Forebyggelse på ældreområdet

Indstilling

Direktionen indstiller, at
Sagen sendes i høring i Handicaprådet, Ældrerådet og Udsatterådet.

Direktionen indstiller, at
a) Bornholms Regionskommune ophører med at udføre de nuværende forebyggende
hjemmebesøg
b) Ældre- og Sundhedsudvalget godkender forslag til målgrupper til en ny opsøgende
forebyggelsesindsats på ældreområdet.

Behandling i Ældre- og Sundhedsudvalget 4. juni 2026

Godkendt.

Behandling i Handicaprådet 15. juni 2026

Høringssvar
De administrative medlemmer af Handicaprådet er ikke en del af nedenstående
høringssvar.

Handicaprådet påpeger, at der bør være en særlig opmærksomhed på de borgere, som
ikke svarer på kommunens henvendelse, da det kan være uvist om disse har behov for
støtte eller ikke evner at svare. Det bør desuden gøres nemmest muligt for de ældre at
svare på kommunens henvendelser, således at alle borgere har samme muligheder for at
afgive et svar.

Behandling i Ældrerådet 16. juni 2026

Høringssvar

For at sikre, at sårbare, ensomme og/eller svare borgere ikke overses, foreslår
Ældrerådet følgende supplement til den foreslåede proces:
Såvel borgere der modtager ’Datobrev med en konkret mødedato’ og borgere der
modtager ’Tilbudsbrev uden en konkret mødedato’ skal anmodes om at give et
tilbagesvar til kommunen, lige som borgere der ikke svarer skal kontaktes af kommunen
efter en given frist.

Behandling i Udsatterådet 16. juni 2026

Høringssvar

Udsatterådet vil gerne opfordre til at kommunen har en stor opmærksomhed på de
tværgående samarbejder, herunder brobyggere, socialpsykiatrien, socialsygeplejerskerne
mv.
Ældre borgere, som er stofbrugere, har psykiske udfordringer og/eller er ensomme vil
være særligt udsatte og sårbare og kræver dermed et stort fokus. Dette gælder også
borgere som ikke nødvendigvis fremgår af statistikkerne eller er diagnosticeret, men
derimod indgår i mørketallene.

Sagsfremstilling

Da ældreloven trådte i kraft d. 1. juli 2025 ophørte kravet om forebyggende hjemmebesøg i
kommunerne. Dette har givet anledning til at se på tilbuddet med nye, frisatte øjne.
Administrationen har evalueret tilbuddet og har fundet anledning til at gentænke tilbuddet, så
det i højere grad målrettes sårbare ældre borgere frem for at tage hensyn til aldersbestemte
kriterier. På den måde målrettes ressourcerne de borgere med det største behov. For at kunne
realisere denne opgaveændring ønsker administrationen, at udvalget ophæver det nuværende
tilbud om forebyggende hjemmebesøg. Samtidig ønskes det, at udvalget godkender de
målgrupper, som en ny opsøgende forebyggelsesindsats på ældreområdet skal målrettes.

Forebyggelse tilpasset ældreloven
Før juli 2025 var der i serviceloven § 79a en beskrivelse af, at kommuner skulle tilbyde
forebyggende hjemmebesøg til ældre borgere og have en hertil gældende kvalitetsstandard,
som årligt skulle godkendes af kommunalbestyrelsen. Efter ældrelovens ikrafttrædelse blev

