Spring til indholdet
Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 2. november, Børne- og Undervisningsudvalget, Aabenraa

Orientering om status for familiementorer under Generationer I Vækst

Børn og Kultur og Social & Sundhed indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Skoler og børnÆldre og sundhedKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Undervisningsudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at udvalget orienteres om status for familiementorer under
Generationer I Vækst (GIV).
Familiementorer under kommunens GIV-indsats blev etableret som et afprøvningsprojekt i
2024, og er siden blevet gjort til en permanent indsats.
Formålet med indsatsen er at forbedre chanceligheden for spædbørn i udsatte familier og
dermed medvirke til at bryde den negative sociale arv. Familier opspores gennem kontakten
med Sundhedsplejen. Derudover er der udarbejdet postkort til omdeling, og der arbejdes på at
synliggøre tilbuddet på sociale medier. Familier, der tilhører målgruppen og takker ja til
tilbuddet, får tilknyttet en familiementor, som bistår forældrene med at skabe mere overskud i
hverdagen og styrke dem i deres rolle som forældre. Indsatsen understøttes af et GIV-team,
der primært består af medarbejdere fra Tidlig Forebyggelse, Sundhedsplejen samt
familiementorer fra Pædagogisk Vejledning i Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel.
Familiementorerne fungerer som fleksible og handlingsorienterede støttepersoner, der hurtigt
kan hjælpe med at afhjælpe akutte problemer i familierne. Hyppige temaer i forløbene er
forståelse af barnets udvikling, parforhold, forældresamarbejde, tilknytning mellem forældre og
barn, tilknytning til arbejdsmarkedet, psykiske sårbarheder, forældreressourcer, døgnrytme og
generel struktur i hverdagen.
I forbindelse med afprøvningen af familiementorordningen blev der udarbejdet en evaluering af
et eksternt konsulentfirma. Evalueringen viste markant positive resultater. Spædbørnene
udvikler sig alderssvarende og udviser ikke tegn på social tilbagetrækning. Forældrenes
mentale trivsel er steget markant allerede efter en måneds deltagelse, særligt blandt de
forældre, der var mest belastede ved forløbets start. Forældrene oplever større ro og mere
overskud i hverdagen og har fået fornyet tro på deres rolle som forældre. Derudover er flere
mødre gået fra ledighed til ordinær beskæftigelse, hvilket både styrker deres livssituation og
medfører samfundsøkonomiske gevinster. Samtidig har støtten vist sig at have en positiv afledt
effekt på ældre søskende og at øge forældrenes villighed til at tage imod anden støtte.
Disse resultater stemmer overens med de løbende erfaringer fra indsatsen. Ved afslutning af
forløb opleves der relativt hyppig kontakt til samarbejdspartnere i almenområdet. Det
understreger behovet for fortsat opmærksomhed på problematikker, der kan blusse op efter
endt forløb. Derfor tilbydes familierne eksempelvis forløb i Tidlig Forebyggelse, når der
vurderes at være behov for yderligere støtte. Derudover opleves det, at nogle forældre i
forbindelse med forløbet vurderes at være i målgruppen for støtte efter servicelovens § 85.
Som led i den løbende udvikling af tilbuddet er der indført en ny registreringspraksis i form af et
såkaldt belægningskort. Kortet anvendes til at registrere tidsforbrug, mødeformer og temaer for
besøg hos den enkelte familie. Ved afslutningen af hvert forløb indhentes der desuden
feedback fra familierne, så tilbuddet løbende kan justeres og udvikles.
Siden opstarten af tilbuddet er 41 familier blevet afsluttet. Der er aktuelt 12 aktive familier i

tilbuddet, og yderligere en familie er ved at blive indlemmet. Efter afslutningen af forløbene er
otte forældre blevet vurderet til at være i målgruppen for støtte efter servicelovens § 85.
Med budgetforliget for 2026 er der varigt afsat 1,736 mio. kroner årligt til GIV med
familiementorer.

Sagen afgøres i
Børn- og Undervisningsudvalget
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Social- og Seniorudvalget

Indstilling

Børn og Kultur og Social & Sundhed indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Aabenraa Kommune, Børne- og Undervisningsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.