Vordingborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Behandlet 28. september, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg

Beslutningssag - Pendlermodul på dagtilbudsområdet med høringssvar

Administrationen indstiller, at høringssvarerne tages til efterretning at pendlermodulet i De fire Årstider nedlægges pr. 1. januar 2027 at tildelingsmodellen til pendlermoduler ændres at forældretaksten justeres ved at lave morgenmodul, eftermiddag/aftenmodul og fuldt pendlermodul at forældrebetalingsandelen fastholdes på 21,3 %.

Skoler og børnÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg Kommune
Hvornår
Mandag 28. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udvalget for Børn, Familie og Undervisning besluttede den 2. juni 2026 at sende følgende forslag i høring:
1. Nedlæggelse af pendlermodul i De fire Årstider pr. 1. august 2027.
2. Ændring af tildelingsmodellen til pendlermodul.
3. Justering af forældretaksten ved at lave morgenmodul, eftermiddag/aftenmodul og fuldt
pendlermodul.
Sagen fra den 2. juni 2026 er vedlagt som bilag.
På baggrund af høringssvarerne skal der træffes beslutning om forslagene. Sagen forelægges til beslutning i
Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Økonomiudvalget og til endelig beslutning i
Kommunalbestyrelsen.
Høringer
Forslagene har været sendt i høring fra den 9. juni til den 1. september 2026 hos forældrebestyrelser og lokale
MED-udvalg i de berørte dagtilbud, Områdeudvalget for Børn, Læring og Familie samt de faglige
organisationer BUPL og FOA. Der er kommet i alt syv høringssvar.
Høringssvarerne peger samlet set på, at der er opbakning til, at
1. nedlægge pendlermodulet i De fire Årstider.
2. ændre tildelingsmodellen, så den i højere grad understøtter det reelle ressourceforbrug, der er
forbundet til pendlermodulet.
3. justere forældrebetalingstaksten ved, at forældrene får mulighed for at vælge et morgenmodul,
eftermiddag/aften eller fuldt pendlermodul.
Af konkrete forslag er der kommet følgende:
1. To høringssvar foreslår en forældrebetalingsandel på 15 % i stedet for 21,3 %, som den er på
nuværende tidspunkt. Argumentet er, at tilbuddet bliver for dyrt for forældrene ved en forældrebetaling
på 21,3 %. De resterende høringssvar har ikke bemærkninger til forslaget om at fastholde den
nuværende forældrebetalingsandel på 21,3 %.
2. Personalet i De fire Årstider foreslår, at pendlermodulet nedlægges før den 1. august 2027, da der på
nuværende tidspunkt ikke er nogen i dagtilbuddet, der gør brug af pendlermodulet. På den baggrund
foreslår administrationen, at pendlermodulet i De fire Årstider lukkes pr. 1. januar 2026.
Vedhæftet er et samlet resumé af høringssvarerne samt et bilag med de fulde høringssvar.

Økonomi

Staben for Økonomi, HR og IT har følgende bemærkninger:
Den nuværende tildelingsmodel til pendlermodulet dækker ikke i tilstrækkelig grad de faktiske udgifter.
Udgifterne og budgettildelingen er afhængig af anvendelse. Justering af tildelingen til pendlermoduler og den
foreslåede pasningskapacitet i pendlermoduler, hvor der opretholdes 3 pendlerinstitutioner, er udgiftsneutral
ved fuld anvendelse.

Såfremt der i overgangsperioden fra 1. januar 2027 til 1. august 2027, er 4 pendlerinstitutioner, vil dette betyde
merudgifter. Set i lyset af den nuværende anvendelse, forventes det at merudgifterne kan finansieres af lavere
anvendelse end den fulde kapacitetsudnyttelse og dermed afholdes indenfor rammen.
Såfremt forældrebetalingen fastsættes til 15 %, vil det medføre en forventet mindre indtægt på ca. 63.000 kr.
årligt sammenlignet med en forældrebetalingsandel på 21,3 % til finansiering af pendlermodulet.
Justering af tildelingsmodellen påvirker bruttodriftsudgifterne til pendlermodulerne og dermed
forældrebetalingen.

Indstilling

Administrationen indstiller,
at

høringssvarerne tages til efterretning

at

pendlermodulet i De fire Årstider nedlægges pr. 1. januar 2027

at

tildelingsmodellen til pendlermoduler ændres

at

forældretaksten justeres ved at lave morgenmodul, eftermiddag/aftenmodul og fuldt pendlermodul

at

forældrebetalingsandelen fastholdes på 21,3 %.

Beslutning i Udvalget for Børn, Familie og Undervisning den 28. september 2026
Fraværende: Kristina Themsen (V)
Indstillingen anbefales.

Bilag

  • Beslutningssag_-_Pendlermodul_på_dagtilbudsområdet
  • Opsamling på høringssvar vedr. justering af pendlermodul på dagtilbudsområdet.
  • Samlede høringssvar vedr. justering af pendlermodul

Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.