Besluttet 19. august, Ældre- og Sundhedsudvalget, Albertslund
ÆSU/EBSU/ØU/KB - Beslutning om godkendelse af kvalitetsstandard for hjælp til transport og kørsel
Kvalitetsstandarden om hjælp til transport og kørsel i Albertslund Kommune skal genbesøges politisk, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 14. februar 2023. Kvalitetsstandarden om hjælp til transport og kørsel foreslås videreført indholdsmæssigt uændret, men med nyt forord.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Tiltrådte indstillingen, idet udvalget er opmærksom på, at kørsel til trænings- og aktivitetscenteret er omfattet ordningen med individuel kørsel.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller, 1. at forordet i kvalitetsstandarden om 'hjælp til transport og kørsel' godkendes.
Sagsfremstilling
Om kvalitetsstandarder Kvalitetsstander beskriver det serviceniveau, som Kommunalbestyrelsen har fastsat for en række tilbud og indsatser på området. Kvalitetsstandarderne skal give borgere, pårørende og medarbejdere et klart billede af, hvilke ydelser kommunen tilbyder, og hvilke overordnede rammer, der gælder for hjælpen.
Kvalitetsstandarderne udarbejdes inden for rammerne af den gældende lovgivning. De kan ikke begrænse borgernes lovbestemte rettigheder, men de kan beskrive det generelle serviceniveau og de principper, som administrationen lægger til grund ved visitation og tilrettelæggelse af indsatser.
Udvalget behandler løbende kvalitetsstandarder på sit område. Nogle kvalitetsstandarder skal efter lovgivningen revideres med faste intervaller, typisk hvert år eller hvert andet år, mens andre ajourføres efter behov, eksempelvis ved lovændringer, ændringer i serviceniveau eller
organisatoriske forhold. Kvalitetsstandarderne forelægges derfor løbende til politisk behandling.
Når udvalget behandler en kvalitetsstandard, er der som udgangspunkt tale om en stillingtagen til de overordnede rammer og det politisk fastsatte serviceniveau. Den konkrete visitation og tildeling af hjælp til den enkelte borger sker efter en individuel og konkret vurdering inden for de rammer, som lovgivningen og kvalitetsstandarden fastlægger.
Ændringsforslag Kommunalbestyrelsen besluttede den 14. februar 2023, at de kvalitetsstandarder, hvor der ikke lovgivningsmæssigt er krav politisk behandling inden for en given periode, politisk skal behandles hvert andet år.
Forvaltningen anbefaler, at kvalitetsstandarden om hjælp til transport og kørsel i Albertslund Kommune videreføres uændret set i relation til serviceniveauet.
Forordet foreslås ændret, da der er kommet ny udvalgsforperson og borgmester. Manchetteksten i forordet er tilpasset med afsæt i værdier fra kommunens vision (en by i balance) samt ældre- og værdighedspolitik (selvstændigt og meningsfuldt liv). Herudover er brødteksten i forordet tilpasset, så hovedformålet med indsatserne i kvalitetsstandarden er skrevet frem i teksten (understøtte mobilitet og deltagelse i hverdagslivet). De efterfølgende afsnit i forordet er blevet skrevet let til rent sprogligt, men følger overordnet formatet for det tidligere forord, så der kort nævnes eksempler på indsatserne i kvalitetsstandarden (f.eks. kørsel til aktiviteter) samt hvad borgere og pårørende kan bruge kvalitetsstandarden til (overblik over tilbud og information om f.eks. ansøgning).
Kvalitetsstandarden med det foreslåede forord er vedlagt som bilag med ændringsmarkeringer.
Et samlet overblik over kommunens kvalitetsstandarder kan findes på kommunens hjemmeside: albertslund.dk/kvalitetsstandarder
Kommunens vision og politikker
Kvalitetsstandarderne understøtter Albertslund Kommunes vision om den bæredygtige by med fokus på fællesskaber og ansvarlig ressourceanvendelse.
Kvalitetsstandarderne omsætter relevante politikker på social-, sundheds- og ældreområdet til konkrete rammer for serviceniveau og prioritering.
Økonomi
Indsatserne i kvalitetsstandarden forventes finansieret indenfor områdebevillingen i 2026. Budgetterne til indsatserne i kvalitetsstandarden udgør 5 mio. kr.
Lovgrundlag Lov om trafikselskabers § 11.
Servicelovens §§ 114 og 117 samt 138.
Borgerperspektiv
Kvalitetsstandarderne bidrager til at skabe gennemsigtighed om kommunens serviceniveau og de indsatser, borgerne kan forvente at modtage. Standarderne giver borgerne et klart overblik over rammerne for hjælpen og understøtter dermed en forventningsafstemning mellem borger og kommune.
Samtidig styrker kvalitetsstandarderne borgernes retssikkerhed ved at tydeliggøre grundlaget for visitation og afgørelser. Dette bidrager til, at borgerne oplever en ensartet og saglig behandling.
Endelig understøtter kvalitetsstandarderne dialogen mellem borger og kommune, idet de danner et fælles udgangspunkt for tilrettelæggelsen af den konkrete indsats med afsæt i den enkelte borgers behov og forudsætninger.
Beslutning
Tiltrådte indstillingen, idet udvalget er opmærksom på, at kørsel til trænings- og aktivitetscenteret er omfattet ordningen med individuel kørsel.
Kilde: Albertslund Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.