På dagsordenen 10. november, Klima- og Miljøudvalget, Ballerup
Kildedal - Endelig vedtagelse af §25 tilladelser for fire delprojekter i Kildedal
Center for By og Miljø indstiller, at 1. Behandling af høringssvar i hvidbogen tages til efterretning. 2. De tre § 25 tilladelser efter miljøvurderingsloven vedtages endeligt med de forslag til ændringer der fremgår af hvidbogen
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på ballerup.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Sweco Danmark A/S har d. 17. januar 2025 på vegne af bygherrerne, Pension Danmark,
Kildedal P/S og Ballerup Kommune ansøgt Ballerup Kommune om tilladelse til fire delprojekter
efter reglerne i Miljøvurderingsloven og ved samme lejlighed anmodet om gennemførelse af
frivillig miljøvurdering, jf. miljøvurderingslovens §19, stk. 4. De fire delprojekter omfatter en
boligbebyggelse (Pension Danmark), en daginstitution (Ballerup Kommune), en adgangsvej og
den sydlige del af Kildedal Bypark (Kildedal P/S).
På baggrund af bygherres miljøkonsekvensrapport med tilhørende Natura 2000væsentlighedsvurdering, projektbeskrivelser og den indledende offentlighedsfase
har Ballerup Kommune udarbejdet udkast til tre § 25 tilladelser. Tilladelserne indeholder både
de forudsætninger, som tilladelserne er meddelt på grundlag af, og en række vilkår, som
bygherre skal opfylde. Udkast til tilladelse blev vedtaget på møde i Klima- og miljøvudvalget d.
11. august 2026 og efterfølgende sendt i offentlig høring fra d. 13. august til d. 13. september
2026. I perioden var der mulighed for et borgermøde, der ikke blev afholdt på grund af for få
tilmeldinger.
I høringsperioden er der kommet 3 høringssvar, som behandles i den vedlagte hvidbog.
Sagsfremstilling
Miljøkonsekvensrapporten er en omfattende teknisk rapport, som indledes med et ikke-teknisk
resumé. Rapporten belyser de fire delprojekters påvirkninger af miljøet i anlægs- og driftsfasen
samt påvirkningerne i sammenhæng med andre planer og projekter i området.
Tilladelsen til Kildedal P/S omfatter ombygning af rundkørslen ved Tværvej og Kildedalsvej til
et signalreguleret kryds, etablering af adgangsvejen Markfirbensgade samt Kildedal Bypark
(syd) med stier, terrænregulering og anlæg til regnvandshåndtering.
Tilladelsen til PensionDanmark omfatter boligbebyggelse og tilhørende mobilitetshus, veje,
stier, byrum og regnvandshåndtering inden for lokalplan 207.
Tilladelsen til Ballerup Kommune omfatter en daginstitution med kapacitet til ca. 160 børn samt
tilhørende udearealer, adgangsforhold og regnvandshåndtering inden for lokalplan 207.1.
Tilladelserne fastlægger blandt andet krav til regnvandshåndtering, beskyttet natur og bilag IVarter, belysning, støj og trafik. Kravene skal sikre, at projekterne gennemføres inden for de
miljømæssige rammer, der er vurderet i miljøkonsekvensrapporten. De centrale miljøforhold,
som blev fremlagt ved den tidligere politiske behandling, er beskyttelse af bilag IV-arter og § 3beskyttet natur, overfladevand, trafik, støj og klima. Tilladelsernes krav omfatter blandt andet
funktionelle erstatningshabitater og indsamling og flytning af markfirben og spidssnudet frø,
inden de berørte levesteder inddrages. Der foreligger dispensation fra
artsfredningsbekendtgørelsen fra SGAV til flytningen. Regnvand håndteres dels via Novafos’
bassiner, dels via regnvandsbede med filtermuld. Der stilles krav til materialevalg og
vandhåndtering for at beskytte Sørup Rende og nedstrømsliggende vandområder. Påvirkninger
af beskyttet natur ved cykelbroen og ændret hydrologi kræver særskilt behandling efter
naturbeskyttelseslovens § 3. For at sikre trafiksikkerheden vil der ske en omlægning af
supercykelstien under anlægsarbejdet, og af hensyn til trafikfremkommelighed vil rundkørslen
ved Kildedal station ombygges til et signalreguleret kryds.
Offentlig høring
I hvidbogen behandles høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening og Banedanmark
samt et spørgsmål om belysning fra Klima- og Miljøudvalget.
Der blev ved behandlingen den 11. august 2026 rejst et spørgsmål vedrørende krav til
belysning af hensyn til natur. Spørgsmålet er behandlet som et høringssvar og der redegøres
derfor nærmere for spørgsmålet i hvidbogen. Der er i alle fire projekter stillet krav til
belysningen af hensyn til beskyttet natur og arter som bl.a. omfatter krav til lyskildes
farvetemperatur, retning og placering således at spildlys begrænses og mørkekorridorer
bevares.
Høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening Ballerup omhandler forhold vedr. bilag IV
arter, vandmiljø, saltpåvirkning og kumulative påvirkninger. Det har medført, at der er indsat en
konkret vurdering af projektets påvirkning på odder i alle tre tilladelser, og ikke kun i tilladelsen
for boligbebyggelsen, som er det projekt, der ligger nærmest Sørup Rende, som er
spredningsvej for odderen. Herudover er der foretaget en specificering af ordlyden
ved vilkårene i alle tilladelser, som specificerer, at det er ikke er anlægsstarten, som er
afhængig af idriftsættelse af regnvandsbassinerne i Kildedal, men tilslutningen af regnvand,
som kræver, at bassinerne er etableret.
De fulde høringssvar og administrationens håndtering fremgår af hvidbogen.
Efterfølgende proces
Såfremt tilladelserne vedtages endeligt vil de blive offentliggjort på Ballerup Kommunes
hjemmeside. Tilladelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og der er en 4
ugers klagefrist fra tilladelsernes offentliggørelse. Anlægsarbejdet for ombygning af rundkørsel
og ny adgangsvej vil være det første, der udføres. Projektet forventes påbegyndt medio 2027.
En § 25 tilladelse efter miljøvurderingsloven skal være udnyttet indenfor 3 år fra udstedelsen.
En tilladelse er udnyttet, når projektet er påbegyndt og fortsættes i sædvanligt tempo.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Indstilling
Center for By og Miljø indstiller, at
1. Behandling af høringssvar i hvidbogen tages til efterretning.
2. De tre § 25 tilladelser efter miljøvurderingsloven vedtages endeligt med de forslag til
ændringer der fremgår af hvidbogen
Bilag
- 8 bilag, heraf 5 anbefales
- BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
- Klima- og Miljøudvalget
Kilde: Ballerup Kommune, Klima- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.