Assens
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 7. september, Sundheds- og Ældreudvalget, Assens

Deltagelse i national børne- og ungesundhedsprofil

Direktøren for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse indstiller, at udvalget: - Tager Assens Kommunes deltagelse i pilotprojektet for den nationale børne- og ungesundhedsprofil 2026-2028 til efterretning. - Godkender, at kommunen deltager på et udvidet niveau, hvor alle elever på 7. og 9. årgang i kommunens folke-, fri- og privatskoler inviteres til at deltage. - Godkender, at den nationale spørgeramme suppleres med lokalt spørgsmål om fravær fra skole.

Skoler og børnÆldre og sundhedErhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Tager Assens Kommunes deltagelse i pilotprojektet for den nationale børne- og
  • Godkender, at kommunen deltager på et udvidet niveau, hvor alle elever på 7. og 9.
  • Godkender, at den nationale spørgeramme suppleres med lokalt spørgsmål om fravær
Hvem
Sundheds- og Ældreudvalget, Assens Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Sundheds- og Ældreudvalget tager Assens Kommunes deltagelse i den nationale børne- og ungesundhedsprofil 2026-2028 til efterretning. Sundheds- og Ældreudvalget godkender, at deltagelse sker på udvidet niveau, hvor alle elever på 7. og 9. årgang på folkeskoler, privatskoler og friskoler inviteres til at deltage. Sundheds- og Ældreudvalget godkender samtidig, at den nationale spørgeramme suppleres med spørgsmål om fravær fra skole.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse indstiller, at udvalget:
- Tager Assens Kommunes deltagelse i pilotprojektet for den nationale børne- og
ungesundhedsprofil 2026-2028 til efterretning.
- Godkender, at kommunen deltager på et udvidet niveau, hvor alle elever på 7. og 9.
årgang i kommunens folke-, fri- og privatskoler inviteres til at deltage.
- Godkender, at den nationale spørgeramme suppleres med lokalt spørgsmål om fravær
fra skole.

Beslutningstema
Assens Kommunes deltagelse i pilotprojektet for den nationale børne- og ungesundhedsprofil
2026-2028, herunder fastlæggelse af omfanget af den lokale gennemførelse.

Sagsfremstilling

Som led i sundhedsreformen fra 2024 og den kommende folkesundhedslov arbejdes der
nationalt med at styrke datagrundlaget om børn og unges sundhed og trivsel. Med
udmøntningsaftalen for Kræftplan V er der således afsat midler til udvikling og etablering af en
varig national børne- og ungesundhedsprofil. Formålet er at skabe et systematisk
vidensgrundlag, der kan understøtte planlægning, prioritering og evaluering af det kommunale
forebyggelsesarbejde på børne- og ungeområdet.
Udviklingen af børne- og ungesundhedsprofilen gennemføres som et pilotprojekt i perioden
2026-2028 i et samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen,
Børne- og Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Foreningen BørnUngeLiv
Profilen gennemføres som spørgeskemaundersøgelse i skoletiden, og belyser temaer som
hverdagsliv, familieforhold, sociale relationer, skole- og uddannelsesliv, fritidsliv, digital adfærd
samt brug af nikotinprodukter, alkohol og andre rusmidler. Undersøgelsens data kan opgøres
og analyseres på både kommune-, skole- og klasseniveau. Dataene giver således et grundlag
for at planlægge og prioritere målrettede forebyggelsestiltag på tværs af kommunale
fagområder.
Der er planlagt dataindsamlinger blandt tre målgrupper:
november 2026 - januar 2027: Unge i 7.-9. klasse og på ungdomsuddannelser
2027/2028: Børn i 0.-6. klasse
2028: Børn i alderen 0-6 år

Projektet bygger på spørgeskemaer fra ungeprofilundersøgelsen fra Foreningen BørnUngeLiv,
som mere end 60 kommuner, herunder Assens Kommune, tidligere har anvendt. Assens
Kommune har gennemført Ungeprofilundersøgelsen i skoleårene 2020/2021, 2022/2023 og

2024/2025 blandt alle grundskoler, herunder fri- og privatskoler, på 7.og 9. årgang samt blandt
elever på kommunens ungdomsuddannelser.
Det er obligatorisk for alle kommuner at deltage i undersøgelsen med en stikprøve blandt
elever på 7. og 9. årgang i kommunens folkeskoler. Kommunerne har imidlertid mulighed for at
udvide deltagelsen til at omfatte alle grundskoler, herunder fri- og privatskoler, på 7., 8. og 9.
årgang samt elever på kommunens ungdomsuddannelser. Derudover kan den obligatoriske
spørgeramme suppleres med spørgsmål af lokal interesse.
Administrationen anbefaler, at deltagelsen udvides til at omfatte alle kommunens grundskoler,
herunder fri- og privatskoler, på 7. og 9. klassetrin. Herved sikres et bredt og repræsentativt
datagrundlag om børn og unges sundhed og trivsel i Assens Kommune.
Det anbefales, at 8. klassetrin ikke omfattes af undersøgelsen, da Sundhedsplejen allerede
gennemfører en sundheds- og trivselsscreening på dette klassetrin, der belyser tilsvarende
temaer. Det anbefales, at ungdomsuddannelserne ikke omfattes, da denne aldersgruppe
allerede indgår i Den Nationale Sundhedsprofil for borgere på 16 år og derover.
Det anbefales, at den nationale spørgeramme suppleres med lokalt spørgsmål om fravær fra
skole.
Sagen er til behandling i både Børne- og Skoleudvalget og Sundheds- og Ældreudvalget, hvor
den nationale børne- og ungesundhedsprofil varetages af sidstnævnte. Sundheds- og
Ældreudvalgets beslutning afhænger af Børne- og Skoleudvalgets behandling af samme sag.

Økonomi

Deltagelsen er finansieret via midler fra Kræftplan V.

Beslutningskompetence
Sundheds- og Ældreudvalget.

Beslutning

Sundheds- og Ældreudvalget tager Assens Kommunes deltagelse i den nationale børne- og
ungesundhedsprofil 2026-2028 til efterretning.
Sundheds- og Ældreudvalget godkender, at deltagelse sker på udvidet niveau, hvor alle elever
på 7. og 9. årgang på folkeskoler, privatskoler og friskoler inviteres til at deltage.
Sundheds- og Ældreudvalget godkender samtidig, at den nationale spørgeramme suppleres
med spørgsmål om fravær fra skole.

Kilde: Assens Kommune, Sundheds- og Ældreudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.