Spring til indholdet
Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa

Revision af kriterier og retningslinjer for vedligeholdelsespuljen til forsamlingshuse

Børn og Kultur indstiller, at forslag til reviderede kriterier og retningslinjer vedrørende vedligeholdelsespuljen til forsamlingshuse fra og med 2027 godkendes.

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på aabenraa.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til at Kultur- og Fritidsudvalget godkender et forslag til revision af
kriterier og retningslinjer for vedligeholdelsespuljen til forsamlingshuse.
Byrådet har siden 2020 afsat en pulje til vedligeholdelsesopgaver med henblik på at støtte den
frivillige indsats omkring forsamlingshuse og huse med forsamlingshuslignende funktioner, som
stiller lokaler til rådighed for lokalsamfundet gratis eller mod en symbolsk betaling der dækker
driftsudgiften.
Puljen bidrager til renovering af forsamlingshuse i kommunen, hvoraf flere er
bevaringsværdige. Effekten af støtten er en bedre brugeroplevelse samt en styrkelse af
driftsøkonomien.
Sidst Kultur- og Fritidsudvalget foretog en revision af vedligeholdelsespuljen var den 2. marts
2022 (sag 33), hvor udvalget godkendte at puljen kunne bruges til følgende formål:

Vedligeholdelsesopgaver der forbedrer brugeroplevelsen
Reparationer der forbedrer brugeroplevelsen
Energiforbedringer
Rådgivningshjælp til udarbejdelse af helhedsplan for renovering af huset
Energioptimering
Udarbejdelse af byggeansøgning
Medfinansiering ved fondsansøgning

Erfaringsmæssigt kan puljen kun imødekomme en begrænset del af de indkomne ansøgninger.
Derfor har Kultur- og Fritidsudvalget prioriteret udskiftning af vinduer og døre (klimaskærme),
indvendig vedligeholdelse af toiletfaciliteter, sale og forbedret tilgængelig ved indgangspartier
samt energioptimering og fokus på bæredygtighed.
Forsamlingshusenes alder og tilstand betyder, at vedligeholdelsespuljen i stigende grad
modtager ansøgninger, hvor projekternes beløbsmæssige størrelse vil lægge beslag på den
afsatte pulje, hvis blot en eller et par af disse ansøgninger imødekommes. Det drejer sig især
om udskiftning af tage, renoveringer af facader eller udskiftning af installationer.
På den baggrund anbefaler forvaltningen, at der indføres en maksimal tilskudsstørrelse, så
efterspørgslen i forhold til mindre projekter fortsat kan imødekommes. Ansøgninger på over
0,100 mio. kr. vil dermed blive henvist til at indgå i Kultur- og Fritidsudvalgets
anlægsbudgettering.

Forvaltningen foreslår, at gældende kriterier og retningslinjer for vedligeholdelsespuljen
fortsætter uændret fra og med 2027 med tilføjelse af, at tilskudsstørrelsens maksimale
beløbsramme fastsættes til 0,099 mio. kr. og at ansøgninger over 0,099 mio. kr. henvises til
Kultur- og Fritidsudvalget.
Nuværende kriterier og retningslinjer samt forslag til reviderede er vedlagt som bilag.

Økonomi og afledt drift
Der er i 2027 afsat et budget på 0,532 mio. kr. til vedligeholdelsespuljen til forsamlingshuse.

Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,
at forslag til reviderede kriterier og retningslinjer vedrørende vedligeholdelsespuljen til
forsamlingshuse fra og med 2027 godkendes.

Kilde: Aabenraa Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.