Ærø
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 19. marts, Seniorråd, Ærø

Reducering af egenbetaling for madlevering og madservice til borgere i eget hjem

Indledning: Som følge af finansloven for 2026 udsendte Ældreministeriet den 8. december en ny bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1567/2025), som fastsætter et loft for betaling for ét dagligt måltid pr. hovedret på maksimalt 50 kr.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Seniorråd, Ærø Kommune
Hvornår
Torsdag 19. marts 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Indledning:
Som følge af finansloven for 2026 udsendte Ældreministeriet den 8. december en ny
bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1567/2025), som fastsætter et loft for betaling for ét dagligt
måltid pr. hovedret på maksimalt 50 kr.
Taksten for måltider blev i forbindelse med budgettet fastlagt til 62 kr. i Ærø Kommune.
Kommunalbestyrelsen skal godkende takstreguleringen på mødet den 18. marts.

Sagsfremstilling:
Som følge af bekendtgørelsen fra d. 8. december 2025 (bekendtgørelse nr. 1567/2025) er der
nu fastsat et loft for betaling for ét dagligt måltid pr. hovedret på maksimalt 50 kr.
Af de takster som blev godkendt af kommunalbestyrelsen ved budgetgodkendelsen gældende
for 2026 fremgår det at Ærø Kommune opkræver 62 kr. for en hovedret inkl. udbringning.
Loftet gælder for hjemmeboende borgere omfattet af frit valg, uanset valg af leverandør, og
beløbet reguleres årligt fremover. Loftet gælder dermed ikke for plejehjemsbeboere, da de ikke
er omfattet af frit valg.
Ærø Kommune har i leveret 39.925 hovedretter i 2025.
Kommunalbestyrelsen skal godkende disse takster. Bekendtgørelsen blev ikke offentliggjort
tidsnok til, at det har været muligt at fremlægge punktet til godkendelse inden bekendtgørelsen
trådte i kraft.

Retsgrundlag:
Den kommunale styrelseslov
Bekendtgørelse nr. 1567 om betaling for generelle tilbud, dele af helhedspleje, madlevering og
madordning gældende pr. 1. januar 2026.
Bekendtgørelse nr. 1719 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk
hjælp m.v. efter §§ 79, 83, 83 b og 84 i lov om social service gældende pr. 1. januar 2026

Økonomi:
I finansloven er der afsat et ekstraordinært bloktilskud på 200 millioner kroner årligt fra 2026
specifikt til at reducere egenbetalingen for ældre, der modtager Madservice i forbindelse med
sænkningen af takst pr. hovedmåltid til maksimalt 50 kr.
Midlerne fordeles blandt kommunerne via det kommunale bloktilskud for 2026 og frem og vil for
Ærø Kommunes vedkommende betyde en indtægt i 2026 og frem på ca. 195 tkr.

I Ærø kommunes budget 2026 er taksten for et hovedmåltid godkendt til 62 kr. Der opstår her
en difference på 12 kr. pr. hovedmåltid i forhold til budgetforudsætningerne svarende til en
mindreindtægt på ca. 479 tkr.

Økonomisk påtegning:
For at sikre budgetoverholdelse herunder overholdes at service- og anlægsramme samt en
økonomi i balance, gives der som udgangspunkt ikke tillægsbevillinger til rammer med
overførselsadgang. I de tilfælde hvor det er nødvendigt at give en tillægsbevilling, skal det
relevante udvalg søge at finde en tilsvarende udgiftsreduktion i egen ramme. Det bør således
kun være en nødløsning at pege på kassen til finansiering af en tillægsbevilling.
En lovændring i form af et prisloft på måltider, må anses som en uforudselig hændelse, der
ikke har kunnet indregnes i budgettet. Prisloftet betyder alt andet lige en mindreindtægt for Ærø
Madservice på 479 t.kr., hvis der tages udgangspunkt i en beregning på baggrund af leveret
mad i 2025.
Ærø kommune modtager via bloktilskuddet et tilskud til nedsættelse af madprisen på et
hovedmåltid i forbindelse med midtvejsreguleringen i 2026 og fremover. Med en
bloktilskudsnøgle på 0,000936 forventes det, at Ærø Kommune modtager ca. 195 t.kr. Det
endelige beløb kendes i forbindelse med tilskudsudmeldingen for 2027, der modtages senest

Alt andet lige vil det således betyde mindreindtægter på 284 t.kr. for Madservice og et
tilsvarende likviditetstab for kommunen, med mindre at der identificeres tilsvarende indtægter
eller reduktion i udgifter.

Det anbefales, at udvalget og/eller området drøfter om det er muligt at balancere budgettet på
trods af udgiftsloftet med en kombination af øgede indtægter på andre områder eller
udgiftsreduktion. Indtægtsbudgettet for Madservice for konto "Betaling for mad i eget hjem" er
3.227 t.kr. heraf udgør hovedmåltider ca. 80%. En prisændring på bi-retter og
madpakke/smørrebrød kræver politisk stillingtagen.

Der gøres opmærksom på at en prisnedsættelse på hovedmåltider fra 62 kr. til 50 kr. muligvis
giver en stigning i efterspørgslen, hvilket i nogen grad vil kunne kompensere for
mindreindtægterne på 284 t.kr. Det anbefales derfor, at sagen genbesøges ved
budgetopfølgningen i efteråret, hvor det vil være muligt at have et bedre billede af eventuelle
ændringer i efterspørgsel og mulighed for merindtægter/mindreudgifter.

Sagen afgøres af:

Indstilling:
Administrationen indstiller, at Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Aktuel beslutning på Seniorråd 2026-2030 19-03-2026
Taget til orientering.

Kilde: Ærø Kommune, Seniorråd, referat fra mødet torsdag 19. marts 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.