Endelig vedtagelse af Byrums- og Arkitekturpolitik

Baggrund

Verden har ændret sig siden Ballerups første arkitekturpolitik blev vedtaget i 2012. Den nye
Byrums- og Arkitekturpolitik har fokus på at bidrage til løsningen af klimaudfordringerne; på at
styrke kvaliteten i byggeri og anlæg; og ikke mindst på, at arkitektur og byrum skal kunne
danne rammen om fællesskaber. Det er temaer, der har stor betydning for vores omgivelser og
for vores trivsel og sundhed. Byrums- og Arkitekturpolitikken peger på, at byudvikling i
bebyggede områder også kan ske ved fortætning, genanvendelse, renovering og omdannelse
af bygninger og byrum.

Sagsfremstilling

Det helt overordnede formål med den nye byrums- og arkitekturpolitik er at understøtte en
udvikling med fokus på det gode liv for kommunens borgere. Nøgleordene er fællesskaber,
kvalitet og bæredygtighed, fordi det har stor betydning for vores omgivelser og for vores trivsel
og sundhed.
Byrums- og Arkitekturpolitikken er bygget op omkring tre pejlemærker, der hver har tre
målsætninger:
Fællesskaber - mødesteder, forbindelser og tryghed
Kvalitet - arkitektur, fremtidens bevaringsværdier og materialer
Bæredygtighed - klima, biodiversitet og omdannelse.

Politikken konkretiseres i specifikke mål inden for hver af følgende kategorier: Bygninger,
Offentlig byggeri, Byrum, Boligområder og Erhvervsområder. Det er kategorier som
Ballerup Kommune oftest støder på, når der bygges nyt og det skal ske med høj arkitektonisk
kvalitet og samtidig skabe byrum, der medvirker til trivsel og fællesskaber. Boligområderne er
kernen i Ballerup Kommunes udvikling og afgørende for de gode rammer for borgernes liv.
Endvidere skal politikken understøtte og være med til at vidererudvikle attraktive og
bæredygtige rammer for virksomheder.
Derudover indeholder Byrums- og Arkitekturpolitikken et dialogværktøj - Arkitekturkompasset som skal give et overblik over, hvordan og i hvor høj grad kommende planer

og projekter forholder sig til politkkens pejlemærker og målsætninger. Arkitekturkompasset
skal indgå i den indledende dialog med borgere, politikere, bygherrer og administrationen i
Ballerup Kommune ved ombygninger og nybyggeri, eller når der skal udvikles nye byrum og
hele byområder. Det er ønsket, at politikken giver et grundlag for vores samarbejdspartnere at
arbejde ud fra – og ikke mindst er en invitation til samarbejde og dialog om arkitektur og
byrumskvalitet med borgerne
En arkitekturpolitik er ikke juridisk bindende, men den kan sætte en retning både for private
byggerier og anlæg, for kommunens egne byggerier og anlæg, fx i forbindelse med tilbygninger
og renoveringer, og i forbindelse med omdannelse og renovering af de mange almene
boligbebyggelser. Dertil er der udviklet et værktøj - arkitekturkompasset - som skal bruges til at
vurdere nye projekter.
Revisionen af arkitekturpolitikken er afstemt med den nye nationale arkitekturpolitik som blev
offentliggjort marts 2025. Formålet er at sætte en bæredygtig retning for byggeri, skabe
attraktive byer og landsbyer, bevare kulturarv og fremme kvalitet i arkitektur. Politikken
fungerer som en guide for kommuner, stat og private aktører om, hvordan man kan udvikle
byggeri og byrum med fokus på bæredygtighed, kvalitet og helhedsorienteret planlægning
Offentlig høring
Forslaget til Ballerup Kommuns Byrums- og Arkitekturpolitik har været i offentlig høring i
perioden 28. maj - 25. juni 2026. Der er modtaget fire høringssvar: et fra Grønt Råd og tre fra
private borgere, jf. bilag. De modtagne høringssvar indeholder dels konkrete forslag til krav fx
vedr. udformning af privat affaldshåndtering og krav om boligforeninger, dels ønsker
om retningslinjer i forhold til blandt andet klimatilpasning, genbrug af bygninger og materialer,
bevaring af træer og beplantning, bedre bynatur og biodiversitet, grøn energi over for æstetik,
belysning i forhold til tryghed og naturhensyn, med videre.
Administrationes vurdering
Det er administrationens vurdering, at nogle af høringssvarets pointer allerede findes i Byrumsog Arkitekturpolitikken - fx indebærer begrebet ’bæredygtige materialer’, som findes i
politikken, at der ikke anvendes miljøfarlige/forurenende materialer. Andre forslag fra høringen
kan indarbejdes i lokalplanlægningen og bliver det også allerede nu. Det gælder fx krav om
parkering på egen grund, om byggematerialer uden miljøskadelige stoffer, om indpasning af
solceller i tagflader, om bevaringsværdig beplantning, om regnvandshåndtering og om
arkitektonisk tilpasning til lokalområdet. For andre pointer fra høringssvarene gælder det enten,
at de er så konkrete og detaljerede, at de ikke hører hjemme i en politik (men med fordel kan
indgå i lokalplanlægningen, fx retningslinjer vedr. placering af affaldscontainere); at de allerede
er varetaget i eksisterende lovgivning (fx dagslys og ventilation i byggelovgivningen); eller at
der ikke er hjemmel til dem.
I en politik er det en balancegang at være så præcis og generelt relevant som muligt, uden at
være lige så konkret som fx lokalplaner. Byrums- og Arkitekturpolitikken adresserer netop - på
et mere overordnet politik-niveau - de temaer vedr. biodiversitet, klima, genanvendelse,
renovering, beplantning mv., som høringssvarene omhandler. Høringssvarenes har derfor ikke
medført ændringer i den endelige version af Byrums- og Arkitekturpolitikken, som hermed

forelægges til endelig vedtagelse.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser

Indstilling

Center for By og Miljø indstiller, at
1. Byrums- og Arkitekturpolitik 2026 vedtages endeligt uden ændringer

Bilag

• 4 bilag, heraf 2 anbefales og 1 internt
• BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
• Kommunalbestyrelsen