Vordingborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Behandlet 28. september, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg

Beslutningssag - Kvalitetsstrategi for dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune 2026-2029

Administrationen indstiller, at kvalitetsstrategien for dagtilbudsområdet 2026-2029 godkendes. Beslutning i Udvalget for Børn, Familie og Undervisning den 28. september 2026 Fraværende: Ingen Indstillingen tiltrådt.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg Kommune
Hvornår
Mandag 28. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en ny kvalitetsstrategi for dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune for perioden
2026-2029. Kvalitetsstrategien er Vordingborg Kommunes strategi for udviklingen af kvaliteten på
dagtilbudsområdet og danner rammen for det kommunale kvalitetsarbejde. Strategien forelægges i
nærværende sag til godkendelse af Udvalget for Børn, Familie og Undervisning.
Kvalitetsstrategien er udarbejdet i tæt samarbejde mellem kommunale dagtilbudsledere på området og har til
formål at skabe en fælles retning og et fælles fagligt fundament for udviklingen af kvaliteten i kommunes
dagtilbud. Strategien bygger på dagtilbudslovens formål, den styrkede pædagogiske læreplan samt en
videninformeret forståelse af kvalitet i dagtilbud.
Strategien udfolder sig gennem fire fælles pejlemærker, som skal være retningsgivende for den pædagogiske
udvikling i de kommende år:

Leg og bevægelse
Inkluderende børnefællesskaber
Kommunikation og sprog
Videninformeret praksis og kvalitet

Pejlemærkerne beskriver både den ønskede retning, kendetegn på god kvalitet samt konkrete handlinger og
tegn på succes, som skal understøtte den lokale kvalitetsudvikling i dagtilbuddene.
Som en central del af kvalitetsarbejdet understøtter strategien anvendelsen af KIDS (Kvalitet i
Daginstitutioner). De seneste nationale kvalitetsvurderinger af dagtilbudsområdet baserer sig på KIDS.
Ligeledes bliver KIDS fremadrettet anvendt i Vordingborg kommune som systematisk og forskningsbaseret
redskab til vurdering af kvaliteten i de pædagogiske lege- og læringsmiljøer. Udvalget blev i møde den 14.
april 2026 orienteret om de nye rammer for tilsyn og brugen af KIDS som metode. KIDS bidrager til at
identificere styrker og udviklingsområder og danner grundlag for faglige refleksioner, dialoger og målrettede
udviklingsindsatser i dagtilbuddene. Dermed understøtter kvalitetsstrategien en fælles tilgang til
kvalitetsudvikling på tværs af området.
Kvalitetsstrategien er gældende for perioden 2026-2029. Administrationen vil efter periodens udløb evaluere
strategien og forelægge eventuelle forslag til revision for Udvalget for Børn, Familie og Undervisning.
Den samlede kvalitetsstrategi er vedlagt som bilag.

Indstilling

Administrationen indstiller,
at

kvalitetsstrategien for dagtilbudsområdet 2026-2029 godkendes.

Beslutning i Udvalget for Børn, Familie og Undervisning den 28. september 2026
Fraværende: Ingen
Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Kvalitetsstrategi for dagtilbud 2026-2029 inkl. forord.docx

Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.