Bornholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Kunst- og Kulturhistorisk Råd, Bornholm

Ansøgning om tilskud til Sol Nexøs udstillingsprogram 2027

Udstillingsstedet SOL for samtidskunst i Nexø ansøger om et tilskud på 38.000 kr. til stedets udstillingsprogram for 2027.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kunst- og Kulturhistorisk Råd, Bornholms Regionskommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Rådet bevilger det ansøgte beløb på 38.000 kr.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udstillingsstedet SOL for samtidskunst i Nexø ansøger om et tilskud på 38.000 kr. til stedets
udstillingsprogram for 2027.
Det fremgår af ansøgningen, at udstillingsstedet i 2027 overtager endnu et lokale, hvormed
stedet får mulighed for at forlænge sine udstillinger (8 uger i stedet for 5 uger) og lade dem
overlappe hinanden i tid, så der over sommeren altid er en udstilling at se på havnen.
Ansøger oplyser, at udstillingsprogrammet 2027 består af udstillinger, performances,
filmvisninger, artist talks og andre formidlingsevents, som forholder sig til både lokale og
globale temaer. Aktiviteterne præsenteres af danske og internationale kunstnere.
Ansøger fortæller, at udstillingsprogrammet vil bestå af fem udstillinger:
Udstilling af tværæstetisk projekt (April - Juni 2027). Udstillingen viser et videoværk
filmet på Bornholm og skabt af kunstnerne Nynne Roberta Pedersen Pedersen, Marie
Vedel, Lasse B. Ondesen og kunstkritiker Nanna Friis.

Soloudstilling med Nadia Yracema (Maj-Juli). Hun vil præsentere et installatorisk værk
og monolog, som undersøger de sociale tavsheder omkring vold mod børn.

Soloudstilling med Skjold Rambow (Juli-september) Rambow planlægger at skabe en ny
installation, der både fungerer som udstilling og som scene for en forestilling udviklet i
samarbejde med ni gæstekunstnere. Værket tematiserer den tidligere fiskeindustri, som
i mange år prægede havnen i Nexø, men som i dag er forsvundet som erhverv.

Soloudstilling med Davide Hjort De Fabio (August-oktober). Han vil vise en serie
skulpturer, der undersøger tid, sted, rum og krop. Udstillingen tager afsæt i Sol’s
historiske materialitet som tidligere køleboks og fiskeauktionslokale.

Gruppeudstilling (Oktober-December). Udstillingen vises under julemarkedet i Nexø og
præsenterer værker af 4-8 udvalgte medlemmer af foreningen Sol Nexø.

Økonomi

Det samlede budget er på 628.000 kr. og består primært af udgifter til kunstnerhonorar, ophold
og forplejning, lokaler, udstyr, formidlingsevent og dokumentation m.m. Projektet søges
finansieret ved hjælp af fondsmidler og offentlige tilskud.
Af ansøgningen fremgår det, at der er er modtaget tilsagn om tilskud på 27.000 kr. fra Fake

Foundation. Ansøger oplyser den 24. september, at der er modtaget tilsagn om yderligere
100.000 kr. fra Augustinusfonden. Der afventes fortsat svar fra flere ansøgte fonde.
Kunst- og Kulturhistorisk Råd har bevilget et tilskud på 15.000 kr. til samme formål i 2026.

Beslutning

Rådet bevilger det ansøgte beløb på 38.000 kr.

Kilde: Bornholms Regionskommune, Kunst- og Kulturhistorisk Råd, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.