Besluttet 2. september, Social- og Seniorudvalget, Aabenraa
Godkendelse af forvaltningens opfølgning på Borgerrådgiverens anbefalinger
Social & Sundhed indstiller, at orienteringen om ”Borgerrådgivernes årsberetning for 2025” tages til efterretning, at udvalget godkender forvaltningens forslag til håndtering af borgerrådgiverens anbefalinger, og at sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Seniorrådet.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Seniorudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. 1. at taget til efterretning. 2. at godkendt. 3. at godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag orienteres udvalget om borgerrådgiverens årsberetning for 2025. Samtidig lægges
der i sagen op til, at udvalget godkender Social & Sundheds håndtering af borgerrådgiverens
anbefalinger.
Byrådet besluttede den 21. december 2022, at borgerrådgiveren en gang årligt skal lave en
årsberetning, der forelægges Byrådet til godkendelse. Borgerrådgiverens årsberetning for 2025
blev godkendt i Byrådet den 25. marts 2026.
For Social & Sundhed fik borgerrådgiveren 101 henvendelser i 2025. Heraf var 43 klager. Det
er flere henvendelser og klager, end der var i 2024, hvor der var 89 henvendelser, hvoraf 32
var klager. En væsentlig del af forklaringen på stigningen er, at der i Social & Sundhed er en
del borgere, der henvender sig flere gange til borgerrådgiveren. I andet halvår af 2025 har især
en enkelt borger henvendt sig mange gange med en lang række emner.
Ud over henvendelser indenfor hjælpemidler, hjemmehjælp og udsatte, er borgere, der har
problemer med at overholde deres økonomiske forpligtigelser, begyndt at dukke op i lidt større
omfang.
Borgerrådgiveren har på baggrund af henvendelserne følgende anbefalinger til Social &
Sundhed:
1. Det anbefales, at der i særligt udfordrende sager – fra sag til sag – tages stilling til
etablering af en koordineringsgruppe eller lignende, således den samlede hjælp til
borgeren kan koordineres.
2. Det anbefales, at fastholde og om muligt styrke samarbejdet med Den Blå Oase og
Aabenraa Selvhjælp (og/eller lignende organisationer), der arbejder med udsatte
personer.
I forhold til den første anbefaling, så er der allerede etableret en ordning kaldet VIP-borgere.
Disse borgere får som udgangspunkt tildelt en sagsbehandler, som koordinerer alle svar fra
forvaltningen.
I forhold til borgerrådsgiverens anden anbefaling, så er de frivillige organisationer værdifulde,
og det er vores samarbejde med dem også. De kommer ofte meget tæt på borgerens hverdag,
hvor der ofte skabes et tillidsforhold til borgeren, som har stor betydning for borgerne. Frivillige
hjælpere ønsker at støtte borgeren bedst muligt, men da de ikke er en del af den formelle
sagsbehandling, kan kommunen af hensyn til tavshedspligten ikke dele alle oplysninger.
Borgerrådgiveren deltager i udvalgets behandling af punktet.
Sagen afgøres i
Social- og Seniorudvalget
Indstilling
Social & Sundhed indstiller,
at orienteringen om ”Borgerrådgivernes årsberetning for 2025” tages til efterretning,
at udvalget godkender forvaltningens forslag til håndtering af borgerrådgiverens
anbefalinger, og
at sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Seniorrådet.
Beslutning
1. at taget til efterretning.
2. at godkendt.
3. at godkendt.
Kilde: Aabenraa Kommune, Social- og Seniorudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.