Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 8. september, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup

Ansøgning fra kommunens plejehjem om tilskud fra puljen Kultur og Musik i Fællesskab til koncerter

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at 1. Der bevilges et tilskud på 35.000 kr. fra puljen Kultur og Musik i Fællesskab til koncerter på syv plejehjem.

Ældre og sundhedKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen ikke godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunens plejehjem ansøger om 45.000 kr. fra puljen Kultur og Musik i Fællesskab til gennemførelse af koncerter på kommunens plejehjem og caféer i efterårs- og vinterperioden 2026. Da den samlede ansøgning overstiger den administrative bevillingsramme på 5.000 kr. pr. ansøgning forelægges sagen Kultur-, Idræts og Fritidsudvalget.
Ansøgningen omfatter syv plejehjem: Lundehaven, Sønderhaven, Lindehaven, Toftehaven, Egely, Kirstinehaven og Rosenhaven, samt caféerne på Kirstinehaven og Lundehaven.
Der ønskes gennemført én koncert på hvert af de syv plejehjem og én koncert i hver af de to caféer. Ansøgningsbeløbet fordeler sig med 35.000 kr. til koncerter på plejehjemmene og 10.000 kr. til koncerter i de to caféer.

Arrangementerne planlægges i samarbejde med Musisk Samråd og Lautrupgård, som bidrager med forslag til lokale musikere og bands hjemmehørende i Ballerup Kommune.
Af ansøgningen fremgår det, at musik og fælles kulturaktiviteter har stor betydning for plejehjemsbeboernes livskvalitet, sociale fællesskab og mulighed for genkendelse gennem velkendte musikoplevelser. Koncerterne forventes at have en varighed på op til én time af hensyn til beboernes energiniveau og koncentrationsevne.
Målgruppen er primært beboere på de deltagende plejehjem, men arrangementerne vil også kunne opleves af pårørende samt gæster og borgere, der benytter plejehjemmenes caféer.
Administrationen vurderer, at ansøgningen i høj grad understøtter puljens formål om at bringe lokale kulturtilbud ud til borgere, som på grund af helbredsmæssige forhold ikke selv har mulighed for at opsøge kulturtilbud i lokalsamfundet. Dette gælder særligt koncerterne på de syv plejehjem, som er målrettet puljens primære målgruppe. Der resterer 35.000 kr. i puljen Kultur og Musik i Fællesskab i 2026. Administrationen anbefaler derfor, at der bevilges 35.000 kr. fra puljen til gennemførelse af de syv plejehjemskoncerter.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Kultur og Musik i Fællesskab er budgetlagt på ramme 40.38 Kulturel virksomhed mv. Puljen er reduceret til 35.000 kr, efter Kommunalbestyrelsen har behandlet sager vedr. nedbringelse af merforbrug på servicerammen i 2026.
Godkendes indstillingen, er der ikke flere midler til uddeling i 2026.
Bilag 1 bilag, heraf 1 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Indstilling

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller, at
1. Der bevilges et tilskud på 35.000 kr. fra puljen Kultur og Musik i Fællesskab til koncerter på syv plejehjem.

Beslutning

Indstillingen ikke godkendt.
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget besluttede, at der bevilges et tilskud på 45.000 kr., hvoraf de 35.000 kr. bevilges fra puljen Kultur og Musik i Fællesskab til koncerter på syv plejehjem. De resterende 10.000 kr. bevilges fra kulturpuljen, idet der dispenseres fra

puljens kriterier.

Kilde: Ballerup Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.