Ærø
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 11. juni, Seniorråd, Ærø

Sundhedsreformen

Sundhedsreformen fra 2024 indebærer, at fire opgaveområder overgår fra kommunerne til regionerne pr. 1. januar 2027. Opgaveoverdragelsen er vedtaget i Folketinget og fastlagt i sundhedsloven samt tilhørende overgangsbestemmelser.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Seniorråd, Ærø Kommune
Hvornår
Torsdag 11. juni 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Næste skridt
Kommunalbestyrelsen godkendte den 22. april 2026 et udkast til bodelingsaftale mellem Ærø Kommune og Region Syddanmark i forbindelse med sundhedsreformen og den kommende opgaveoverdragelse pr. 1. januar 2027.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Sundhedsreformen fra 2024 indebærer, at fire opgaveområder overgår fra kommunerne til
regionerne pr. 1. januar 2027. Opgaveoverdragelsen er vedtaget i Folketinget og fastlagt i
sundhedsloven samt tilhørende overgangsbestemmelser.
De fire opgaveområder er:
- Sundheds- og omsorgspladser/midlertidige pladser
- Akutsygepleje
- Dele af avanceret genoptræning og specialiseret rehabilitering
- Patientrettet forebyggelse
Det betyder, at regionen fremover har det samlede ansvar for at fastlægge rammerne for
opgaven (myndighedsansvaret) samt for finansiering og drift (driftsansvaret). Formålet med
reformen er at skabe mere sammenhængende borgerforløb og en mere ensartet kvalitet på
tværs af kommuner og regioner.

Bodelingsaftale
Opgaveoverdragelsen forudsætter indgåelse af en bodelingsaftale mellem kommunen og
regionen. Aftalen fastlægger, hvilke aktiver, passiver, rettigheder, forpligtelser, lejemål og
medarbejdere regionen overtager i forbindelse med opgaveflytningen.
Forvaltningens udkast til bodelingsaftalen er udarbejdet i dialog med Region Syddanmark og i
overensstemmelse med gældende lovgivning. Aftalen indebærer, at kommunen vederlagsfrit
overdrager en række aktiver og passiver til regionen. Ærø Kommune overdrager ingen
medarbejdere eller aktiver og passiver til regionen. I Bodelingsaftalen er der lagt op til
følgende:
Patientrettet forebyggelse
Det forventes at der indgås horisontal samarbejdsaftale om opgaverne for den patientrettede
forebyggelse. Som følge heraf vil delingsaftalen ikke indeholde overdragelse af
aktiver/passiver, pligter og rettigheder relateret til denne opgave.
Akutsygepleje:
I Ærø Kommune er akutsygeplejeopgaven en fuldt integreret del af sygeplejen. Der er dermed
ingen ansatte, der udelukkende eller helt overvejende løser akutopgaven, som skal overføres.
Akutbilen, som er knyttet til akut-opgaven, overdrages til regionen.
Midlertidige pladser

Ærø Kommune skal overføre 70% af de midlertidige pladser til Region Syd. Det svarer til fire
pladser, som befinder sig på Marstal Ældrecenter. Der er to medarbejdere samt en vakant
stilling der udelukkende eller helt overvejende løser opgaver på de midlertidige pladser, og
som derfor skal overdrages jf. overgangsloven. Der er tale om tre SoSu-assistent-stillinger,
henholdsvis dagvagt og aftenvagt. Der er gennemført ønskeproces for medarbejderne. Ingen
af de pågældende medarbejdere ønsker at blive overført til regionen og det er aftalt med
regionen at medarbejderne ikke overføres. Region Syd oplyser, at de ønsker at oprette
Sundheds- og omsorgspladser på Ærø Sygehus, med opførelse af en tilbygning. Det forventes
at disse tidligst kan stå klar til sommeren 2027. Regionen og Ærø Kommune arbejder på at
finde en midlertidig løsning enten gennem leje af de nuværende midlertidige pladser på MÆC
eller ved at etablere midlertidige pladser på Ærø Sygehus. Der vil blive udarbejdet særskilt
aftale for den midlertidige løsning.
Specialiseret rehabilitering og dele af avanceret genoptræning
Ærø Kommune varetager ikke selv specialiseret rehabilitering, men køber ydelserne hos andre
leverandører.

Medarbejderforhold
Bodelingsaftalen skal i udgangspunktet angive, hvilke medarbejdere der helt eller overvejende
er beskæftiget med opgaver, som pr. 1. januar 2027 overgår til regionen. I perioden fra i marts
måned 2026 er der gennemført en ønskeproces, hvor medarbejderne har kunnet tilkendegive,
om de ønsker overførsel til regionen eller fortsat ansættelse i kommunen. Medarbejdernes
tilkendegivelser er indarbejdet i grundlaget for bodelingsaftalen. Ærø Kommune overdrager
ingen medarbejdere til regionen.

Videre proces

Kommunalbestyrelsen godkendte den 22. april 2026 et udkast til bodelingsaftale mellem Ærø
Kommune og Region Syddanmark i forbindelse med sundhedsreformen og den kommende
opgaveoverdragelse pr. 1. januar 2027. Efterfølgende har der den 12. maj 2026 været afholdt
forhandlingsmøde mellem kommunen og regionen om aftalens endelige indhold.
Forhandlingerne forløb konstruktivt, og der er alene foretaget få justeringer i aftalen. Der er
ikke foretaget ændringer i aftalens overordnede indhold eller i de økonomiske og
personalemæssige forhold.

Indstilling:
Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

Aktuel beslutning på Seniorråd 2026-2030 11-06-2026
Ældre- og sundhedschefen oplyste, at han sammen med velfærdsdirektøren har deltaget i
forhandlinger med regionen, som har resulteret i en bodelingsaftale. Aftalen forventes
behandlet politisk i indeværende måned.
I henhold til aftalen skal Ærø Kommune varetage den patientrettede forebyggelse inden for
områderne diabetes, kræft samt hjerte- og lungesygdomme. Opgaven løses af kommunens
egne medarbejdere, og regionen køber ydelserne hos kommunen.

Akutsygeplejen overgår til regionen, som også får ansvaret for de fire midlertidige pladser, der
fysisk placeres på sygehuset. I implementeringsfasen vil det være nødvendigt at foretage visse
rokeringer af stuer. Fra den 1. januar overgår ansvaret fuldt ud til regionen.
Orienteringen blev taget til efterretning.

Kilde: Ærø Kommune, Seniorråd, referat fra mødet torsdag 11. juni 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.