Ærø
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 28. september, Direktionen, Ærø

Forhandling af Lokalløn 2026

Indledning: I forbindelse med OK26 blev der afsat midler til lokalløn som led i at sikre en bæredygtig og fleksibel løndannelse. Sagsfremstilling: Ved OK26 blev der overordnet set afsat 0,25% til bæredygtig og fleksibel løndannelse + 650 mio. kr. fra Trepart om løn og arbejdsvilkår.

Kort fortalt

Hvem
Direktionen, Ærø Kommune
Hvornår
Mandag 28. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Indledning:
I forbindelse med OK26 blev der afsat midler til lokalløn som led i at sikre en bæredygtig og
fleksibel løndannelse.

Sagsfremstilling:
Ved OK26 blev der overordnet set afsat 0,25% til bæredygtig og fleksibel løndannelse + 650
mio. kr. fra Trepart om løn og arbejdsvilkår.
Lokallønsforhandling er et element i bæredygtig og fleksibel løndannelse som samlet set
består af:
1) Lokalløn, der forhandles decentralt i Ærø Kommune. I alt 682 mio. kr. på landsplan i 2026 og
498 mio. kr. i 2027 og frem.
2) Rekrutteringspulje, der forhandles centralt og er målrettet grupper, hvor der, jf.
Finansministeriets beregninger, vil være mangel i 2035. I alt 300 mio. kr. årligt på landsplan.
3) Pulje til Kommunale ledere, der forhandles centralt. I alt 278 mio. kr. årligt på landsplan.
4) Pulje til lavest lønnede, der forhandles centralt. I alt ca. 100 mio. kr. årligt på landsplan.
5) Pension til elever
Indeværende sagsfremstilling omhandler alene punkt 1 - lokalløn. På landsplan er der i 2026
afsat 382 mio.kr. til varige tillæg og 300 mio.kr. til engangstillæg. For Ærø kommune andrager
det kr. 371 t.kr. til varige tillæg til udmøntning i 2026 og kr. 291 t.kr. til engangstillæg. For 2027
vil der skulle udmøntes yderligere 110 t.kr. i varige tillæg.
Midlerne er afsat af trepartsmidler, og skal understøtte intentionen i Trepartsaftalen om løn- og
arbejdsvilkår fra december 2023 om en mere bæredygtig og fleksibel løndannelse. Midlerne er
ikke på forhånd prioriteret til bestemte grupper, områder eller indsatser, idet det er en
prioritering ud fra lokale hensyn og udfordringer. Den konkrete prioritering og udmøntning
aftales efterfølgende med de forhandlingsberettigede organisationer, jf. Ærø Kommunes
årshjul for overenskomstår.
Trepartsmidlerne må ikke have indvirkning på den lokale løndannelse, som allerede udmøntes
i Ærø Kommune.
Under iagttagelse af kommunens lønpolitik bedes Direktionen drøfte og beslutte, hvilke
indsatser og evt. hvilke grupper eller områder der skal prioriteres i forbindelse med
forhandlingen, både af de varige midler og af engangsmidlerne. I drøftelsen kan eksempelvis
indgå betragtninger ift. seneste gennemførte lønanalyse, rekrutterings-, fastholdelses- og
trivselsstrategien, politiske mål og en balancering ift. de centralt forhandlede tiltag vedr.
rekruttering, ledelse og lavest lønnede. Det kan også drøftes om varige midler skal
gendisponeres årligt under hensyntagen til kommunens skiftende lokale behov.

Økonomi:
Lokallønsmidler er afsat i budgettet og kan disponeres af direktionen.

Økonomisk påtegning:
Lokallønsmidler er afsat i budgettet. Det anbefales, at direktionens beslutning indgår i
budgetarbejdet og de politiske prioriteringer ifm. budget 2027.

Sagen afgøres af:
Direktionen.

Indstilling:
Løn og økonomi indstillinger at proceduren følger det fastlagte årshjul for lønforhandlinger i
overenskomstår, dog med den ændring at orientering til Lederforum, Hovedudvalg og de
faglige organisationer sker inden udgangen af august 2026.
Af årshjulet fremgår, at direktionen indledningsvist fastsætter parametre for tildeling af
lønmidler, hvorefter HR udarbejder procesplan som efterfølgende godkendes af direktionen.
Efterfølgende orienteres HOU, Lederforum og de faglige organisationer. Efterfølgende kan den
enkelte faglige organisation eller Ærø kommune anmode om forhandling som gennemføres
hen over Q4 i 2026.

Beslutning på Direktionen 04-08-2026
Punktet er tilføjet med bilag omkring lønsammenligning 2026.
Drøftelse omkring tildeling af lønmidler. Der ønskes et fælles udgangspunkt til hvem der skal
modtage eventuelle lønstigninger.
Direktionen går tilbage og snakker med deres respektive ledere og punktet behandles igen på
Direktionsmødet den 13. august 2026.

Beslutning på Direktionen 13-08-2026
Jørn M. Lundsgaard deltog i punktet behandling.
Direktionen ønsker at drøfte sagen med Lederforum. Sekretariatet indkalder Direktionen til
møde med henblik på at lave oplæg omkring Forhandling af Lokalløn, som kommer på mødet i
Lederforum den 9. september.

Supplerende sagsfremstilling:
Opfølgning på Direktionens snak med deres respektive ledere og deraf drøftelse omkring
fordeling af lønmidler.

Aktuel beslutning på Direktionen 28-09-2026

Direktionen besluttede, at kriterierne for tildeling af midlerne til lokalløn er:
rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer
organisatorisk sårbarhed
Med afsæt i kriterierne afsættes midlerne til følgende grupper, som fordeles mellem grupperne
forholdsmæssigt:
Social- og sundhedshjælpere og -assistenter (SOSU-personale)
Pædagoger på tværs af velfærdsområdet
Socialrådgivere
Fordelingen af midlerne til lokalløn gælder for både 2026 og 2027 og det er den respektive
leder for hvert område der afgør fordelingen.
Udover udmøntning af de afsatte midler vil den normale proces for lønforhandling blive
igangsat.

Supplerende sagsfremstilling:
Referat fra Direktionsmødet under orientering d. 14. september 2026:
Ved OK26 blev der centralt afsat midler til lokalløn i 2026 og 2027 som led i at sikre en
bæredygtig og fleksibel løndannelse.
Direktionen drøftede på møde den 13/8-26 udmøntning af midlerne og besluttede at vende
dette med Lederforum.
Drøftelsen med Lederforum fandt sted den 9/9-26 og sagen sættes på dagsordenen i
direktionen den 28/9-26.
Sagen er opdateret med to bilag - Referat fra Lederforumsmøde d. 9. september og slides fra
samme møde.

Kilde: Ærø Kommune, Direktionen, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.