På dagsordenen 3. november, Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter, Vordingborg
Beslutningssag - Analysen for bygninger og faciliteter for Kultur- og fritidsområdet
Administrationen indstiller, at Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger godkender analysens anbefalinger i bilag 2, 'Statusrapport - Analyse af bygninger og faciliteter på Kultur- og fritidsområdet'.
Unge og uddannelseKultur og fritidErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på vordingborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. juni 2024 analysen af bygninger og faciliteter for Kultur- og
Fritidsområdet, som omfattede i alt 72 anbefalinger vedrørende kommunens ejendomme og faciliteter.
Analysen af bygninger og faciliteter for Kultur- og Fritidsområdet blev gennemført i perioden november 2023 til
april 2024. Baggrunden for analysen var målet om færre kvadratmeter og det generelle pres på økonomien på
den ene side og ønsket om god bygningskvalitet, tilfredsstillende serviceniveau og høj anvendelsesgrad på
den anden. (Bilag nr. 1 – Analysen af bygninger og faciliteter på Kultur- og Fritidsområdet).
Siden vedtagelsen i 2024 har omstændigheder for flere bygninger ændret sig, hvilket betyder, at nogle af de
oprindelige anbefalinger bør genovervejes. Sagen forelægges med henblik på, at Kommunalbestyrelsen på et
opdateret grundlag kan tage stilling til den videre håndtering af de udestående anbefalinger og træffe
beslutning om det videre forløb for de enkelte ejendomme.
Implementeringen af anbefalingerne er sket i etaper. De første anbefalinger, der blev prioriteret, tog
udgangspunkt i Borgmesterens ændringsforslag i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af
analysen. Den næste prioriterede indsats blev igangsat i februar 2025 og omfattede anbefalingerne
vedrørende klubhuse og tilhørende udearealer.
Som det fremgår af statusrapporten har administrationen arbejdet med implementeringen af de godkendte
anbefalinger. En række anbefalinger er gennemført eller under implementering, mens andre fortsat ikke er
afsluttet. For flere af disse anbefalinger er der siden den politiske behandling opstået ændrede forudsætninger
eller tilvejebragt ny viden, som har betydning for det videre arbejde.(Bilag nr. 2 - Statusrapport for Analysen for
bygninger og faciliteter på Kultur- og Fritidsområdet.)
Administrationen har derfor udarbejdet en samlet statusrapport for de ejendomme, hvor anbefalingerne endnu
ikke er afsluttet. Rapporten beskriver den aktuelle status for de enkelte ejendomme, de væsentligste forhold af
betydning for den videre proces samt administrationens anbefaling til det videre forløb.
For at skabe et overskueligt grundlag for den efterfølgende opfølgning og implementering er hver anbefaling
tildelt et nummer, som svarer til den nummerering, der blev anvendt i den oprindelige analyse. Denne
nummerering anvendes gennem hele statusrapporten og gør det muligt at følge den enkelte anbefalings
status og udvikling.
Arbejdet med Analysen for bygninger og faciliteter på Kultur- og Fritidsområdet har undervejs givet en større
indsigt i forskellige forhold og hensyn, der har skullet håndteres. Det står nu klart, at arbejdet med
anbefalingerne er mere komplekst end først antaget, og at der er fremkommet nye forhold, som har gjort
processen mere vanskelig og omfattende end forventet.
Administrationen gør opmærksom på, at når ejendomme forbliver i kommunalt regi frem for at blive overdraget
eller solgt, kan de forventede besparelser fra den oprindelige analyse ikke realiseres.
Viemose Egnshus og Den Gule stald - Økonomiske konsekvenser
Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. april 2025 overdragelsen af Kalvehave Havnevej 51 til foreningen
Den Gule Stald og en 3-årig aftale med et årligt driftstilskud på 125.000 kr. Tilskuddet finansieres inden for den
eksisterende budgetramme for Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger og Udvalget for Lystbådehavne
Turisme og Bymidter.
Idet der fortsat udbetales driftstilskud til Viemose Egnshus, er den 3-årige aftale om driftstilskud til Den Gule
Stald ikke finansieret, da dette tilskud skulle have finansieret driftstilskuddet til Den Gule Stald.
Administrationen anbefaler, at driftstilskuddet til Den Gule Stald finansieres ved en omplacering af budget på
125.000 kr fra Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter til Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger.
Sagen forelægges til orientering i Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger og til beslutning i Udvalget for
Lystbådehavne, Turisme og Bymidter den 3. november 2026 og Udvalget for Beskæftigelse, Unge og
Bygninger den 4. november 2026, Økonomiudvalget den 18. november 2026 og til endelig beslutning i
Kommunalbestyrelsen den 25. november 2026.
Økonomi
Staben for Økonomi, IT og HR har ingen yderligere bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger godkender analysens anbefalinger i bilag 2,
'Statusrapport - Analyse af bygninger og faciliteter på Kultur- og fritidsområdet'.
