Behandlet 8. september, Seniorråd, Ærø
Orientering om projekt 'Sammen om Innovativ Respons'
Indledning: Ærø Kommune er i stigende grad udfordret af en dobbeltdemografisk udvikling med flere ældre borgere og færre medarbejdere til at varetage pleje- og omsorgsopgaver.
Kort fortalt
- Hvem
- Seniorråd, Ærø Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Indledning:
Ærø Kommune er i stigende grad udfordret af en dobbeltdemografisk udvikling med flere ældre borgere og færre
medarbejdere til at varetage pleje- og omsorgsopgaver. Derfor besluttede Ærø Kommune i september 2023 at
deltage i et tværkommunalt udviklingsprojekt om etablering af nye velfærdsteknologiske løsninger, herunder et
fælles responscenter.
Formålet er at fremtidssikre en tryg og velfungerende ældrepleje ved at anvende nye måder at organisere
kontakten med borgerne på og implementere velfærdsteknologiske løsninger.
Med dette punkt gives en status på projektets fremdrift samt de forventede næste skridt.
Sagsfremstilling:
Projekt Innovativ Respons har til formål at imødegå den dobbelte demografiske udfordring ved at flytte dele af
kontakten med borgerne fra den primære syge- og hjemmepleje til et fælles responscenter. Centeret skal håndtere
kontakt på distancen, herunder via nødkald, telefon og skærmløsninger. I centret sidder fagpersonale, som
modtager alarmopkald fra fx tryghedsalarmer, og sikrer, at relevante personer eller myndigheder bliver underrettet.
Her kan også foretages en første screening af, hvorvidt der er tale om et fejlopkald fra en tryghedsalarm m.m.
Centret kan også foretage tryghedsopkald til borgere. Målet er at skabe øget tryghed for ældre borgere i eget hjem
og mere tid blandt medarbejdere i hjemmeplejen.
Responscenteret vil varetage:
Akut kontakt
Planlagt kontakt
Monitorering og tilsyn
Baggrunden for projektet er en presserende rekrutteringssituation, hvor det i stigende grad er vanskeligt at skaffe
tilstrækkeligt sundhedsfagligt personale. Situationen kræver handling nu og her, og dette nødvendiggør, at Ærø
Kommune tager nye løsninger i brug.
Projektet vil ligeledes på sigt bidrage til igangsætning af nye velfærdsteknologiske tiltag, fx skærme i borgernes
hjem, medicinrobotter, sensorer etc.
Organisering og samarbejde
Projektet gennemføres som et samarbejde mellem kommunerne Ærø, Aabenraa og Tønder, med interesse fra
yderligere kommuner. Ringkøbing Skjern Kommune har været en del af projektet men valgte i juni 2026 af
forskellige årsager at træde ud af projektet. Projektgruppen har taget kontakt til interesserede kommuner med
henblik på at få et nyt medlem ind i styregruppen i stedet for Ringkøbing Skjern.
Et centralt formål med Ærø Kommunes deltagelse i det fælles responscenter er at aflaste medarbejderne, så de i
højere grad kan fokusere på deres kerneopgaver. Responscenteret vil derfor ikke blive placeret på Ærø og vil heller
ikke blive bemandet med medarbejdere fra Ærø Kommune.
Status på processen
Projektet er ved at afslutte den indledende analyse- og udviklingsfase, som omfatter:
Beskrivelse af responscenterets basisydelser
Valg af leverance- og udbudsmodel
Udarbejdelse af business case
Foreningsdannelse
Afklaring af forhold vedrørende GDPR og cybersikkerhed
Der forventes i slutningen af 2026 at skulle træffes politiske og administrative beslutninger om næste fase,
herunder godkendelse af foreningsdannelsen.
Pilotprojekt
Styregruppen arbejder aktuelt på etablering af et pilotprojekt i Ærø Kommune. Pilotprojektet skal danne grundlag
for den endelige løsning og give praktiske erfaringer med organisering og drift.
Ærø Kommune er valgt, da kommunen aktuelt har de største rekrutteringsudfordringer blandt de deltagende
kommuner. Der vil på et senere tidspunkt blive fremlagt en politisk sag om etableringen af pilotprojektet.
Pilotprojektet udvikles i samarbejde mellem foreningen og Ærø Kommune og forventes gennemført i første halvår
Det endelige responscenter forventes etableret primo 2028.
Retsgrundlag:
Serviceloven § 83, §85, § 88 og § 94 og § 94a, og Sundhedsloven § 138.
Økonomi:
Endnu ukendt.
Sagen afgøres af:
Kultur- og Socialudvalget.
Indstilling:
Administrationen indstiller, at Ærø Seniorråd:
Tager orienteringen til efterretning.
Aktuel beslutning på Seniorråd 2026-2030 08-09-2026
Der var generelt en positiv holdning til projektet blandt Seniorrådets medlemmer. Der blev dog
udtrykt bekymring for, om øget anvendelse af velfærdsteknologi kan medføre mindre
menneskelig kontakt for nogle ældre borgere og dermed risikere at forstærke oplevelsen af
ensomhed.
Det blev understreget, at teknologien bør ses som et supplement til den menneskelige indsats
og anvendes med blik for den enkelte borgers behov for social kontakt og nærvær.
Orienteringen blev taget til efterretning.
Kilde: Ærø Kommune, Seniorråd, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.