Bornholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 7. september, Handicaprådet, Bornholm

Orientering om skolernes arbejde med udviklingsplaner for 2026-2030

Direktionen indstiller, sagen til orientering

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Handicaprådet, Bornholms Regionskommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Orientering givet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller,
sagen til orientering

Behandling i Børne- og Skoleudvalget 26. august 2026

Orientering givet.

Sagsfremstilling

Folkeskolerne i Bornholms Regionskommune har i en årrække udarbejdet
skoleudviklingsplaner. Med aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram – frihed og fordybelse,
er der skabt et nyt nationalt grundlag for udviklingen af folkeskolen. Et centralt element i
kvalitetsprogrammet er, at udviklingen af den enkelte skole i højere grad skal tage afsæt i
lokale analyser, dialog og systematisk kvalitetsudvikling frem for ensidig målstyring.

Som led heri udarbejder alle folkeskoler i Bornholms Regionskommune en skoleudviklingsplan
for perioden 2026-2030. Skoleudviklingsplanerne skal fungere som skolernes fælles
strategiske styrings- og udviklingsredskab og samtidig danne grundlag for de årlige
skoleudviklingssamtaler mellem skole, forvaltning og øvrige relevante aktører. Planerne skal
understøtte en fælles retning for skolernes udvikling og sikre sammenhæng mellem lokale
prioriteringer, kommunale strategier og de nationale ambitioner for folkeskolen.

Skoleudviklingsplanerne skal skabe en tydelig strategisk retning for den enkelte skoles
udvikling og understøtte arbejdet med elevernes læring, trivsel og deltagelsesmuligheder.
Samtidig skal planerne sikre sammenhæng mellem skolernes lokale udviklingsarbejde,
kommunens strategier og de nationale mål for folkeskolen.

Endelig skal skoleudviklingsplanerne skabe et fælles fokus og en fælles prioritering af
udviklingsindsatserne samt danne grundlag for den løbende opfølgning, evaluering og de årlige
skoleudviklingssamtaler.

Planerne tager afsæt i skolernes egne analyser af data, erfaringer og lokale udviklingsbehov
samt Bornholms Regionskommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik og strategien
for Fælles Folkeskole Bornholm. Dermed bliver skoleudviklingsplanerne det centrale
strategiske dokument, der binder den nationale reform sammen med den lokale skoleudvikling.

Fælles skabelon
For at skabe en fælles ramme for arbejdet er der udarbejdet en skabelon for
skoleudviklingsplanerne. Skabelonen skal sikre, at de bornholmske skoler arbejder systematisk
med analyse, prioritering, gennemførelse og evaluering af deres udviklingsarbejde, samtidig
med at den enkelte skole har mulighed for at sætte egne lokale mål.

Den fælles skabelon (bilag 1) for skoleudviklingsplanerne omfatter en beskrivelse af skolens
profil og lokale kontekst, en analyse af skolens situation baseret på relevante data, skolens
strategiske prioriteringer og vision samt 2-4 centrale udviklingsmål. Herudover indeholder
skabelonen en beskrivelse af skolens konkrete indsatsområder med tilhørende mål,
handlinger, ansvarsfordeling og tidsplan, ligesom den omfatter kompetenceudvikling,
organisering og ansvarsfordeling samt en systematik for løbende opfølgning og evaluering
gennem skoleudviklingssamtaler. Skabelonen skal sikre en ensartet struktur på tværs af
kommunens skoler, samtidig med at der er plads til lokale prioriteringer og forskelligheder.

Proces
Centerledelsen godkendte den fælles skabelon i juni 2026, hvorefter arbejdet med
udviklingsplanerne er igangsat på alle skoler.
Sammen om Skolen danner rammen om de indledende politiske drøftelser af folkeskolens
udvikling på Bornholm. Drøftelserne skal skabe et fælles afsæt og give mulighed for at
identificere temaer/områder som med fordel kan indgå som fælles, tværgående områder i
skolernes udviklingsplaner.
På Børne- og skoleudvalgets møde til september afholdes temadrøftelse om folkeskolens
udvikling med afsæt i Sammen om Skolen.
På børne- og skoleudvalgets møde i oktober følges der op på temadrøftelsen og udvalget
beslutter på den baggrund 2 – 3 fælles mål som skal indarbejdes i skolernes udviklingsplaner.
De politiske mål indgår herefter som et fælles afsæt for skolernes arbejde med
skoleudviklingsplanerne.
Udarbejdelsen af skoleudviklingsplanerne følger en fælles proces, som omfatter en række
planlagte arbejdsmøder med deltagelse af alle skolernes ledelsesteams. Møderne skal
understøtte en fælles retning, videndeling og kvalificering af skolernes udviklingsarbejde og

faciliteres af Udvikling, Koordinering og Rådgivning i Center for Børn og Læring. Mellem de
fælles møder arbejder de enkelte skoler med lokale analyser og udarbejdelse af
skoleudviklingsplanerne.
Som en integreret del af processen er der lagt vægt på en bred inddragelse af medarbejdere,
elever og skolebestyrelser med henblik på at sikre lokal forankring, ejerskab og kvalificering af
skolernes strategiske udviklingsarbejde.
Processen omfatter desuden fælles præsentation af udviklingsplanerne med kollegial sparring
og feedback, inden de færdige planer afleveres til administrationen i februar 2027. Herefter
orienteres Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen om de færdige
skoleudviklingsplaner.
Skoleudviklingsplanerne danner efterfølgende grundlag for de årlige skoleudviklingssamtaler,
hvor der systematisk følges op på skolernes udviklingsmål, resultater og eventuelle behov for
justeringer.

Økonomiske konsekvenser
Udarbejdelsen og implementeringen af skoleudviklingsplanerne gennemføres inden for de
eksisterende økonomiske rammer og som en del af den almindelige opgavevaretagelse i
Center for Børn og Læring og på regionskommunens skoler.

Beslutning

Orientering givet.

Kilde: Bornholms Regionskommune, Handicaprådet, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.