Besluttet 25. august, Handicaprådet, Ballerup
Årlig status på arbejdet med velfærdsteknologi
Center for Omsorg og Sundhedsfremme indstiller, at 1. Status på arbejdet med velfærdsteknologi tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 25. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sagen giver en status på arbejdet med velfærdsteknologi i Ballerup Kommune det seneste år samt et overblik over nationale rammer og kommende fokusområder.
Nationale rammer Tre centrale nationale initiativer fra 2024 vil fremadrettet bidrage til at rammesætte kommunernes arbejde med velfærdsteknologi:
Den nye ældrelov har fokus på værdighed, selvbestemmelse og helhedspleje. Velfærdsteknologi fremhæves som et vigtigt redskab til at frigøre tid, styrke kvaliteten og skabe mere nærvær i plejen. Et eksempel er digitalt understøttet rehabilitering.
Sundhedsreformen fra 2024 placerer velfærdsteknologi centralt i udviklingen af fremtidens sundheds- og ældrepleje. Reformen lægger vægt på ensartet udbredelse af teknologiske løsninger og bedre sammenhæng i borgerens forløb – særligt i overgangen mellem hospital og kommune. Der lægges vægt på ensartet udbredelse af teknologiske løsninger og bedre sammenhæng i borgerforløb – særligt i overgangen mellem hospital og kommune. Et eksempel er hjemmemonitorering (Telemedicin KOL og Hjerte), hvor borgere måler sundhedsdata i eget hjem, som sendes digitalt til kommune eller hospital.
Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået en aftale om at styrke hjemmebehandling og digitale sundhedstilbud. Aftalen indeholder konkrete mål:
30 % af kommunale genoptræningsforløb skal være overvejende digitale i 2028. 10 % af hjemmesygeplejens besøg skal kunne ske via skærmbesøg i 2028.
Status i Ballerup Kommune I 2025 har fokus været på at implementere og skalere allerede anvendte velfærdsteknologier. Der er dog også opstartet nye velafprøvet indsatser. Eksempler på teknologier er:
Døgnrytmelys er installeret på botilbuddet Stokholtbuen og på fællesarealerne på Plejehjem Lundehaven, ligesom det afprøves i boligerne på Lundehaven. Lyset kopierer sollys og understøtter derved borgernes døgnrytme. Værdien ved løsningen er, bedre søvn og trivsel for borgerne samt et roligere arbejdsmiljø for medarbejderne. Til juni 2026 evalueres indsatsen i forhold til beslutning om yderligere implementering.
Digital rehabilitering som er hjemmetræning via digital løsning med støtte fra hjemmeplejen. I 2025 har 248 borgere fået et forløb, og 206 har gennemført. Værdien ved løsningen er, at borgerne øger eller vedligholder deres funktionsniveau og dermed kan blive mere selvhjulpne.
Digital genoptræning med sensorer og videoinstruktioner. I 2025 har 25 procent af genoptræningsforløbene været digitalt understøttet. Værdien ved løsningen er, at borgerne kan træne fleksibelt og hyppigere, mens medarbejderne får bedre data og kan målrette indsatsen.
Eksempler på nye velafprøvede tiltag;
LIVA app til støtte til borgere med overvægt og livsstilsudfordringer. På tre måneder er ca. 77 borgere tilmeldt og har opstartet forløb. Værdien ved løsningen er, at borgerne får let adgang til støtte og motivation via app og uden at skulle møde op fysisk.
Helpii Digital vejledning til ældre borgere om hjemmetræning og forebyggelse, herunder hvad borgerne selv kan gøre, før der søges om fx rengøring, nødkald eller hjælpemidler. Værdien ved løsningen er, at borgerne kan blive mere selvhjulpne.
Interaktive IBG‑Social skærme afprøves på fire botilbud som støtte til struktur, kommunikation og aktivitet. Værdien ved løsningen er, at borgerne og pårørende får bedre overblik over dagens struktur, madplan og aktiviteter. Medarbejderne får et pædagogisk redskab, der understøtter planlægning, kommunikationen med borgerne, som kan give en tryghed i hverdagen.
KL’s skaleringssamarbejde om skærmbesøg. Ballerup Kommune deltager fra december 2025 i KL’s skaleringssamarbejde sammen med syv andre kommuner. Samarbejdet skal
styrke implementeringen af skærmbesøg. Herunder undersøges hvordan løsningen kan understøtte ambitionen om ”plejehjem i eget hjem”. Værdien er, at borgerne kan blive mere selvhjulpen og øget fleksibilitet i besøgstider.
Sikring og opdatering af driftssystemer Det er besluttet at gennemføre en række tiltag, der skal opdatere og sikre, at fremtidige investeringer i velfærdsteknologi bygger på et solidt teknologisk fundament. Det omfatter blandt andet opgradering af kaldeanlæg, nødkald, elektroniske dørlåse og demenssikring. Denne prioritering medfører længere og mere komplekse indkøbs- og implementeringsforløb, blandt andet fordi der også skal ske koordinering på tværs af centrene i Ballerup Kommune. Større investeringer indebærer ofte udbudspligt, hvilket gør processerne både tids- og ressourcekrævende. Samtidig stilles der skærpede krav til digital sikkerhed, GDPR og adgangsstyring.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 2 bilag, heraf 1 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Handicaprådet
Indstilling
Center for Omsorg og Sundhedsfremme indstiller, at
1. Status på arbejdet med velfærdsteknologi tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning
Kilde: Ballerup Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.