Orientering om kommende initiativer på folkeskoleområdet

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres udvalget om kommende, nationale initiativer på folkeskoleområdet.
Folkeskolens kvalitetsprogram ’Frihed og fordybelse’
Børne- og Uddannelsesudvalget blev henholdsvis den 8. april 2024 og den 6. januar 2025
orienteret om den nationale aftale om folkeskolens kvalitetsprogram ’Frihed og fordybelse’ og
lovændringerne, der fulgte af aftalen.
De sidste lovændringer træder i kraft den 1. august 2027 (skoleåret 2027/28):
Folkeskolens nuværende læreplaner Fælles Mål erstattes af Folkeskolens Fagplaner.
Der indføres et ekstra praktisk/musisk valgfag i 8.-9. klasse udover det praktisk/musiske
valgfag, der er i 7.-8. klasse.
Teknologiforståelse udbydes som et nyt toårigt praktisk/musisk valgfag i udskolingen og
integreres derudover i udvalgte fag i 1.-9. klasse.

Samtidig afventes lovændringer omkring fravær og specialundervisning, som også skal træde i
kraft den 1. august 2027. Den tidligere regering og de øvrige partier i folkeskoleforligskredsen
indgik den 15. januar 2026 en aftale om nye regler for fravær og specialundervisning. Aftalen
tog udgangspunkt i anbefalinger fra en lovforberedende ekspertgruppe, der blev nedsat som
en del af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram.
Ud over lovændringerne afventes afrapporteringen fra en ekspertgruppe om folkeskolens
prøver, der også blev nedsat som en del af aftalen.
Regeringsgrundlag
I regeringsgrundlaget for Firkløverregeringen, der tiltrådte den 3. juni 2026, er der oplistet en
række initiativer på folkeskoleområdet, herunder:
En ny finansieringsmodel for folkeskolen, der sikrer en mere ensartet grundfinansiering.
Indsatser omkring fastholdelse og rekruttering af lærere.
Midler til at renovere de mest nedslidte folkeskoler
Midler til at styrke fritidshjem, SFO’er og klubtilbud.
Familie- og forebyggelsespakker med fokus på langvarigt skolefravær.
Eftersyn af organiseringen og betydningen af PPR i kommunerne.
National strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren.
Naturvidenskabsstrategi for folkeskoler og ungdomsuddannelser.
Fagligt løft på 100 skoler med størst behov i dansk og matematik.
Indsatser omkring ro, undervisningsparathed og tryghed.

Opfølgning på skolemadsforsøg.
Øgede frihedsgrader til små folkeskoler i landdistrikter.
Målsætninger for, hvor mange unge der består folkeskolens afgangseksamen, får en
ungdomsuddannelse og/eller uddannelse derudover.
Styrkelse af skærmfri fællesskaber.

De fleste af initiativerne på folkeskoleområdet er placeret under overskriften ”Børnenes
Danmark”, som rummer initiativer på hele børne- og ungeområdet. Regeringen vil i alt afsætte
5 mia. kr. til initiativerne under ”Børnenes Danmark”, som skal indfases frem mod 2030.
Regeringen har fokus på, at de midler, der investeres i skolen, i særlig grad gavner
folkeskolens almenområde.
Regeringen offentliggjorde den 19. august 2026 sit arbejdsprogram for andet halvår 2026. Her
er der på folkeskoleområdet fokus på et fagligt og økonomisk løft af folkeskolen, udvælgelse af
de 100 skoler med størst behov i dansk og matematik samt mindre skærm i skolen. I
forlængelse heraf har regeringen efterfølgende foreslået et totalforbud mod mobiltelefoner og
alle private skærme i skolerne.
Endelig forventes regeringen i løbet af efteråret 2026 at fremsætte et lovforslag om nye regler
for fysisk indgriben i folkeskolen.
Vedlagt som bilag er aftalen om nye regler for fravær og specialundervisning af januar 2026,
regeringsgrundlaget og regeringens arbejdsprogram for andet halvår 2026.

Sagen afgøres i
Børne- og Undervisningsudvalget.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.
Afbud: Erik Uldall Hansen (A) og Eivind Underbjerg Hansen (V).