paragraffen i serviceloven ophævet. Kommunerne er dog fortsat forpligtede til, at: ”…
tilvejebringe en generel forebyggende indsats over for ældre borgere i kommunen, herunder
ved iværksættelse af opsøgende indsatser målrettet personer, hvor der vurderes at være et
forebyggelsespotentiale.” (Ældreloven § 4).
Det vil sige, at kommunerne er fritstillede til at tilrettelægge en opsøgende
forebyggelsesindsats målrettet ældre. Det skal desuden bemærkes, at tilbud om helhedspleje
efter ældreloven også skal gives med et forebyggende sigte. Dette betyder, at forebyggelse
også indgår i de hjemmeplejeforløb, som borgeren kan visiteres til.
Administrationen anbefaler at fortsætte med forebyggende hjemmebesøg, men målrettet nye
målgrupper og med brug af nye tilgange. Samtidig skal tilbuddet indgå i et tættere samarbejde
med kommunens andre forebyggelsestilbud målrettet ældre i en samlet forebyggelsesenhed
for ældre. Endelig anbefales det at ophæve den gældende kvalitetsstandard for tilbuddet og
ikke erstatte den med en ny, da der ikke længere er et krav om en kvalitetsstandard. Dette vil
være en regelforenkling, hvor unødig administration undlades. Samtidig vil det give
administrationen mere fleksibilitet til løbende at tilpasse og justere tilbuddet, så det gøres mere
dynamisk i samspillet med kommunens andre forebyggelsestilbud til ældre. Dette er også
intentionen med ældreloven, hvor mindre bureaukrati og borgeren i centrum skal indfries
gennem tillid til medarbejdere og ledelse. Såfremt udvalget godkender den endelige sag, vil
ældrepolitikken blive konsekvensrettet.
Borgeren vil til gengæld altid kunne finde information om tilbuddet på kommunens hjemmeside.
Fremadrettet vil den politiske opfølgning kunne ske ved en årlig opfølgning på udvalgsmødet.

Beskrivelse af det nuværende tilbud forebyggende hjemmebesøg
Et forebyggende hjemmebesøg tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov med små
indsatser som vejledning i kost og vitamintilskud, træning/hjemmetræning og motionstilbud, et
lille skub til at komme til læge, iværksætte inkontinensudredning, informere om foreningsliv og
sociale arrangementer, henvendelse til brobygger, vejlede om hjælpemidler og forbrugsgoder
m.m. Formålet med et forebyggende hjemmebesøg er overordnet at bidrage til øget tryghed,
trivsel og sundhed hos borgeren. Samtidig er målet, at borgeren kan forblive selvhjulpen i eget
hjem længst muligt.
Det nuværende tilbud forholder sig til den tidligere lovgivning, hvor alder sammenholdt med
kommunens vurdering af sårbare grupper er udslagsgivende for, hvornår en borger vil få et
tilbud om et besøg (se kvalitetsstandard i bilag).
Et forebyggende hjemmebesøg tilbydes ikke borgere, der i forvejen modtager praktisk eller
personlig hjælp.
Administrationens erfaringer med de forebyggende hjemmebesøg gennem årene viser, at
borgerne er tilfredse med både besøgene og den forebyggende indsats, som
seniorrådgiverens besøg bidrager med. Ifølge tal fra KL’s publikation Kend din kommune 2026
modtager en relativt set lav andel af de ældre bornholmske borgere hjemmehjælp
sammenlignet med andre kommuner. Dette kan bl.a. skyldes en god forebyggende indsats.
Samtidig anbefaler administrationen, at tilbuddet i højere grad bør målrettes sårbare ældre fra
67 år, end at alder i sig selv er et kriterie. Denne anbefaling skyldes, at seniorrådgiverne

løbende oplever at komme ud til en ældre borger på 82 år, som i høj grad er selvhjulpen og har
et godt netværk. Disse besøg kan med fordel prioriteres til andre sårbare borgere.

