Assens
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 7. september, Sundheds- og Ældreudvalget, Assens

Tværsektoriel samarbejdsaftale på børne- og ungeområdet i Region Syddanmark

Direktøren for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse indstiller, at orientering om tværsektoriel samarbejdsaftale på børne- og ungeområdet tages til efterretning.

Skoler og børnÆldre og sundhedErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Ældreudvalget, Assens Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Sundheds- og Ældreudvalget tager orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse indstiller, at orientering om tværsektoriel
samarbejdsaftale på børne- og ungeområdet tages til efterretning.

Beslutningstema
Orientering om tværsektoriel aftale for samarbejdet mellem fagpersoner i region, kommuner og
almen praksis i forhold til koordinering og samarbejde omkring børn og unge i alderen 0-17 år.

Sagsfremstilling

En tværsektoriel arbejdsgruppe i regi af Sundhedsaftalen har udarbejdet et udkast til en
revideret tværsektoriel samarbejdsaftale på børne- og ungeområdet i Region Syddanmark.
Aftalen henvender sig til fagpersoner, der arbejder med børn og unge i alderen 0-17 år.
Formålet med aftalen er at styrke børn- og unges trivsel, forebygge mistrivsel og forhindre, at
det udvikler sig til psykisk sygdom, samtidig med at de rette børn og unge henvises til
udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Aftalen sætter en fælles retning for samarbejdet mellem fagpersoner i region, kommuner og
almen praksis i forhold til koordinering og samarbejde omkring børn og unge i alderen 0-17 år.
Aftalen har bl.a. fokus på en fælles forståelsesramme og en trinmodel for trivsel. Det skal gøre
det lettere at skelne mellem almindelige reaktioner, begyndende mistrivsel og psykisk sygdom.
Implementeringen af aftalen forankres i den enkelte organisation og i sundhedsrådene og
udmøntes gennem en række konkrete indsatser - bl.a. etablering af et tværsektorielt
chefnetværk, styrket hverdagssprog og pædagogisk tilgang i forhold til mistrivsel, direkte
elektronisk korrespondencemulighed til kommunen ved begyndende eller lettere udfordringer
eller mistrivsel, styrkede og målrettede henvisninger til Børne- og Ungdomspsykiatrien,
gennemgående koordinering i kommunen mv.
I Assens Kommune vil arbejdet omkring implementering af den tværsektorielle
samarbejdsaftale på børne- og ungeområdet i Region Syddanmark, blive forankret i et tæt
samarbejde imellem Uddannelse, Børn og Familie samt Sundhed, Ældre og Beskæftigelse.
Den tværsektorielle samarbejdsaftale på børne- og ungeområdet i Region Syddanmark er
godkendt af Regionsrådet 24. august 2026.

Beslutningskompetence
Sundheds- og Ældreudvalget.

Beslutning

Sundheds- og Ældreudvalget tager orienteringen til efterretning.

Kilde: Assens Kommune, Sundheds- og Ældreudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.