Analysens anbefalinger:
8.2 - Ørslev Egnshus, Rynkebjerg 7, Ørslev:
Ørslev Egnshus fastholdes som egnshus. Snitflader til skolen hvad angår udvendig
vedligeholdelsespligt afklares. Dialog med egnshuset om ændring af vedtægter gennemføres
med det formål, at foreningsaktivitet prioriteres over private arrangementer.
8.3 - Køng Egnshus, Øbjerggårds Allé 2, Køng:
Køng Egnshus - sagen afventer nærmere drøftelser.
8.4 - Allerslev Egnshus, Enghavevej 2B, Allerslev:
Allerslev Egnshus fastholdes med afvikling og salg af matriklen.
8.5 - Viemose Egnshus, Viemose gade 7, Viemose:
Viemose Egnshus - sagen afventer nærmere drøftelser.
8.6.2 - Enghuset i Mern, Gl. Præstøvej 16, Mern:
Enghuset i Mern - se tillægssag.
8.6.3 - Mødestedet Østerpol, Klintevej 333-335, Borre:
det fastholdes, at gennemgang af aftaler for Enghuset i Mern og Mødestedet Østerpol for at
sikre, at de lever op til lovgivningsmæssige krav. Aftalerne kan med fordel finde inspiration i
egnshusaftalerne.
8.6.3 - Mødestedet Østerpol, Klintevej 333-335, Borre:
det fastholdes, at Enghuset i Mern og Mødestedet Østerpol nedrives som oprindeligt planlagt, når
bygningerne ikke længere vurderes at være i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand, eller når det
bliver nødvendigt for Vordingborg Kommune at foretage investering i bygningerne.
13.2 - Kulturhus Bernhard, Adelgade 41, Præstø:
det fastholdes, at matriklen genbesøges med henblik på eventuelt salg, når der er gjort,erfaringer
med aktivitet og kapacitet i Støberi-hallerne.
15.1 - Pakhus 8, Havnepladsen 8, Præstø:
det fastholdes, at bygningen Pakhus 8, Havnepladsen 8, Præstø generelle stand og
vedligeholdelsesefterslæb skal vurderes. Der træffes beslutning vedrørende investeringer
angående brandsikkerhed og eventuelt efterslæb. Der bør igangsættes dialog med foreningen
om bygningen – herunder muligheden for at overdrage ejendommen til Foreningen Pakhus 8.
15.2 - Pavillon K, Skovvej 2, Vordingborg:
det fastsholdes, at der igangsættes dialog med Pavillon K om mulighed for overdragelse af
ejendommen.
16.2 - Over Vindinge Klubhus, Tinghøj 4C, Sværdborg:
det fastholdes, at klubhuset Tinghøjvej 4C i Sværdborg bør overdrages til Over Vindinge IF
eller nedrives. Bygningskvalitet og omkostninger til drift vurderes ikke at stå mål med
anvendelsesgraden.
16.3 - Vordingborg IF klubhus, Morten Olsen Allé 2, Vordingborg;:
det fastholdes, at Morten Olsens Allé 2 i Vordingborg bør overdrages til
Vordingborg Idrætsforening. Der skal tilbydes et engangstilskud på 80.000 kr., hvilket svare til det
COWI-rapporten 2022 vurderede efterslæb.
18.1 - Møns Museum, Storegade 75, Stege:
det fastholdes, at Empiregården på Storegade 75 i Stege sættes til salg, hvis samling af
museerne kan gennemføres.
18.2 - Dansk Brandværnshistorisk Museum, Havnepladsen 12, Præstø (Pakhus 12):
det fastholdes, at omkostninger til forestående vedligehold vurderes. Herefter indstilles til
beslutning om matriklen skal fastholdes eller sættes til salg.
20.1.1 - Allerslev boldbane, Enghavnevej 2B, Præstø:
det fastholdes, at boldbaner, der ikke benyttes, afvikles.
20.1.2 - Kalvehave boldbane, Kirkevejen 3A, Kalvehaven:
det fastholdes, at boldbaner, der ikke benyttes, afvikles.
20.1.3 - Over Vindinge boldbane, Tinghøjvej 4C, Vordingborg:
det fastholdes, at boldbaner, der ikke benyttes, afvikles.
at
Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger tager analysen for bygninger og faciliteter på Kultur- og
Fritidsområdet til efterretning.
at
Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter godkender, at budgettet på 125.000 kr. fra
2027 og frem flyttes fra Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter til Udvalget for Kultur,
Idræt og Foreninger.
Bilag
- Bilag nr. 1 - Analyse for bygninger og faciliter for Kultur- og fritidsområde
- Bilag nr. 2 - Status rapport - Analyse af bygninger og faciliteter på Kultur- og fritidsområdet Version 2
- Bilag nr. 3 - Guidelines for overdragelse af kommunal ejendom
Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.