Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Handicapråd, Aabenraa

Høring: Vejledende serviceniveau for aflastning og afløsning

Social & Sundhed indstiller, at Handicaprådet drøfter nyt udkast til Vejledende serviceniveau for aflastning og afløsning, med henblik på et eventuelt høringssvar.

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Handicapråd, Aabenraa Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Direktør for Social & Sundhed orienterede om rammen for Vejledende serviceniveau for aflastning og afløsning. Baggrunden er, at Aabenraa Kommune ifølge ældreloven og serviceloven skal tilbyde afløsning og aflastning til ægtefælle eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Handicaprådet har forinden mødet udarbejdet et høringssvar, som sendes til forvaltningen. Høringssvaret fremlægges for Social- og Seniorudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag sendes et udkast til et nyt ”Vejledende serviceniveau for aflastning og afløsning” i
høring Handicaprådet.
Social- og Seniorudvalget godkendte den 2. september udkast til Vejledende serviceniveau for
aflastning og afløsning og besluttede samtidig at sende sagen i høring i Handicaprådet.

Aabenraa Kommune skal ifølge ældreloven og serviceloven tilbyde afløsning og aflastning til
ægtefælle eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Aflastning gives i Aabenraa Kommune via en plads på daghjem eller et døgnophold på en
midlertidig plads på Egegården Plejehjem. Afløsning gives i eget hjem af Hjemme- og
Sygeplejen.
Med vedtagelsen af ældreloven har borgerne fået ret til en afgørelse, når der søges om hjælp
til afløsning og aflastning. Den hidtidige praksis har været, at borgeren alene har fået en
afgørelse, når der blev søgt om daghjemsplads. Derfor er der udarbejdet en ny ”Vejledende
serviceniveau for aflastning og afløsning”, som erstatter den nuværende ”Vejledende
serviceniveau for daghjem”.
En anden ændring er, at Aabenraa Kommune tidligere har bevilliget indsatsen ”aflastende
rengøring”, hvilket bestod i, at en medarbejder fra Hjemme- og Sygeplejen afløste en
ægtefælle eller anden pårørende og samtidig gjorde rent i hjemmet. Denne mulighed har
kommunerne ikke længere, indsatsen skal nu bevilliges enten som aflastning eller som
afløsning i et helhedsplejeforløb.
Med forslaget til et nyt ”Vejledende serviceniveau for aflastning og afløsning” tydeliggøres
borgerens retsstilling i forhold til afløsning og aflastning. Formålet er at sikre, at pårørende med
betydelige omsorgsopgaver kan opretholde tilknytning til arbejdsmarkedet samt have mulighed
for et socialt og aktivt hverdagsliv. Afløsning og aflastning skal samtidig bidrage til at forebygge
belastning hos den pårørende.

Økonomi

Inden vedtagelsen af ældreloven var der i Aabenraa Kommune afsat 3,577 mio. kr. til
velfærdsklippekort, som driften selv har kunnet administrere. De midler, der var afsat til
velfærdsklippekort, er nu tildelt leverandørerne af helhedspleje. Midlerne indgår i den
afregning, som driften kan disponere over i forhold til den enkelte borgers behov herunder
afløsning og aflastning i mindre grad eller i korte perioder.
Det nye vejledende serviceniveau forventes at kunne afholdes inden for den eksisterende
økonomiske ramme til helhedspleje.
Et evt. høringssvar skal være Sekretariatet i hænde senest den 21. oktober 2026.

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,
at Handicaprådet drøfter nyt udkast til Vejledende serviceniveau for aflastning og
afløsning, med henblik på et eventuelt høringssvar.

Beslutning

Direktør for Social & Sundhed orienterede om rammen for Vejledende serviceniveau for
aflastning og afløsning. Baggrunden er, at Aabenraa Kommune ifølge ældreloven og
serviceloven skal tilbyde afløsning og aflastning til ægtefælle eller andre nære pårørende,
der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Handicaprådet har forinden mødet udarbejdet et høringssvar, som sendes til
forvaltningen. Høringssvaret fremlægges for Social- og Seniorudvalget.

Kilde: Aabenraa Kommune, Handicapråd, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.