På dagsordenen 19. november, Psykiatrirådet, Ballerup
Handleplan for Psykiatriområdet
Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at 1. Psykiatrirådet drøfter mulighed for en kommende handleplan for Psykiatriområdet
Kort fortalt
- Hvem
- Psykiatrirådet, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Torsdag 19. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 19. november 2026. Du finder dem på ballerup.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ballerup Kommune har en gældende psykiatripolitik, der fastlægger den overordnede vision og
de strategiske pejlemærker for kommunens arbejde med borgere med psykiske lidelser og
deres pårørende. I psykiatripolitikken fremgår det, at politikken skal understøttes af en
tværgående handlingsplan, som omsætter de overordnede mål og fokusområder til konkrete
indsatser og handlinger på tværs af kommunens fagområder.
I forbindelse med de politiske drøftelser om Budget 2027 er der tilkendegivet en ambition om at
igangsætte arbejdet med en ny psykiatripolitik. Udarbejdelsen af en ny politik giver samtidig
anledning til at drøfte behovet for en tilhørende handleplan, der kan understøtte realiseringen
af politikkens mål og sikre en koordineret indsats på tværs af kommunen.
De seneste års udvikling på psykiatriområdet, herunder implementeringen af
Sundhedsreformen og de ændrede rammer for samarbejdet mellem kommuner og regioner,
har øget behovet for tværgående koordinering og sammenhængende indsatser. En handleplan
vil kunne bidrage til at konkretisere kommunens prioriteringer, skabe fælles retning for de
involverede fagområder og styrke opfølgningen på de politiske målsætninger.
Som inspiration til det videre arbejde kan der blandt andet ses på erfaringer fra andre
kommuner. Odense Kommune vedtog i 2025 en samlet psykiatrihandleplan med konkrete
initiativer inden for temaerne bedre overgange, tidlig indsats, pårørendeinddragelse og
helhedsorienteret støtte. En tilsvarende tilgang kan indgå i overvejelserne om, hvordan en
fremtidig handleplan i Ballerup Kommune kan understøtte en kommende psykiatripolitik.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ingen økonomiske konsekvenser
Indstilling
Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at
1. Psykiatrirådet drøfter mulighed for en kommende handleplan for Psykiatriområdet
Bilag
- 1 bilag, heraf 0 anbefales
- BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
- Psykiatrirådet
Kilde: Ballerup Kommune, Psykiatrirådet, dagsorden fra mødet torsdag 19. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.