Besluttet 8. september, Frivillighedsrådet, Ballerup
§ 18-ansøgning Foreningen Far
Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at 1. Ansøgningen fra Foreningen Far om 20.000 kr. til udbredelse kendskabet til Foreningen Fars tilbud om information, vejledning og rådgivning til børn og fædre ikke imødekommes.
Kort fortalt
- Hvem
- Frivillighedsrådet, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstilles til godkendelse. Punkt 10: § 18-ansøgning Familier Fri af Misbrug 27.15.12-Ø39-16-26 Afbud: Dictemai Holmer, Heidi Clausen, Sanne Fandrup.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Foreningen Far søger om 20.000 kr. fra Ballerup Kommunes § 18-pulje til udbredelse kendskabet til Foreningen Fars tilbud om information, vejledning og rådgivning til børn og fædre.
Foreningen Far ønsker at udbrede kendskabet til deres tilbud til fædre i Ballerup Kommune, og søger således om tilskud til forskellige annonceringsindsatser, herunder til udarbejdelse af annoncer, annoncering på sociale medier og administration.
Foreningen Far har tre gange tidligere ansøgt om § 18-tilskud til frivilligt socialt arbejde fra Ballerup Kommune, hvoraf foreningen har modtaget et tilskud to gange. I 2024 modtog foreningen 20.000 kr. til annoncering om foreningens rådgivnings- og vejledningstilbud. De ansøgte da om 40.000 kr. Endvidere har foreningen i 2025 modtaget 10.000 kr. til afvikling af gåture for fædre - en aktivitet, der endnu ikke er færdigafviklet. Foreningen ansøgte da om 20.000 kr., herunder om 10.000 kr. til lokal informering om Foreningen Fars gratis tilbud til fædre, men denne del af ansøgningen blev ikke imødekommet.
Administrationen vurderer, at ansøgningen som udgangspunkt lever op til retningslinjerne for ansøgning om § 18-tilskud. Jf. retningslinjerne for ansøgning om § 18-tilskud, kan der alene søges om tilskud til annoncering i begrænset omfang samt såfremt ansøger tydeligt argumenterer for behovet herfor. Ansøger har i 2024 modtaget 20.000 kr. i tilskud til samme annonceringsformål, som der hermed søges om tilskud til. Med afsæt i retningslinjernes
formulering vedrørende tilskud til annonceringsformål samt ud fra en vurdering af merværdien af endnu en lignende, bredspektret annonceringsindsats for borgere i Ballerup Kommune, som anslås at være begrænset, indstilles det, at ansøgningen ikke imødekommes.
Om Foreningen Far Foreningen Far er en forening stiftet i 1977, der har som overordnet formål at virke for, at børn i alle familie former i videst muligt omfang kan have en tæt kontakt til sine forældre, og at begge forældre kan bevare indflydelse på deres børns opvækst. Endvidere arbejder foreningen for at sikre børns og forældres rettigheder i samfundet ved at forældrene er ligestillet gennem lovgivning, doms og administrativ praksis, samt så vidt som muligt at støtte relevant forskning indenfor børne- og familieområdet. Foreningen har 2.100 medlemmer på landsplan, og der er 50 frivillige i foreningen, som udfører opgaver i form af rådgivning (både virtuelt og fysisk i foreningens rådgivningscentre) samt afvikler forskellige aktiviteter for fædre og pårørende.
Økonomiske konsekvenser og finansiering På ramme 40.35 Folkeoplysning, frivillighed og aktiviteter mv. er der under frivilligt arbejde afsat et budget på 943.995 kr. til § 18-ansøgninger i 2026. Da der på udbetalinger af § 18tilskud sker en momsafløftning, er det tekniske budget til § 18-tilskud i 2026 972.315 kr.
To gange årligt behandles ansøgninger på over 10.000 kr. Ansøgninger på under 10.000 behandles løbende. Forud for dette møde er der bevilget 740.521 kr. i tilskud fra puljen. Der er et restbudget på 286.544 kr. i 2026. Der er i 2026 indtil videre tilbagebetalt 54.750 kr. i uforbrugte tilskudsmidler, som indgår i det angivne restbudget for 2026.
Der foreligger i alt 10 ansøgninger på Frivillighedsrådets møde den 8. september og Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 30. september 2026 på i alt 417.360 kr. Det indstilles, at der bevilges tilskud for i alt 251.572 kr. Der vil herefter være et restbudget for 2026 på 34.972 kr.
Bilag 3 bilag, heraf 2 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at
1. Ansøgningen fra Foreningen Far om 20.000 kr. til udbredelse kendskabet til Foreningen Fars tilbud om information, vejledning og rådgivning til børn og fædre ikke imødekommes.
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
Punkt 10: § 18-ansøgning Familier Fri af Misbrug 27.15.12-Ø39-16-26 Afbud: Dictemai Holmer, Heidi Clausen, Sanne Fandrup
Kilde: Ballerup Kommune, Frivillighedsrådet, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.