Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 2. september, Social- og Seniorudvalget, Aabenraa

Godkendelse af etablering af psykiatriske afklaringspladser

Social & Sundhed indstiller, at udvalget beslutter, om forvaltningen skal arbejde videre med muligheden for at etablere en fælles, samdriftet model med de andre sønderjyske kommuner.

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Social- og Seniorudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Besluttet. Udvalget tilslutter sig, at der arbejdes videre med at afdække muligheden for en samdriftet model.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at udvalget beslutter, om der skal arbejdes videre med
muligheden for at etablere en fælles, samdriftet model med de fire sønderjyske kommuner om
etablering af psykiatriske afklaringspladser.
Psykiatriske afklaringspladser - lovforslag om ny § 107 a i serviceloven
Med lovforslag ”L 91-2025-26 Forslag til lov om ændring af lov om social service” af den 22.
oktober 2025, foreslås der indført en ny § 107 a i serviceloven. Bestemmelsen vil forpligte
kommunerne til at tilbyde midlertidige afklaringsophold til personer med psykiske lidelser i
umiddelbar sammenhæng med udskrivning fra sygehuspsykiatrien, hvis personen har behov
for sociale indsatser, der kræver nærmere afklaring.
Lovforslaget fra oktober 2025 havde forventet ikrafttræden den 1. januar 2027. Behandlingen
af lovforslaget blev dog afbrudt pga. folketingsvalget og ny regeringsdannelse. Lovforslaget
forventes fremsat på ny, men tidsrammen, og principielt også indholdet, vil dog kunne ændre
sig.
Lovforslaget er en opfølgning på ”Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien” fra den 19.
En samdriftet model mellem de fire sønderjyske kommuner
For at sikre at lovforslaget vil kunne omsættes til praksis i Aabenraa Kommune på det hidtil
forventede ikrafttrædelsestidspunkt, har forvaltningen over en periode undersøgt muligheder
og perspektiver for realiseringen af lovforslaget. I den forbindelse har forvaltningerne fra de fire
sønderjyske kommuner sammen drøftet potentialet i en fælles, samdriftet model. Region
Syddanmark har ligeledes været inddraget. Formålet med drøftelserne har bl.a. været at sikre
en fælles forståelse af, hvilke borgere der vil kunne gøre brug af de midlertidige psykiatriske
afklaringspladser, samt at drøfte placeringen af et muligt fælles tilbud.
Målgruppe
Målgruppen for de psykiatriske afklaringspladser er i lovforslaget beskrevet som ”personer med
psykiske lidelser i umiddelbar tilknytning til udskrivelse fra sygehuspsykiatrien, hvis personen
har behov for sociale indsatser, der kræver nærmere afklaring”.
Det betyder, at følgende borgere ikke er omfattet af målgruppen:

Borgere der har haft kontakt til Psykiatrisk Akutmodtagelse uden indlæggelse, eller som kun
har været tilknyttet distriktspsykiatrien, da der som udgangspunkt forudsættes
indlæggelse på et sengeafsnit
Borgere der efter udskrivning tager ophold i eget hjem eller på gaden, da afklaringsopholdet
skal påbegyndes i umiddelbar forlængelse af udskrivelsen
Borgere hvor kommunen allerede på udskrivningstidspunktet kan tage stilling til det

fremtidige støttebehov, da der i disse tilfælde ikke er behov for afklaring.

På baggrund af dialogen mellem de fire sønderjyske kommuner og Region Syddanmark kan
målgruppen yderligere indkredses ved at være borgere som:

Har behov for afklaring af fremtidigt støttebehov
Har potentiale for at vende tilbage til eget hjem og en bolig at vende tilbage til, da
afklaringspladserne ikke løser boligproblematikker
Har motivation for og er indstillede på at indgå i et afklarings- og rehabiliteringsforløb
Ikke allerede er afklaret til en kendt indsats efter serviceloven
Er i risiko for genindlæggelse.

Den estimerede størrelse på målgruppen indikerer en relativt lav volumen men med risiko for
udsving i belægningsgraden. Der er på nuværende tidspunkt betydelig usikkerhed om
målgruppens samlede omfang. I forbindelse med drøftelserne mellem de fire kommuner er der
taget udgangspunkt i et estimat over det forventede behov på otte pladser.
Fordele og ulemper ved et fælles tilbud
Drøftelserne mellem de fire kommuner har afdækket en række fordele og ulemper ved et
fælles projekt. Der peges bl.a. på, at en samling af ressourcerne giver bedre mulighed for at
rekruttere og bemande et tilbud med den rette faglighed, og at et samlet tilbud vil give en bedre
kapacitetsudnyttelse og være mere robust ved perioder med tomgang. Der peges dog også på
nærhedsproblematikker, og de udfordringer der kan være forbundet med at sikre en god
overgang fra det midlertidige afklaringstilbud til borgerens hjem, hvis afstanden er stor.
De fire sønderjyske kommuner har i fællesskab udarbejdet det vedhæftede notat, der beskriver
baggrund, anslået økonomi, fordele og ulemper ved et fælles tilbud, målgruppe, faglighed,
samt en række øvrige opmærksomhedspunkter. Der lægges i notatet op til en 2-årig
afprøvningsperiode med mulighed for forlængelse og eskalering.
Når sagen har været til politisk behandling i hver af de fire sønderjyske kommuner, og hvis der
på den baggrund er et ønske om, at forvaltningerne arbejder videre med muligheden for at
etablere et fælles tilbud, vil udvalgene blive præsenteret for en ny sag, hvor der tages stilling til
lokation, driftsmodel og driftsansvar for tilbuddet, samt udviklingen af en lokal rammeaftale.

Sagen afgøres i
Social- og Seniorudvalget

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,
at udvalget beslutter, om forvaltningen skal arbejde videre med muligheden for at

etablere en fælles, samdriftet model med de andre sønderjyske kommuner.

Beslutning

Udvalget tilslutter sig, at der arbejdes videre med at afdække muligheden for en
samdriftet model.

Kilde: Aabenraa Kommune, Social- og Seniorudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.