Orientering om PISA-undersøgelsen 2025

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres udvalget om de nationale resultater af PISA-undersøgelsen 2025.
PISA (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse af
15-årige elevers kompetencer inden for naturfag, matematik og læsning. PISA gennemføres
hvert tredje år. Den blev gennemført første gang i 2000 og for niende gang i 2025, hvor 90
lande og regioner deltog. I Danmark deltog 6.266 danske elever født i 2009, hvoraf 5.098 blev
testet i naturfag, matematik og/eller læsning. Eleverne kom fra 283 offentlige og private
grundskoler og ungdomsuddannelser.
Resultaterne opgøres udelukkende på nationalt niveau og ikke på kommuneniveau.
De danske elevers resultater er faldet i naturfag, matematik og læsning fra 2022 til 2025.
Resultaterne i 2025 er de laveste for danske elever i PISA-undersøgelsens historie.
Resultaterne af undersøgelsen opgøres med en score for hvert land. Da de enkelte
fagområder første gang blev undersøgt i PISA, blev gennemsnittet sat til 500 point.
Det største fald er sket i læsning, hvor de danske elevers resultater er faldet med 29 point fra
489 til 460 point. Fra 2018 til 2022 faldt resultaterne med 12 point. Danmark ligger lige under
OECD-gennemsnittet, som er på 461.
I matematik er de danske elevers resultater faldet med 18 point fra 489 til 471. Fra 2018 til
2022 faldt resultaterne med 20 point. Danmark ligger over OECD-gennemsnittet, som er på
I naturfag er de danske elevers resultater faldet fra 494 til 478 point. Indtil 2025 havde
resultaterne været relativt stabile. De 478 point er under OECD-gennemsnittet, som er 482.
De øvrige nordiske lande er også gået tilbage, men ikke lige så meget som Danmark. Blandt
de nordiske lande har Danmark den højeste score i matematik, mens Danmark i læsning og
naturfag ligger under Finland og Sverige, men over Norge og Island.
I alle tre test er andelen af lavt præsterende vokset, mens andelen af højt præsterende er
faldet. Spredningen i resultaterne er mindre i Danmark end i de øvrige nordiske lande.
Pigerne klarer sig bedst i læsning, mens drengene klarer sig bedst i matematik. I naturfag er
der ingen signifikante kønsforskelle. Endelig viser undersøgelsen, at elevernes
socioøkonomiske baggrund har betydning for resultaterne, men mindre betydning end i 2022.
Ud over de faglige test er eleverne blevet stillet en række andre spørgsmål, hvor resultaterne
for de danske elever blandt andet viser:
Elevernes nysgerrighed i forhold til læring og deres vedholdenhed, når opgaver er kedelige,
udfordrende eller tidskrævende, er faldet siden 2022 og ligger under OECD-gennemsnittet.
Eleverne bruger digitale ressourcer til læringsaktiviteter i skolen i 3,2 timer om dagen,
hvilket er lavere end i 2022, men stadig nok til en delt førsteplads blandt OECD-landene.

Eleverne svarer i højere grad, at de alt i alt er tilfredse med livet. På en skala fra 0 til 10 er
de danske elever gået fra et gennemsnit på 7,2 i 2022 til 7,6 i 2025.

Sagen afgøres i
Børne- og Undervisningsudvalget.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.
Afbud: Erik Uldall Hansen (A) og Eivind Underbjerg Hansen (V).