Besluttet 24. august, Seniorrådet, Aabenraa
Høring: Prisaftale vedrørende ortopædisk fodtøj og fodindlæg
I denne sag høres Seniorrådet i udkast til ny prisaftale vedrørende ortopædisk fodtøj og fodindlæg.
Kort fortalt
- Hvem
- Seniorrådet, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Mandag 24. august 2026
- Status
- Besluttet. Følgende høringssvar sendes til Udbudsenheden: Seniorrådet tilslutter sig forvaltningens vurdering af, at en prisaftale er den mest hensigtsmæssige model. Ligeledes er det positivt, at en brugerrepræsentant fra Dansk Handicapråd har været inddraget i udarbejdelsen af prisaftalen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag høres Seniorrådet i udkast til ny prisaftale vedrørende ortopædisk fodtøj og
fodindlæg.
Sydjysk Indkøbsfællesskab (SIF), bestående af Aabenraa, Haderslev, Tønder, Varde, Vejen og
Sønderborg Kommuner, har igangsat indhentning af tilbud på en prisaftale vedrørende
ortopædisk fodtøj og fodindlæg med virkning fra den 1. januar 2027, da den nuværende aftale
udløber den 31. december 2026.
Begrundelse for valg af prisaftale
Den tidligere aftale blev indgået i samarbejde mellem Haderslev og Tønder Kommuner i det
daværende indkøbsfællesskab SUS. Aftalen blev etableret på baggrund af et EU-udbud med
efterfølgende kontraktindgåelse med Sahva.
Efter drøftelser mellem kommunernes sagsbehandlere på området og udbudskonsulenter er
det besluttet at gennemføre en prisaftale frem for et EU-udbud. Beslutningen er truffet på
baggrund af, at området er kendetegnet ved et stort antal leverandører, individuelt tilpassede
løsninger og en høj grad af frit leverandørvalg blandt borgerne. Mange borgere vælger en
anden leverandør end en eventuel aftaleleverandør, hvilket begrænser effekten af et
traditionelt EU-udbud.
En prisaftale fastsætter ensartede pris- og tilskudsrammer uden at binde borgerne til bestemte
leverandører. Modellen understøtter dermed borgernes frie valg, samtidig med at kommunerne
opnår større økonomisk forudsigelighed og en mere enkel administration.
For at sikre lokal tilgængelighed og gode konkurrencevilkår opdeles aftalen i geografiske og
faglige delaftaler. Derudover adskilles ortopædisk fodtøj fra fodindlæg og skoforhøjelser, da
produkterne varierer væsentligt i både kompleksitet og pris.
Det vurderes samlet set, at en prisaftale er den mest hensigtsmæssige model, da den
understøtter borgernes frie valg, sikrer adgang til et bredt leverandørfelt, reducerer de
administrative omkostninger og giver mulighed for løbende at tilpasse aftalen til udviklingen på
markedet.
Udbudsmaterialet er udarbejdet af en brugergruppe bestående af sagsbehandlere fra de
deltagende kommuner og er desuden gennemgået af en brugerrepræsentant fra Dansk
Handicapråd.
Udbudskonsulent, Nina Thomsen, deltager under sagens behandling.
Et eventuelt høringssvar skal være Sekretariatet i hænde senest torsdag den 10. september.
Beslutning
Følgende høringssvar sendes til Udbudsenheden: Seniorrådet tilslutter sig forvaltningens
vurdering af, at en prisaftale er den mest hensigtsmæssige model. Ligeledes er det
positivt, at en brugerrepræsentant fra Dansk Handicapråd har været inddraget i
udarbejdelsen af prisaftalen.
Kilde: Aabenraa Kommune, Seniorrådet, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.