Spring til indholdet
Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa

Ansøgninger til Puljen for Strategiske Events

Børn og Kultur indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender ansøgningen fra Det Maritime Kalvø, og at Kultur- og Fritidsudvalget godkender at der afholdes en ekstra ansøgningsrunde i februar 2027.

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på aabenraa.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om de indkomne
ansøgninger til Puljen for Strategiske Events, der havde ansøgningsfrist 30. august 2026 til
events med afvikling i 2027.
Om Puljen for Strategiske Events
I budgetforliget for 2026 blev forligspartnerne enige om at hjemtage ”Det Gode Liv”-puljen fra
Business Aabenraa til Kultur- og Fritidsudvalget. Der er overførselsret på midlerne, så der kan
overføres mer- og mindreforbrug fra år til år. Den økonomiske ramme for puljen er 1,0 mio. kr.
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 1. oktober 2025 (sag 100) drøftede udvalget,
hvorledes midlerne skulle anvendes, og der var enighed om, at puljen fortsat skal have et
strategisk sigte, der understøtter udviklingsstrategien ”Det Gode Liv” (eller den til enhver tid
gældende udviklingsstrategi for Aabenraa Kommune). Puljen omtales derfor som Puljen for
Strategiske Events. Drøftelsen medvirkede til en beskrivelse af nogle principper for puljen, som
blev godkendt på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 5. november 2025 (sag 116).
Der blev afholdt en første ansøgningsrunde med frist den 15. januar 2026. Den gang blev der
modtaget to ansøgninger, som begge ikke blev prioriteret ved mødet i Kultur- og
Fritidsudvalget den 4. februar 2026.
Indkomne ansøgninger til puljen pr. 30. august 2026
Der er indkommet én ansøgning til puljen. Den opfylder kravene for at søge puljen: tiltrækning
af minimum 1.500 deltagere, ansøgning af et støttebeløb på minimum 0,500 mio. kr. og et
ansøgningsbeløb, der samlet udgør maksimalt 50% af eventens samlede budget.
Ansøgeren er:
Det Maritime Kalvø, som ansøger om tilskud på 0,600 mio. kr. til afvikling af ”Kalvø
Musik Festival 2027”.

Det samlede ansøgte beløb udgør 0,6 mio.kr. og ligger dermed inden for den afsatte ramme for
puljen. Forvaltningen gør opmærksom på, at medfinansieringen indbefatter andre fonde og
puljer og egenfinansiering, som endnu ikke er ansøgt og bevilget.
Kultur- og Fritidsudvalget kan tage stilling til, om de ønsker en ekstra ansøgningsrunde i
februar 2027.

Økonomi og afledt drift
Budget Pulje til Strategiske Events 2,0 mio. kr. efter overflytning af midler fra 2026 til 2027.
Ansøgninger til Puljen for Strategiske Events 2027

Ansøgt beløb

Det Maritime Kalvø: Kalvø Musik Festival 2027

I alt

Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender ansøgningen fra Det Maritime Kalvø, og
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender at der afholdes en ekstra ansøgningsrunde i
februar 2027.

Kilde: Aabenraa Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.