Assens
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 3. august, Sundheds- og Ældreudvalget, Assens

Udarbejdelse af strategi og fokusområder for Sundheds- og Ældreudvalget

Direktøren for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse indstiller, at udkast til Sundheds- og Ældreudvalgets Strategi og fokusområder, samt målepunkter drøftes med henblik på godkendelse på udvalgets møde 7. september 2026. Beslutningstema Strategi og fokusområder for Sundheds- og Ældreudvalget.

Ældre og sundhedErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Ældreudvalget, Assens Kommune
Hvornår
Mandag 3. august 2026
Status
Besluttet. Sundheds- og Ældreudvalget drøftede udkastet og udvalget behandler sagen igen den 7.september med henblik på endelig godkendelse. Forud herfor indhentes bemærkninger fra Ældreråd og Handicapråd.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse indstiller, at udkast til Sundheds- og
Ældreudvalgets Strategi og fokusområder, samt målepunkter drøftes med henblik på
godkendelse på udvalgets møde 7. september 2026.

Beslutningstema
Strategi og fokusområder for Sundheds- og Ældreudvalget.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreudvalget har på årets første møder prioriteret en grundig præsentation af
de tre fagområder "Social og Psykiatri”, ”Ældre og Rehabilitering” samt ”Sundhed,
Forebyggelse og Ældre”, som udgør en del af den administrative organisation under Sundhed,
Ældre og Beskæftigelse. Udvalget er ligeledes introduceret for de væsentlige vilkår, der udgør
rammerne for udvalgets arbejde, herunder:

Mangel på arbejdskraft, herunder rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på
sundheds- og ældreområdet.
Borgernes sundhedstilstand, med afsæt i resultaterne fra Sundhedsprofil 2025 og et
særligt fokus omkring tidlig indsats, sundhedsfremme og forebyggelse (Herunder
Temadrøftelse om Sundhedsprofil – Mistrivsel blandt de unge 6. maj 2026).
Implementering af nationale reformer, herunder Ældrereformen og Sundhedsreformen
En generel udvikling præget af et stigende antal ældre, voksende forventninger og øget
faglig kompleksitet.
Den kommunale økonomi og præmissen for arbejdet med nye initiativer, budgetforslag
og omprioritering.

Med udvalgets strategi og fokusområder sættes en overordnet prioritering og retning for
udvalgets arbejde:

Budgetprioriteringer (indenfor udvalgets ramme)
Udviklingsinitiativer
Politiske beslutninger

Strategi og fokusområder tager afsæt i Assens Kommunes overordnede vision samt gældende
politikker på området, og skal bidrage til at omsætte disse til politiske indsatser i udvalgets
arbejde.

På udvalgets møde den 1. juni 2026 blev udvalget præsenteret for en rammesætning for
strategiarbejdet og gennemførte en temadrøftelse af:

Udvalgets oplevelse af det aktuelle og fremadrettede udfordringsbillede
Hvilke mål udvalget ønsker at sætte for området
Hvilke få, tydelige fokusområder der skal indgå i strategien
Hvordan strategien kan fungere som grundlag for politisk prioritering

Administrationen har på baggrund af denne drøftelse udarbejdet et udkast til ”Strategi og
fokusområder for Sundheds- og Ældreudvalget”, som forelægges udvalget til videre drøftelse
og politisk behandling.
Udkastet indeholder på baggrund af drøftelsen forslag til udvalgte målepunkter med afsæt i
Sundhedsprofil 2025 ”Hvordan har du det”.
Udvalget ønskede, at resultater for Assens Kommune holdes op imod et gennemsnit for fem
sammenlignelige kommuner – Fyn5: Nyborg, Nordfyn, Faaborg Midtfyn, Svendborg og
Kerteminde (Bilag). Administrationen vil på mødet orientere yderligere omkring forhold relateret
til målepunkterne.
Inden udvalgets endelige behandling på møde den 7. september 2026 drøftes udkastet med
Ældrerådet og Handicaprådet for yderligere kvalificering.

Beslutningskompetence
Sundheds- og Ældreudvalget

Beslutning

Sundheds- og Ældreudvalget drøftede udkastet og udvalget behandler sagen igen den
7.september med henblik på endelig godkendelse.
Forud herfor indhentes bemærkninger fra Ældreråd og Handicapråd.

Kilde: Assens Kommune, Sundheds- og Ældreudvalget, referat fra mødet mandag 3. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.