Behandlet 29. september, Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger, Vordingborg
Orienteringssag - Status på danskundervisning til voksne udlændinge i Vordingborg Kommune
Administrationen indstiller, at status på danskundervisning til voksne udlændinge i Vordingborg Kommune tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger den 29. september 2026 Fraværende: Rasmus Oxfeldt Larsen (A) Indstillingen tiltrådt.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget godkendte den 4. juni 2024 en forlængelse af aftale om udbud af
danskundervisninger for voksne udlændinge med Næstved Sprogcenter til 31. december 2029. Uddannelsesog Beskæftigelsesudvalget blev den 7. maj 2025 orienteret om status på implementering af ny arbejdspligt.
Som følge af implementeringens fokus på uddannelse og opkvalificering af borgerne har Vordingborg
Kommune indgået samarbejde med JUUL, der tilbyder danskundervisning som et led i borgernes arbejdspligt.
Vordingborg Kommune havde den 17. august 2026 tilskrevet 229 kursister til danskuddannelse hos Næstved
Sprogcenter. Danskundervisning til voksne udlændinge er en central del af integrationsindsatsen i Danmark.
Formålet er at give udlændinge de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne deltage i
arbejdsmarkedet, uddannelse og samfundslivet generelt.
Borgere med ret til danskuddannelse falder under følgende målgrupper og har som udgangspunkt ret til
uddannelse i op til 5 år fra første tilbud:
• Flygtninge og familiesammenførte kaldet I-kursister: Vordingborg Kommune har 57% kursister i denne
målgruppe
• Arbejdstagere og internationale studerende kaldet S-kursister: Vordingborg Kommune har 42%
kursister i denne målgruppe
• EU-/EØS-borger kaldet A-kursister: Vordingborg Kommune har 1% kursister i denne målgruppe
Danskuddannelse tilbydes i følgende tre niveauer:
• Danskuddannelse 1 (DU1) for kursister på laveste niveau med kort eller ingen skolebaggrund:
Vordingborg Kommune har 23% kursister på dette niveau
• Danskuddannelse 2 (DU2) for kursister med kortere skolegang og fokus på mundtligt og skriftligt dansk:
Vordingborg Kommune har 45% kursister på dette niveau
• Danskuddannelse 3 (DU3) for kursister på højeste niveau med mellemlang eller lang uddannelse:
Vordingborg Kommune har 32% kursister på dette niveau
Kursisterne fordeler sig på forskellige nationaliteter, hvor ukrainere udgør med 46% den største andel.
Fravær opgøres for perioden 1. januar 2026 til 30. juni 2026. DU1 har i perioden et gennemsnitligt fravær på
37,8%, hvilket er 2,4 procentpoint lavere end andet halvår af 2025. DU2 har i perioden et gennemsnitligt
fravær på 39,1%, hvilket er 1,1 procentpoint lavere end andet halvår af 2025. DU3 har i perioden et
gennemsnitligt fravær på 39,6%, hvilket er 1,6 procentpoint højere end andet halvår af 2025. Undervisning i
DU1 og DU2 flyttes fra den 5. august 2026 fra Næstved til Vordingborg, hvilket forventes at give lavere
fraværsprocent.
Vordingborg Kommune tilbyder desuden danskundervisning til borgere, der har opbrugt deres ret til
danskundervisning jf. lov om danskundervisning til voksne udlændinge, men som følge af Arbejdspligt vil
profitere af danskundervisning. Undervisningens formål er at understøtte, at borger opnår beskæftigelse ved
blandt andet at forbedre dansksproglige færdigheder og forstå kravene på det danske arbejdsmarked.
Undervisningen foretages af JUUL i Vordingborg.
Der har siden tilbuddets opstart i september 2025 været tilskrevet 21 borgere, hvilket er 2 mere end sidste
status. Syrere udgør den største andel af nationaliteter. Populationen tilskrevet JUUL er for lille til, at der kan
laves en retvisende fraværsstatistik.
Statusnotat med fravær for kursister på Næstved Sprogcenter er vedlagt sagen.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
status på danskundervisning til voksne udlændinge i Vordingborg Kommune tages til
efterretning.
Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger den 29. september 2026
Fraværende: Rasmus Oxfeldt Larsen (A)
Indstillingen tiltrådt.
Bilag
- Data fra Sprogcenter Næstved, BUB 29.09.26
Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.