Bornholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 23. september, Børne- og Skoleudvalget, Bornholm

Temadrøftelse i Sammen om Skolen – udvikling af Bornholms skolevæsen

Direktionen indstiller, at a) Børne- og Skoleudvalget drøfter den ønskede udvikling af Bornholms skolevæsen med afsæt i Sammen om Skolens ramme og formål b) Børne- og Skoleudvalget og de øvrige parter i Sammen om Skolen drøfter, hvilke temaer og tværgående mål, der skal indarbejdes i skolernes …

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Bornholms Regionskommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. a) Drøftet b) Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
a) Børne- og Skoleudvalget drøfter den ønskede udvikling af Bornholms skolevæsen med
afsæt i Sammen om Skolens ramme og formål
b) Børne- og Skoleudvalget og de øvrige parter i Sammen om Skolen drøfter, hvilke
temaer og tværgående mål, der skal indarbejdes i skolernes udviklingsplaner

Sagsfremstilling

Sammen om Skolen er både en national og en lokal ramme for dialog om folkeskolens
udvikling. Nationalt er Sammen om Skolen etableret af børne- og undervisningsministeren
sammen med folkeskolens parter med det formål at udvikle folkeskolen i samarbejde.

På Bornholm er Sammen om Skolen etableret som et lokalt forum, hvor de relevante parter
drøfter folkeskolens udvikling med afsæt i de lokale forhold. Den lokale dialog supplerer
således den nationale ramme og giver mulighed for at omsætte overordnede politiske mål og
beslutninger til en bornholmsk kontekst.
Den lokale samarbejdsaftale, Sammen om Skolen (bilag 1) i Bornholms Regionskommune,
blev godkendt af Børne- og Skoleudvalget den 23. september 2025 med tilføjelse af
centerchefen for Børn og Læring og Familie- og Voksenindsatser på deltagerlisten. Formålet er
at skabe et forum, hvor forskellige perspektiver på skolevæsenets udvikling kan bringes i spil
og bidrage til at kvalificere både politiske og forvaltningsmæssige beslutninger.
Temadrøftelse om skolernes udvikling
Den aktuelle temadrøftelse tager udgangspunkt i, at skolerne i 2026 arbejder videre med deres
lokale udviklingsplaner, hvilket udvalget modtog orientering om på mødet den 26. august 2026.
Udviklingsplanerne skal understøtte den lokale skoleudvikling og give den enkelte skole
mulighed for at arbejde med de udfordringer og udviklingsbehov, der er relevante i den lokale
kontekst. Samtidig er der med beslutningen fra mødet den 6. maj 2025 lagt op til, at der vil
blive indarbejdet et eller flere tværgående mål, som kan skabe en fælles retning på tværs af
skolerne.
Det er derfor relevant at anvende Sammen om Skolen som forum for en indledende drøftelse
af, hvad der ønskes udviklet i det bornholmske skolevæsen, og om der er temaer, hvor der
med fordel kan sættes en fælles politisk og strategisk retning.
Administrationen anbefaler at drøftelsen som udgangspunkt tager afsæt i følgende spørgsmål:
•Hvad skal kendetegne det bornholmske skolevæsen fremadrettet?
•Hvilke områder er særligt vigtige at have fokus på i udviklingen af skolerne?
•Er der udfordringer eller udviklingsområder, som går på tværs af skolerne?
•Er der temaer, hvor det vil være hensigtsmæssigt at opstille et fælles tværgående mål?
•Hvad skal et eventuelt tværgående mål kunne bidrage til i skolernes lokale udviklingsarbejde?
•Hvordan sikres der en hensigtsmæssig sammenhæng mellem en fælles retning og skolernes
lokale råderum?
Temadrøftelsen skal give et fælles afsæt for det videre arbejde med at konkretisere
tværgående mål og indarbejde dem i skolernes udviklingsplaner.

Den videre proces
Temadrøftelsen i Sammen om Skolen skal give Børne- og Skoleudvalget og de øvrige parter
mulighed for at drøfte og kvalificere perspektiver på den ønskede udvikling af Bornholms
skolevæsen.
På baggrund af temadrøftelsen vil administrationen samle op på de fremkomne perspektiver
og temaer og udarbejde et oplæg til Børne- og Skoleudvalget.
Børne- og Skoleudvalget beslutter på mødet den 4. november 2026, hvilke ønsker til et eller
flere tværgående mål der skal arbejdes videre med.

De besluttede ønsker vil herefter indgå i administrationens videre arbejde med skolernes
udviklingsplaner for 2026. De tværgående mål skal kunne fungere som en fælles retning for
skolevæsenet, samtidig med at den enkelte skole fortsat kan omsætte målene til lokale
indsatser med afsæt i egne behov, muligheder og lokale forhold.

Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Beslutning

a) Drøftet
b) Drøftet

Kilde: Bornholms Regionskommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.