Målgrupper for en ny opsøgende forebyggelsesindsats
Med de erfaringer, som er gjort med de nuværende forebyggende hjemmebesøg, anbefales
det, at tilbuddet i højere grad end tidligere målrettes sårbare ældre borgere. Dette kan gøres
ved at definere de målgrupper, som kommunen fremadrettet skal opsøge med henblik på at
tilbyde et forebyggende hjemmebesøg. Den nye målgruppe erstatter således den målgruppe,
der ligger i den tidligere kvalitetsstandard. Nedenstående nye målgrupper er udvalgt på
baggrund af kommunens nuværende erfaringer med tilbuddet, Sundhedsstyrelsens definition
af sårbare ældre samt efter sparring med KL.
Kommunen differentierer mellem to tilbud, som har forskellige målgrupper:
1) Datobrev med en konkret mødedato
2) Tilbudsbrev uden en konkret mødedato
Følgende borgere vil modtage et brev med et tilbud om tid og dato for et besøg:
Enker og enkemænd fra 67 år og opefter
Samlevere eller ægtefæller til borgere, der flytter på plejecenter
Tilflyttere til Bornholm over 67 år
Borgere over 67 år med hyppig kontakt til egen læge eller akutmodtagelse
Følgende borgere vil modtage et brev med et tilbud om selv at tage kontakt og planlægge et
besøg ved behov:
Enlige i alderen 67 år, 70 år og derefter hvert femte år
Andre ældre borgere fra 67 år, som er i særlig risiko for en nedsat funktionsevne, kan også få
et forebyggende hjemmebesøg. Det kan f.eks. være situationer, hvor en ældre lever med en
alvorligt syg samlever/ægtefælle, har været faldet og føler sig begrænset i eget hjem eller er
ensom og føler sig alene og tilovers. Borgeren eller pårørende skal i disse tilfælde selv tage
kontakt og aftale et forebyggende hjemmebesøg.
Den opsøgende forebyggelsesindsats vil opspore målgrupperne gennem datatræk fra
omsorgssystemet Cura, Folkeregistret og henvisninger fra samarbejdspartnere, herunder
sociale henvisninger fra praktiserende læger.

Nye tilgange i den opsøgende forebyggelsesindsats
Administrationen ønsker for nuværende ikke at ændre på indholdet i et forebyggende
hjemmebesøg – det er rammen, bl.a. i form af de målgrupper, der fremadrettet vil modtage et
besøg, der vil ændre sig.
Som beskrevet i forslagene til nye målgrupper til den opsøgende forebyggelsesindsats vil der
blive differentieret mellem to tilbud: et datobrev og et tilbudsbrev. Herudover ønskes der
fremover at være et tredje tilbud, hvor ældre borgere og pårørende kan deltage. Det drejer sig

om ét månedligt fællesmøde, som afspejler indholdet i et forebyggende hjemmebesøg. Det er
informationer til den ældre borger om emner som husstandens ressourcer, socialt netværk,
helbred, kost og motion, aktiviteter i lokalsamfundet samt vejledning i kommunens tilbud og
ydelser. Disse møder kan med fordel afholdes på lokationer rundt omkring på øen i en ny by
hver måned.
Herudover planlægges det også at lade tilbuddet indgå i et større årligt arrangement, hvor
brugere af tilbud på ældreområdet kan få informationer om forskellige tilbud i kommunen.
Såfremt de nuværende forebyggende hjemmebesøg ophører, og de nye tilgange igangsættes,
vil tilbuddet ændre navn til forebyggende trivselsbesøg. Dette er for at tydeliggøre, at der er
tale om et forebyggelsestilbud, som ikke skal leve op til den tidligere beskrivelse af
forebyggende hjemmebesøg i serviceloven.

