Ærø
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 8. september, Seniorråd, Ærø

Orientering om budgetønsker for Ældre og Sundhed

Sagsfremstilling: Efter ønske fra Seniorrådet orienterer Ældre- og Sundhedschefen om budgetønsker fra Ældre og Sundhedsforvaltningen, herunder effekten for Sygefraværskonsulentens muligheder og indsats for at nedbringe sygefraværet.

Ældre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Seniorråd, Ærø Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling:
Efter ønske fra Seniorrådet orienterer Ældre- og Sundhedschefen om budgetønsker fra Ældre
og Sundhedsforvaltningen, herunder effekten for Sygefraværskonsulentens muligheder
og indsats for at nedbringe sygefraværet.
Marianne Rasmussen, Sygefraværskoordinator i Ældre og Sundhedsforvaltningen, deltager på
dette punkt og orienterer om følgende:

Indhold af indsatsen
Resultater
Vigtigste erfaringer
Hvordan videreføres funktionen som sygefraværskoordinator efter projektafslutning

Indstilling:
Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

Aktuel beslutning på Seniorråd 2026-2030 08-09-2026
Lars Hoppe Søe orienterede om administrationens to budgetønsker på ældreområdet. Det
første budgetønske vedrører en forhøjelse af grundnormeringen på Marstal Ældrecenter.
Historisk har normeringen på Søkilden været ca. 25 pct. højere end normeringen på Marstal
Ældre Center, som følge af centrets profil som demensplejehjem. Lars Hoppe Søe pegede på,
at Marstal Ældrecenter i dag ligeledes har mange beboere med demenssygdom, og at dette
bør indgå i de politiske overvejelser om en styrkelse af normeringen. Det ansøgte budgetønske
løser ikke udfordringen med for lav normering, men er første skridt imod en opretning af
normeringen, som betragtes som nødvendig.
Det andet budgetønske vedrører en videreførelse af funktionen som sygefraværskoordinator i
Ældre og Sundhed.
Marianne Rasmussen, sygefraværskoordinator, orienterede om sin stilling, som blev oprettet i
januar 2025 med finansiering fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Den
nuværende projektfinansiering udløber i oktober 2026.
Marianne Rasmussen oplyste, at Ærø Kommune som led i projektet har forpligtet sig til at
implementere STAR's indsatsmodel for nedbringelse af sygefravær. Indsatsen omfatter blandt
andet ensartet håndtering af sygemeldinger, forebyggelse af sygefravær, anvendelse af
sygefraværskoordinator, organisatorisk forankring af sygefraværsindsatsen samt systematisk
brug af data.
Det blev fremhævet, at sygefraværet er faldet markant siden projektets opstart. Dette tilskrives
blandt andet et tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, hvor medarbejdernes input
aktivt inddrages i arbejdsmiljø- og trivselsindsatsen.
Der arbejdes ud fra IGLO-modellen (Individ, Gruppe, Ledelse og Organisation), som sikrer

fokus på alle niveauer i organisationen. Marianne Rasmussen pegede desuden på, at
ansættelsen af nye ledere har bidraget positivt til medarbejdertrivslen.
Budgetønsket omfatter en forlængelse af funktionen som sygefraværskoordinator i yderligere
to år. Det blev samtidig fremhævet, at funktionen kan understøtte rekruttering og fastholdelse
af medarbejdere, reducere behovet for vikarer, bidrage til implementeringen af Ældreloven
samt styrke trivsel, arbejdsmiljø og en stabil drift på ældreområdet.
Orienteringen blev taget til efterretning.

Kilde: Ærø Kommune, Seniorråd, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.