Besluttet 1. juli, Folkeoplysningsudvalget, Bornholm
Afvikling af kursus for Folkeoplysningsudvalget på Bornholm
Administrationen indstiller, at a) Folkeoplysningsudvalget beslutter, at Bornholms Regionskommune tegner medlemskab af Fritid og samfund samt at udgiften hertil finansieres af kontoen ”Fritidsaktiviteter, fælles formål” i 2026 og frem. b) Folkeoplysningsudvalget beslutter at afholde kurset ”Sådan …
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Bornholms Regionskommune
- Hvornår
- Onsdag 1. juli 2026
- Status
- Besluttet. a) Godkendt b) Godkendt c) Udvalget indmelder forslag til formanden, som videreformidler til administrationen. Deadline for indmeldinger er den 15. juli.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at
a) Folkeoplysningsudvalget beslutter, at Bornholms Regionskommune tegner
medlemskab af Fritid og samfund samt at udgiften hertil finansieres af kontoen
”Fritidsaktiviteter, fælles formål” i 2026 og frem.
b) Folkeoplysningsudvalget beslutter at afholde kurset ”Sådan skaber I udvikling i
Folkeoplysningsudvalget” på Bornholm samt at udgiften hertil finansieres af
kontoen ”Fritidsaktiviteter, fælles formål”.
c) Såfremt udvalget godkender a og b skal Folkeoplysningsudvalget drøfte emner,
som ønskes inddraget i kursets indhold samt fremsætte 3 dato forslag til kursets
afvikling.
Sagsfremstilling
Folkeoplysningsudvalget blev konstitueret den 5. maj 2026. Da halvdelen af udvalgets
medlemmer ikke tidligere har siddet i udvalget, foreslår administrationen, at der afholdes et
introduktions- og udviklingskursus. Formålet er at skabe et fælles ståsted og styrke
medlemmernes kendskab til de rammer og muligheder, der knytter sig til arbejdet i
Folkeoplysningsudvalget.
Administrationen har undersøgt mulighederne for at gennemføre et målrettet kursus for
udvalget. Fritid & Samfund udbyder kurset "Sådan skaber I udvikling i
Folkeoplysningsudvalget", som er målrettet medlemmer af folkeoplysningsudvalg samt
medarbejdere i kultur- og fritidsforvaltninger.
For at sikre størst mulig deltagelse blandt udvalgets medlemmer og stedfortrædere foreslås
kurset afviklet på Bornholm. En lokal afvikling vurderes samtidig at styrke
sammenhængskraften i udvalget og skabe de bedste rammer for fælles læring og udvikling.
Afvikling af kurset på Bornholm forudsætter, at Bornholms Regionskommune tegner
medlemskab af Fritid & Samfund. Medlemskabet giver adgang til kurser og sparring samt
mulighed for at få kurset afviklet lokalt på Bornholm. Medlemskabet kan opsiges til enhver tid.
Medlemskabet koster 1.995 kr. i 2026 som introduktionspris. I 2027 forventes kontingentet at
udgøre ca. 4.050 kr., mens det fra 2028 forventes at udgøre 5.395 kr. årligt opgjort i 2026priser.
Kurset har en varighed på 4-5 timer og forventes afviklet på en hverdag fra kl. 16.00 efter
nærmere aftale med underviseren.
Da kurset afvikles specifikt for Folkeoplysningsudvalget på Bornholm, kan indholdet tilpasses
udvalgets ønsker og behov. Udvalget bedes derfor drøfte, hvilke emner og problemstillinger
der ønskes særligt fokus på, så kurset i størst muligt omfang understøtter udvalgets arbejde og
udvikling i den kommende valgperiode.
Udvalget bedes desuden pege på tre mulige datoer for afvikling af kurset, som efterfølgende
kan forelægges underviseren med henblik på den endelige planlægning.
Økonomiske konsekvenser
Den samlede udgift ved afvikling af kurset på Bornholm i 2026 er anslået til:
Udgiftspost
Beløb i kr.
Medlemskab til intropris i 2026
Kursuspris
Forplejning (Kaffe, kage samt aftensmad)
Transport og overnatning underviser
Total
Udgiften foreslås finansieret af kontoen ”Fritidsaktiviteter, fælles formål”, som er midler
Folkeoplysningsudvalget disponerer over.
Budgetstatus for kontoen i 2026 er:
Budgetpost
Beløb i kr.
Budget 2026
Budgetoverførsel 2025 til 2026
Forbrug til dato (drift af blanketter)
Sammentælling
Der er således budgetmæssig dækning til afholdelse af kurset.
Fortsat medlemskab:
I 2027 koster medlemskabet 4.050 kr. Fra 2028 og frem koster medlemskabet 5.395 kr.
Medlemskab kan opsiges når som helst. Det fortsatte medlemskab foreslås ligeledes
finansieret på kontoen ”Fritidsaktiviteter, fælles formål”.
Beslutning
a) Godkendt
b) Godkendt
c) Udvalget indmelder forslag til formanden, som videreformidler til administrationen.
Deadline for indmeldinger er den 15. juli.
Kilde: Bornholms Regionskommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet onsdag 1. juli 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.