Et tættere samarbejde i en ny forebyggelsesenhed på ældreområdet
Tilpasningen af forebyggende hjemmebesøg til ældreloven har også medført en gennemgang
af kommunens andre forebyggelsesindsatser til ældre borgere. Der ønskes med
opgaveændringen også, at der fremadrettet vil være et tættere samarbejde mellem:
Forebyggende hjemmebesøg (fremadrettet forebyggende trivselsbesøg)
Demensteam
Socialsygeplejerske
Brobyggere (ensomhedsindsats målrettet ældre)
Særligt kommunens demensområde har et voksende behov for at blive prioriteret. I perioden
2023-2025 har der været en stigning på i alt 71 demensforløb svarende til en procentvis
stigning på 28,6%. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er der i 2024 registreret 425
borgere 65+ med demens på Bornholm. Samtidig estimeres det, at 950 borgere 65+ på
Bornholm lever med demens, da mange borgere ikke er diagnosticerede og herunder
registrerede.
Antallet af personer med demens forventes at stige som følge af en voksende ældrebefolkning.
Det anslås, at antallet af borgere 65+ med demens nationalt set vil stige fra 97.000 borgere i
2024 til 145.000 borgere i 2040. Det er en stigning på 49,5%. Hvis vi bruger denne
fremskrivning på Bornholm, vil der i 2040 være 1.420 borgere 65+, som lever med demens.
Hvis vi derudover tager højde for den demografiske sammensætning på Bornholm med et
større antal ældre borgere relativt set sammenlignet med resten af Danmark, vil tallet være
højere.
Med en samlet forebyggelsesenhed på ældreområdet er intentionen, at forebyggelses- og
demensområderne i højere grad vil kunne understøtte hinanden – samtidig med, at der er en
respekt for hver funktions faglige indsigt og virke. Det er i forlængelse heraf ligeledes
intentionen, at opgaveændringen betyder et øget fagligt fokus på demensområdet. Samtidig
følges udviklingen på demensområdet, herunder en bevidsthed om, at der på længere sigt kan
opstå behov for at se nærmere på prioriteringen af området.
En ny samlet forebyggelsesenhed på ældreområdet vil have én faglig koordinator, som sikrer
én fælles indgang og koordinering af opgaverne. Gennem faste møder i enheden sikres

systematisk faglig sparring om konkrete borgere. Det kan f.eks. være om en borger, hvor der
ved et forebyggende trivselsbesøg er blevet observeret ufrivillig ensomhed.

Videre proces

Såfremt udvalget – forventeligt på udvalgsmødet den 27. august 2026 – godkender ophør af
de nuværende forebyggende hjemmebesøg og samtidig godkender forslag om nye
målgrupper, vil tilbuddet om de nye forebyggende trivselsbesøg med tilhørende målgrupper
opstarte umiddelbart efter vedtagelsen. Dette betyder også, at udsendelse af tilbuds- og
datobreve efter nuværende kvalitetsstandard ophører.

Økonomiske konsekvenser
Opgaveændringen har ingen økonomiske konsekvenser.

Supplerende sagsfremstilling
Administrationen anerkender, at manglende svar på kommunens henvendelse kan være et
udtryk for en sårbar ældre borger, som ikke formår at vende tilbage på henvendelsen, men
som kan have et reelt behov for et forebyggende trivselsbesøg.
Det vil dog være relativt ressourcetungt at følge Ældrerådets forslag om anmodning om svar
fra alle borgere samt kontakt til de borgere, som ikke svarer tilbage på henvendelsen fra
kommunen. Det vil kræve en administrativ arbejdsgang inde i det nuværende system, som skal
gentages på månedlig basis. Administrationen vurderer, at ressourcerne, som skal bruges på
denne bureaukratiske proces, ikke vil stå mål med antallet af sårbare ældre borgere, som der
findes frem til sammenlignet med andre tiltag inden for tilbuddet. Hvis en sådan systematisk
opfølgning alligevel skal foretages, vil det kræve en prioritering, som vil få afledte
konsekvenser for den samlede forebyggelsesindsats på ældreområdet.
Til gengæld vil det være muligt at sætte de konkrete datoer for fællesmøder rundt omkring på
øen ind i tilbudsbrevene til borgerne (breve uden dato). Herved vil de mulige sårbare ældre
borgere, som ikke får svaret tilbage til kommunen, få oplyst en ekstra mulighed for at deltage i
et forebyggende trivselsbesøg. Dette vil administrationen fremadrettet gøre.
Administrationen bestræber sig i høj grad på at have et fokus på tværgående samarbejder,
herunder brobyggere, socialpsykiatrien, socialsygeplejerskerne mv. – og i endnu højere grad
med en ny forebyggelsesenhed på ældreområdet.
Indgivne høringssvar har ikke givet anledning til at ændre i dagsordenspunktet.

Beslutning

Godkendt. Administrationen bør følge udviklingen i forhold til bekymringerne i
høringssvarene om antal borgere i de sårbare grupper, der ikke henvender sig til
kommunen.