Behandlet 28. september, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg
Beslutningssag - Åbningstid i Børnehuset Elnasminde og Bårse Børnehus
Administrationen indstiller, at høringsvarerne tages til efterretning at åbningstiderne justeres til 50,5 timer ugentligt (model 1). Beslutning i Udvalget for Børn, Familie og Undervisning den 28. september 2026 Fraværende: Ingen 1. at taget til efterretning. 2. at For stemte Brit Skovgaard (A).
Kort fortalt
- Forslaget
- Taget til efterretning.
- Hvem
- Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udvalget for Børn, Familie og Undervisning besluttede den 2. juni 2026 at sende følgende tre modeller
vedrørende åbningstiderne i Bårse Børnehus og Børnehuset Elnasminde i høring:
1. Justering af åbningstiderne, så de følger de øvrige dagtilbuds åbningstider (50,5 timer ugentligt)
2. Fastholdelse af nuværende åbningstider (54,5 timer ugentligt), men med øget tildeling på 97.000 kr. pr.
dagtilbud og øget forældrebetaling.
3. Delvis justering af åbningstiderne (53 timer ugentligt), øget tildeling på 61.000 kr. til hvert dagtilbud og
øget forældrebetaling.
Sagen fra den 2. juni 2026 er vedlagt som bilag.
Høringer
Forslagene har været sendt i høring fra den 9. juni til den 1. september 2026 hos forældrebestyrelser og lokale
MED-udvalg i de berørte dagtilbud, Områdeudvalget for Børn, Læring og Familie samt de faglige
organisationer BUPL og FOA. Der er kommet i alt seks høringssvar. Vedhæftet er et samlet resumé af
høringssvarene samt et bilag med de fulde høringssvar.
Overordnet set peger høringssvarene på, at personalet i henholdsvis Bårse Børnehus og Børnehuset
Elnasminde ønsker, at åbningstiderne justeres, så de følger de øvrige dagtilbud i Vordingborg Kommune
(model 1). Forældrebestyrelserne i de to dagtilbud ønsker at fastholde de nuværende åbningstider mod en
øget forældrebetaling (model 2). Model 2 forudsætter, at der findes finansiering af den ekstra åbningstid
svarende til ca. 97.000 kr. til hvert af de to dagtilbud, i alt 194.000 kr. årligt.
Administrationen anbefaler model 1, hvor åbningstiden i de berørte dagtilbud justeres fra 54,5 timer til 50,5
timer ugentligt, svarende til åbningstiden i kommunens øvrige dagtilbud.
Anbefalingen bygger på, at personaleressourcerne herved kan anvendes mere hensigtsmæssigt i de tidsrum,
hvor flest børn er til stede. Samtidig er der ikke afsat finansiering til at opretholde den nuværende udvidede
åbningstid.
For så vidt angår Bårse Børnehus bemærkes desuden, at en fastholdelse af de nuværende åbningstider
(model 2) vil have betydning for beregningen af taksten for pendlermodulet (Behandles i en anden sag på
denne dagsorden). Administrationen vurderer, at der af hensyn til ligebehandling af kommunens borgere bør
være ens rammer for pendlermodulets varighed i kommunens pendlerdagtilbud. Dette vil ikke være muligt,
hvis den almindelige åbningstid i Bårse Børnehus er længere end i de øvrige pendlerdagtilbud.
Der tilbydes fortsat pendlermodul i Bårse Børnehus, hvilket giver forældre mulighed for pasning fra kl. 5.45 til
kl. 19.00 mandag til torsdag og fra kl. 5.45 til kl. 17.30 fredag. En ændring af den almindelige åbningstid
(model 1) vil derfor ikke begrænse forældrenes mulighed for pasning i de tidsrum, som i dag dækkes af den
udvidede åbningstid.
Sagen forelægges til beslutning i Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Økonomiudvalget og til endelig
beslutning i Kommunalbestyrelsen.
Økonomi
Staben for Økonomi, HR og IT har følgende bemærkninger:
Bårse Børnehus og Børnehuset Elnasminde tildeles ikke ekstra midler til den øgede åbningstid. De ekstra
4 timers åbningstid om ugen koster hver institution 97.000 kr. pr. år. I alt 194.000 kr.
Model 1 har ingen budgetmæssig konsekvens.
Model 2 har budgetmæssig konsekvens på 145.000 kr. ud fra gældende forudsætninger (øget
tildeling fratrukket ekstra forældrebetaling). Der er ikke fundet finansiering til dækning af merudgifterne
fremadrettet.
Model 3 har budgetmæssig konsekvens på 91.000 kr. ud fra gældende forudsætninger (øget
tildeling fratrukket ekstra forældrebetaling). Der er ikke fundet finansiering til dækning af merudgifterne
fremadrettet.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
høringsvarerne tages til efterretning
at
åbningstiderne justeres til 50,5 timer ugentligt (model 1).
Beslutning i Udvalget for Børn, Familie og Undervisning den 28. september 2026
Fraværende: Ingen
1. at taget til efterretning.
2. at
For stemte Brit Skovgaard (A).
Imod stemte Gitte Corell (F), Morten Hjorth (Ø), Karina Nerup Foss (V), Kristina Themsen (V), Kim Steen
Jørgensen (O) og Glenn Hansen (Æ) og anbefaler model 2, og at finansieringen sker ved et kassetræk.
Bilag
- Beslutningssag_-_Åbningstid_i_Børnehuset_Elnasminde_og_Bårse_Børnecenter
- Opsamling på høringssvar vedr. ændring af åbningstider i Børnehuset Elnasminde og Bårse
- Børnehus.docx
- Samlede høringsssvar åbningstider i Bårse Børnehus og Børnehuset Elnasminde
Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.