Besluttet 13. august, Teknik- og Landdistriktsudvalget, Aabenraa
Godkendelse af høringssvar til Sydtrafiks budgetforslag 2027 og regnskabsstatus for 2026
Plan, Teknik og Miljø indstiller, at Sydtrafiks budgetforslag 2027 tages til efterretning, og at udkast til høringssvar til Sydtrafik godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Landdistriktsudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. 1. at taget til efterretning, og 2. at godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges der op til en godkendelse af høringssvar til Sydtrafiks budgetforslag for
kollektiv trafik for 2027. Budgetforslaget er vedhæftet dagsordenen. Desuden oplyses status for
2026 på baggrund af Sydtrafiks budgetopfølgning for 1. kvartal 2026.
Kollektiv busdrift
I budgetforslag for 2027 lægges det til grund, at:
Dieselindekset stiger fra 144,1 til 150,1 i 2027.
Bestyrelsen har, sammen med de øvrige Vest selskabers bestyrelser, besluttet at lade
delindekset for løn udskifte til et mere retvisende lønindeks. Det hidtidige indeks har vist
sig historisk at underkompensere for den faktiske lønudvikling. Det indebærer en risiko
for forsyningssikkerheden, hvis kontrakterne som følge heraf bliver tabsgivende.
Indtægten til kollektiv bustrafik ligger lavere end budgetteret. Dette kan være en følge af,
at det fra 1. juli 2025 blev lovligt for 17-årige at køre uden ledsager mellem kl. 5 og 20.
Der gennemføres en takststigning på 0,7 % i forhold til 2025, hvilket flugter
trafikstyrelsens takststigningsloft.
Antallet af køretimer er marginalt højere i budgetforslaget for 2027 (40.462 timer) end i 2025.
Busdrift
Regnskab
Regnskab
Regnskab Budget
Budgetforslag
Udgift til busdrift
Indtægter
Finansieringsbidrag 30.326
Bustrafik
Investeringspulje I
og II –Rejsekort
Tabel 1: Kollektiv bustrafik, regnskab 23-25, Budget 2026 samt Budgetforslag 2027 (mio. kr.)
Som det fremgår ovenfor, så budgetteres der med at finansieringsbidraget til kollektiv bustrafik
øges fra 25.623 mio. kr. i 2025 til 27.337 mio. kr. i budgetforslag 2027.
Åben flextrafik og finansiering
Finansieringsbidraget til åben flextrafik stiger med 0,119 mio. kr. i 2027. Der opleves øget
efterspørgsel på flexprodukter, som overstiger det fald i kørselsudgiften, som følger af flere
elbiler i flexflåden.
Åben Flextrafik
Regnskab
Regnskab
Regnskab Budget
Budgetforslag
Kørselsudgifter
Indtægter
Administrationsbidrag 0.830
Finansieringsbidrag
åben flextrafik
Tabel 2: Flextrafik, regnskab 23-25, Budget 2026 samt budgetforslag 2027 (mio. kr.)
Sydtrafiks budgetopfølgning for 1. kvartal 2026.
Budgetopfølgningen for 1. kvartal 2026 viser, at udgiften til kollektiv bustrafik i 2026 ligger
højere end budgettet, hvilket både tilskrives stigende dieselindeks og faldende passagerantal.
Transportministeriet arbejder på at kompensere trafikselskaberne for den stigende udgift til
brændstof i 2026. Sydtrafik forventer på nuværende tidspunkt, at kompensationen andrager 0,2
mio. kr. for Aabenraa kommune, og at midlerne udbetales i 2026.
Budgetopfølgningen viser desuden at udgiften til flextrafik er lavere end budgetteret.
Hvis tendensen fra budgetopfølgningen holder, bliver der behov for at kommunen efterbetaler
et beløb på ca. 0,6 mio. kr., under forudsætning af, at der sker fuld kompensation for
stigningen i brændstofudgifter. Efterbetalingen sker medio 2027.
Plan, Teknik & Miljø anbefaler, at budgetforslaget tages til efterretning.
Økonomi og afledt drift
Skønnet regnskab 2026 for kollektiv busdrift
Forvaltningen forventer et budget i balance, som baseres på en tilbagebetaling fra Sydtrafik på
ca. 0,7 mio. kr., samt kompensation for øgede brændstofudgifter i 2026 på 0,2 mio. kr. og på
udgifter til anlæg af to stoppesteder ved Genner og Felsted. Stoppestederne er nødvendiggjort
af omlægning af regionale ruter, som Udvalget for Bæredygtig Udvikling blev hørt om den 9.
oktober 2025 og forventes finansieret af Aabenraa kommune, Sydtrafik og Region
Syddanmark.
Forventninger til 2027.
På trods af stigende udgifter til både kollektiv bustrafik og flextrafik vurderer forvaltningen, at
målsætningerne på området kan realiseres inden for den samlede budgetramme for 2027.
Vurderingen omfatter også den efterregulering af udgifter fra 2026, som kommunen skal
afholde i 2027.
I Sydtrafiks budgetforslag for 2027 udgør budgettet til åben flextrafik og tilhørende finansiering
3,007 mio. kr., mens budgettet til kollektiv busdrift udgør 27,337 mio. kr.
Kommunens samlede budgetramme til Sydtrafik udgør 32,082 mio. kr. i 2027.
Selvom Sydtrafiks budgetforslaget afspejler stigende driftsudgifter og reguleringer, vurderes
den kollektive trafik fortsat at kunne drives inden for den afsatte økonomiske ramme.
Sagen afgøres i
Teknik- og Landdistriktsudvalget.
Indstilling
Plan, Teknik og Miljø indstiller,
at Sydtrafiks budgetforslag 2027 tages til efterretning, og
at udkast til høringssvar til Sydtrafik godkendes.
Beslutning
1. at taget til efterretning, og
2. at godkendt.
Afbud: Kurt Alexander Asmussen (S)
Kilde: Aabenraa Kommune, Teknik- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.