Behandlet 13. august, Direktionen, Ærø
Ambitionsniveau for Torvecentrets fremtidige anvendelse
Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. maj 2026 byfornyelsesprogrammet: Mit Marstal - En levende by, herunder indsatsområdet: 'Vores mødesteder'.
Kort fortalt
- Hvem
- Direktionen, Ærø Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. maj 2026 byfornyelsesprogrammet: Mit Marstal - En
levende by, herunder indsatsområdet: 'Vores mødesteder'. Programmet indeholder blandt
andet en ambition om at ombygge og reorganisere Torvecentret til et borgerhus, der kan samle
nogle af de aktiviteter, som i dag foregår forskellige steder i Marstal. Afhængigt af det valgte
ambitionsniveau kan der skabes mulighed for at samle flere aktiviteter og funktioner i
Torvecentret, fx aktiviteter der nu har til huse på andre lokationer i Marstal.
Der er ikke foretaget vurdering af bygningsstand, renoveringsbehov eller investeringsomfang
for de tre udviklingsscenarier.
Arbejdsgruppen har lagt til grund, at eventuelle udgifter til bygningsrenovering i videst muligt
omfang skal søges finansieret gennem eksterne fondsmidler.
Fondsstøtte forudsætter typisk en klar vision, dokumenteret samfundsmæssig værdi og et
tydeligt udviklingsperspektiv. "Søg ikke penge til et hus - søg penge til det liv, der skal leves i
huset."
Mulighederne for at tiltrække fondsmidler styrkes derfor gennem en ambitiøs og langsigtet
vision for Torvecentrets fremtidige rolle og betydning for Marstal.
Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling, at ledelsen understøtter en ambitiøs model med
fokus på, at der ret hurtigt kan udarbejdes en fælles ambitiøs vision, der kan anvendes til en
indledende afsøgning af mulig fondsfinansiering.
Rammebeskrivelsen for Fremtidens Torvecenter tilrettes på baggrund af direktionens
anbefalinger.
Tre udviklingsscenarier (uddybes i bilag 3).
Model 1 - Basishus: Optimering af det eksisterende Torvecenter
Primært fastholdelse af nuværende aktiviteter og brugergrupper.
Bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter.
Begrænsede investeringer og mindre forbedringer af bygning og drift.
Lav økonomisk risiko og begrænset udviklingsambition.
Model 2 - Foreningshus: Et velfungerende foreningshus
Styrkelse af foreningsliv og åbne fællesskaber.
Modernisering af bygningen og etablering af mere fleksible faciliteter.
Mulighed for at samle udvalgte aktiviteter fra andre lokationer.
Mellem ambitions- og investeringsniveau.
Model 3 - Byens Hjerte: Marstals fælles mødested
Et åbent og inkluderende mødested som styrker hverdagslivet i byen.
Gennemgribende ombygning af Torvecentret til centralt fællesskabs- og borgerhus.
Tæt samspil med bibliotek, svømmehal og torveplads.
Mulighed for café, foreningsaktiviteter, kommunale borgervendte funktioner samt
stærkere samarbejde mellem kommune, foreninger og civilsamfund.
Højt ambitions- og investeringsniveau (primært fondsfinansieret) med betydelig strategisk
betydning for udviklingen af bymidten
Forundersøgelsen skal ikke tage stilling til valg af model, men kvalificere de tre scenarier
gennem analyser af konsekvenser for anlæg, drift, organisering, finansiering og lokal
opbakning. Herudover skal der arbejdes med forskellige organiseringsformer, fx kommunal
drift, selvejende institution, foreningsdrevet model og partnerskabsmodel.
Forundersøgelsen forventes at kræve et ressourceforbrug på ca. 600-900 timer svarende til ca.
0,5 årsværk over en seks måneders periode.
Projektbeskrivelsen fremgår af bilag.
Personaleforhold:
Gennemførelsen af forundersøgelsen over de kommende 7-8 mdr. vil indebære
et ressourceforbrug svarende til ca. 0,5 fuldtidsressource, fordelt på flere personer primært i
Teknisk afdeling og i Kultur og socialafdellingen. Teknisk afdeling varetager projektledelsen.
Økonomi:
Der er afsat 500.000 kr. til gennemførelse af forundersøgelsen af Fremtidens Torvecenter
primært i 2027. Staten dækker 60% af udgifterne til byfornyelsesindsatsen.
Midlerne kan anvendes til procesomkostninger, ekstern rådgivning og viderebearbejdning af
resultatet af forundersøgelsen, afhængig af den beslutning, der træffes politisk i forhold til det
fremtidige ambitionsniveau for Torvecenteret.
Sagen afgøres af:
Direktionen.
Indstilling:
Arbejdsgruppen indstiller, at Direktionen:
1. Godkender at forundersøgelsen gennemføres med udgangspunkt i de tre beskrevne
udviklingsscenarier med fokus på mulighederne for ekstern fondsfinansiering, samt at der
afsættes de fornødne administrative ressourcer til at gennemføre forundersøgelsen
2. Godkender den projektbeskrivelsen med den foreslåede projektorganisering og
administrative forankring af forundersøgelsen, der tilrettes efter direktionsbeslutningen.
Aktuel beslutning på Direktionen 13-08-2026
Direktionen godkender indstillingen fra Arbejdsgruppen, med bemærkning om, at der ud over
de tre beskrevne udviklingsscenarier også indskrives et scenarie omkring salg af Torvecentret,
således at alle muligheder er beskrevet. Sagen skal behandles i de to stående udvalg: KSU og
TMHU.
Kilde: Ærø Kommune, Direktionen, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.