Behandlet 9. september, Råd for Frivillighed og Folkeoplysning, Vordingborg
Beslutningssag - Status på Frivillig Fredag samt udvælgelse af vindere til årets priser
Administrationen indstiller, at der udvælges en vinder af prisen som Årets Frivillig 2026 at der udvælges en vinder af prisen som Årets Lokale Initiativ 2026 at der udvælges en vinder af Årets Ungepris 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Råd for Frivillighed og Folkeoplysning, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Frivillig Fredag afholdes i år i DGI Huset i Vordingborg den 2. oktober.
Program:
Kl. 16.30: Dørene åbnes
Kl. 16.45: Velkomst ved borgmester og rådets formand
Kl. 17.00: Fællessang
Kl. 17.15: Foredrag v/Rune Green: Humor og virkelyst - For begyndere og let øvede
Kl. 18.10: Middag
Kl. 19.00: Frivilligcenter Vordingborg v/leder Marie Hjort
Kl. 19.15: Underholdning v/Køge Spillemandsforening
Kl. 19.50: Kåring af Årets Frivillig, Årets Lokale Initiativ og Årets Ungepris 2026
Kl. 21.30: Tak for i aften
Tilmeldingen er åben frem til den 15. september.
Rådet er vært for arrangementet og tager imod deltagerne, når dørene åbner. Formand og næstformand deler
konferencierrollen aftenen igennem, og rådets medlemmer overrækker priserne til årets vindere.
Det har været muligt at nominere kandidater til de tre priser via hjemmesiden i perioden 15. juni til 30. august.
Oversigten over de nominerede sendes til rådets medlemmer på mail, og rådet skal på dette møde beslutte,
hvem af de nominerede, der skal vinde priserne på baggrund af de godkendte kriterier:
Årets Frivillig
Årets Frivillig kan være en person eller en gruppe, som med deres indsats løfter lokalsamfundet – enten der,
hvor de bor, eller på tværs af hele kommunen.
Blandt indstillingerne lægges der særlig vægt på, at den eller de frivillige:
tager initiativ og sætter nye aktiviteter i gang
inspirerer andre med deres engagement og overskud
tør føre nye idéer ud i livet
gør frivilligt arbejde relevant og nærværende
formår at inddrage og motivere andre
Årets Lokale Initiativ
Årets Lokale Initiativ hylder et projekt eller en indsats, der har gjort noget helt særligt for fællesskabet – og sat
positive spor i et lokalområde.
Blandt indstillingerne lægges der særlig vægt på, at initiativet:
• styrker den lokale fællesskabsfølelse
• får flere til at engagere sig og være med
• skaber stærke samarbejder på tværs af frivillige og foreninger
• yder en ekstra indsats for fællesskabet
• bidrager til at gøre lokalområdet til et attraktivt sted at bo og leve
Årets Ungepris
Årets Ungepris gives til en ung eller en gruppe af unge under 25 år, som med deres frivillige indsats skaber
værdi for andre – unge som ældre og er med til at styrke fællesskabet.
Blandt indstillingerne lægges der særlig vægt på, at den eller de unge:
tager initiativ og sætter nye idéer i gang
er inspirerende rollemodeller for andre unge
bidrager til stærke og inkluderende ungefællesskaber
viser overskud, engagement og viljen til at gøre en forskel
har modet til at føre deres idéer ud i livet
gør frivilligt arbejde nærværende og relevant
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
der udvælges en vinder af prisen som Årets Frivillig 2026
at
der udvælges en vinder af prisen som Årets Lokale Initiativ 2026
at
der udvælges en vinder af Årets Ungepris 2026.
Beslutning i Råd for Frivillighed og Folkeoplysning den 9. september 2026
Fraværende: Annette Bergiel Andersen (V), Flemming Tejmers, Inge Munkebo Vinter, Jesper Adler (C),
Torben Folke Månsson
Da Rådet ikke var beslutningsdygtigt pga. manglende fremmøde, afgav de tilstedeværende deres stemmer.
De resterende rådsmedlemmer afgav efterfølgende deres stemmer via en stjernehøring.
Da der var ikke indkommet nomineringer til Årets Ungepris, foreslog Rådet at udpege en prisvinder på eget
initiativ. Dette forslag blev tiltrådt blandt de tilstedeværende og en kandidat blev indstillet. Herefter afgav
resten af rådets deres tilbagemelding via ovennævnte stjernehøring.
Kilde: Vordingborg Kommune, Råd for Frivillighed og Folkeoplysning, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.