Besluttet 7. september, Sundheds- og Ældreudvalget, Assens
Udarbejdelse af strategi og fokusområder for Sundheds- og Ældreudvalget
Direktøren for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse indstiller, at Sundheds- og Ældreudvalgets Strategi og fokusområder drøftes og godkendes. Beslutningstema Strategi og fokusområder for Sundheds- og Ældreudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Ældreudvalget, Assens Kommune
- Hvornår
- Mandag 7. september 2026
- Status
- Besluttet. Sundheds- og Ældreudvalget godkender strategi og fokusområder – udkast 2. Strategi og fokusområderne evalueres om 1½-2 år.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse indstiller, at Sundheds- og Ældreudvalgets
Strategi og fokusområder drøftes og godkendes.
Beslutningstema
Strategi og fokusområder for Sundheds- og Ældreudvalget.
Sagsfremstilling
Sundheds- og Ældreudvalget har på årets første møder prioriteret en grundig præsentation af
de tre fagområder "Social og Psykiatri”, ”Ældre og Rehabilitering” samt ”Sundhed,
Forebyggelse og Ældre”, som udgør en del af den administrative organisation under Sundhed,
Ældre og Beskæftigelse. Udvalget er ligeledes introduceret for de væsentlige vilkår, der udgør
rammerne for udvalgets arbejde, herunder:
Mangel på arbejdskraft, herunder rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på
sundheds- og ældreområdet.
Borgernes sundhedstilstand, med afsæt i resultaterne fra Sundhedsprofil 2025 og et
særligt fokus omkring tidlig indsats, sundhedsfremme og forebyggelse (Herunder
Temadrøftelse om Sundhedsprofil – Mistrivsel blandt de unge 6. maj 2026).
Implementering af nationale reformer, herunder Ældrereformen og Sundhedsreformen
En generel udvikling præget af et stigende antal ældre, voksende forventninger og øget
faglig kompleksitet.
Den kommunale økonomi og præmissen for arbejdet med nye initiativer, budgetforslag
og omprioritering.
Med udvalgets strategi og fokusområder sættes en overordnet prioritering og retning for
udvalgets arbejde:
Budgetprioriteringer (indenfor udvalgets ramme)
Udviklingsinitiativer
Politiske beslutninger
Strategi og fokusområder tager afsæt i Assens Kommunes overordnede vision samt gældende
politikker på området, og skal bidrage til at omsætte disse til politiske indsatser i udvalgets
arbejde.
På udvalgets møde den 1. juni 2026 blev udvalget præsenteret for en rammesætning for
strategiarbejdet og gennemførte en temadrøftelse af:
Udvalgets oplevelse af det aktuelle og fremadrettede udfordringsbillede
Hvilke mål udvalget ønsker at sætte for området
Hvilke få, tydelige fokusområder der skal indgå i strategien
Hvordan strategien kan fungere som grundlag for politisk prioritering
Med afsæt i temadrøftelsen udarbejdede administrationen et udkast til Strategi og
fokusområder, som udvalget behandlede den 3. august 2026. Her drøftede udvalget forslag til
målepunkter baseret på Sundhedsprofil 2025 ”Hvordan har du det?”, hvor resultaterne for
Assens Kommune er sammenholdt med gennemsnittet for de fem sammenlignelige fynske
kommuner Nyborg, Nordfyn, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Kerteminde (Fyn5).
Efter udvalgets behandling den 3. august 2026 har administrationen indarbejdet mindre
justeringer i udkastet til Strategi og fokusområder. Det reviderede udkast er sendt til
Ældrerådet og Handicaprådet til drøftelse og kommentering (bilag 1).
Der er indsendt bemærkninger fra Ældrerådet den 23. august 2026, som bakker op om
udkastet til strategi og fokusområder. Ældrerådet anbefaler, at det suppleres med mulighed for,
at personer, der har forladt arbejdsmarkedet, kan vende tilbage i begrænset omfang.
Derudover efterlyses et stærkere fokus på både fysiske og virtuelle teknologiske løsninger.
Endelig understreges betydningen af forståelig kommunikation og tydelig
forventningsafstemning i implementeringen af strategien. Administrationen har på denne
baggrund indarbejdet forslag til ændringer i strategien, der fremgår markeret med rødt i bilag 2.
Beslutningskompetence
Sundheds- og Ældreudvalget
Beslutning
Sundheds- og Ældreudvalget godkender strategi og fokusområder – udkast 2.
Strategi og fokusområderne evalueres om 1½-2 år.
Kilde: Assens Kommune, Sundheds- og Ældreudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.