Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Teknik- og Landdistriktsudvalget, Aabenraa

Godkendelse af udmøntning af Cykelstipuljen 2026

Plan, Teknik og Miljø indstiller, at der udvælges indsatser til gennemførelse for 1,6 mio. kr., at forvaltningen bemyndiges til at ansøge om statsligt tilskud gennem Cykelpuljen 2027 til etablering af cykelstier på Bodum Bygade mellem Gammel Ribevej og Haderslevvej, og at der gives anlægsbevilling på restrådighedsbeløbet 1,6 mio. kr. fra Cykelstipulje 2026, som frigives.

Trafik og cyklerBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Landdistriktsudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. 1. at udvalgt blev nummer 1 (0,2), nummer 2 (0,4) nummer 5 (0,7) og nummer 6 (0,3), 2. at godkendt, og 3. at anbefales godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til frigivelse af restrådighedsbeløbet i Cykelstipuljen og beslutning
om udvælgelse af projekter til udførelse indenfor de resterende midler i Cykelstipuljen 2026.
Plan, Teknik & Miljø har nedenfor oplistet en række projekter, som alle tager udgangspunkt i en
eller flere af følgende planer: Cykelhandlingsplan 2025-2030, Mobilitetsplanen eller
Trafiksikkerhedsplanen. Der er samlet oplistet indsatser for 3,3 mio. kr.
Teknik- og Landdistriktsudvalget kan udvælge de aktiviteter, som ønskes udført for midlerne i
2026. Der resterer 1,6 mio. kr. i Cykelstipuljen i 2026.
De konkrete cykelsti- og cykelfremmeprojekter der fremgår af listen, stammer fra de højest
prioriterede projekter i Aabenraa Kommunes stiprioriteringsmodel. Stiprioriteringsmodellen
rangerer cykelstiprojekter ud fra trafiksikkerhed, tryghed og behovet for at færdes til fods og på
cykel. Modellen inddrager registrerede uheld, trafikmængder, hastigheder, eksisterende
stifaciliteter og sammenhængen med det øvrige stinet. Projekter med høje pointtal prioriteres
højest, og modellen danner dermed et fagligt grundlag for at udvælge projekter til
gennemførelse.
Indsats

Indhold

Ramme
i mio.
kr.

1. Ansøgning af
statslig
cykelpulje

Rådgiverbistand og nødvendig
projektmodning, herunder screening,
anlægsoverslag, effektbeskrivelse og
ansøgningsmateriale til den statslige
cykelpulje for de tre højest prioriterede større
projekter i stiprioriteringsmodellen (bilag 1).

Bodum Bygade - Cykelstier mellem
Gammel Ribevej og Haderslevvej
Hellevadvej - Cykelsti mellem Rødekro og
Hellevad
Bjerndrupvej - Cykelsti mellem Tinglev og
Kådnervej. Kan evt. opdeles i 2 etaper

Den statslige cykelpulje støtter
cykelstiprojekter med op til 50 %. Eventuelle
tilsagn vil medføre, at der føres en sag frem
for den kommunale finansiering.

2. Cykelfremme
på Sønder
Hostrup
Østergade

Trafiksanering på strækningen mellem
Flensborgvej og Sønder Hostrup Bygade

3. Cykelfremme
på Vestergade,
Rødekro

Trafiksanering på strækningen mellem
Mjølsvej og Hærvejen

4. Cykelfremme
på Søstvej,
Aabenraa

Trafiksanering på strækningen mellem Engsig
og Skovhøj

5. Belysning ved
Kliplev
Industripark

Etablering af lys på cykelstien mellem
Vestermarksvej - Kliplev Industripark

Trafiksikkerhedsfremme for
cyklister

Etablering af trafiksikkerhedsfremmende tiltag
for cyklister, jf. trafiksikkerhedsplanen.
F.eks. cyklistsignaler i signalregulerede kryds,
etablering af blå cykelfelter eller
krydsningsheller

7. Forbedret
cykelparkering i
Aabenraa by

Etablering af cykelparkering på strategiske
placeringer i bymidten nær gågaden, hvor der
i dag mangler gode faciliteter til cyklister.

I alt

Plan, Teknik & Miljø anbefaler, at der udmøntes samlet 1,6 mio. kr. til forberedelse af
fremtidige større cykelstiprojekter under punkt 1, samt til gennemførelse af de konkrete
trafiksikkerheds- og cyklistfremmende indsatser under punkt 2, 6 og 7.
Derudover anbefales det, at såfremt der afsættes økonomi til at udarbejde grundlag til
ansøgninger i Cykelstipuljen (ad 1), så bemyndiges forvaltningen til at søge om tilskud fra den
statslige cykelpulje i 2027 til etablering af cykelstier på Bodum Bygade mellem Gammel
Ribevej og Haderslevvej. Det bemærkes, at såfremt der måtte kunne opnås tilskud, så er det
en efterfølgende politisk beslutning, om man vil modtage tilskud på de af staten givne
betingelser.

Økonomi og afledt drift
Der er i budgettet afsat et ikke-frigivet rådighedsbeløb på 1,6 mio. kr. til Cykelstipulje. Der er i
2027 afsat 6 mio. kr. Det er op til budgetaftaler om der på et senere tidspunkt skal afsættes
yderligere økonomi til Cykelstipuljen.

Sagen afgøres i
Byrådet.

Indstilling

Plan, Teknik og Miljø indstiller,
at der udvælges indsatser til gennemførelse for 1,6 mio. kr.,
at forvaltningen bemyndiges til at ansøge om statsligt tilskud gennem Cykelpuljen 2027 til
etablering af cykelstier på Bodum Bygade mellem Gammel Ribevej og Haderslevvej, og
at der gives anlægsbevilling på restrådighedsbeløbet 1,6 mio. kr. fra Cykelstipulje 2026,
som frigives.

Beslutning

1. at udvalgt blev nummer 1 (0,2), nummer 2 (0,4) nummer 5 (0,7) og nummer 6 (0,3),
2. at godkendt, og
3. at anbefales godkendt.

Kilde: Aabenraa Kommune, Teknik- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.