Bornholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Kunst- og Kulturhistorisk Råd, Bornholm

Ansøgning om tilskud til bogudgivelsen "Brande og brandbekæmpelse på Bornholm"

På mødet den 18. maj 2026 behandlede Kunst- og Kulturhistorisk Råd en ansøgning fra Bornholms Historiske Samfund. Foreningen ansøgte om et tilskud på 25.000 kr. til udgivelse af et temanummer af serien ’Bornholmske Samlinger’ om brande og brandbekæmpelse på Bornholm gennem tiden.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kunst- og Kulturhistorisk Råd, Bornholms Regionskommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Rådet bevilger et tilskud på 10.000 kr.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På mødet den 18. maj 2026 behandlede Kunst- og Kulturhistorisk Råd en ansøgning fra
Bornholms Historiske Samfund. Foreningen ansøgte om et tilskud på 25.000 kr. til udgivelse af
et temanummer af serien ’Bornholmske Samlinger’ om brande og brandbekæmpelse på
Bornholm gennem tiden. Rådet besluttede at give afslag på ansøgningen med den
begrundelse, at budgettet ikke var tilstrækkeligt fyldestgørende
Bornholms Historiske Samfund har nu fremsendt en opdateret ansøgning og søger fortsat
25.000 kr. til samme formål.
Det fremgår af ansøgningen, at foreningen siden 1911 har udgivet publikationen ’Bornholmske
Samlinger’, som er en central del af foreningens arbejde med at udbrede kendskabet til
Bornholms historie. Ansøger oplyser, at stigende udgifter til produktion og distribution gør det
vanskeligt at opretholde udgivelsesaktiviteten uden ekstern støtte.
Ansøger fortæller, at temanummeret omhandler brande og brandbekæmpelse på Bornholm
med hovedvægt på perioden efter 1850. Publikationen vil blandt andet indeholde artikler om
brandlovgivning, organiseringen af brandvæsenet, udviklingen af brandslukningsudstyr og
brandmandsuddannelse samt beskrivelser af historiske brande og deres betydning for det
bornholmske samfund. Derudover behandles emner som brandforsikring, brandstiftelse og
brandenes menneskelige og økonomiske konsekvenser. Publikationen udarbejdes af
redaktionen og relevante fagpersoner.
Ifølge ansøger er formålet med udgivelsen at formidle et kulturhistorisk emne, som kun i
begrænset omfang tidligere har været behandlet i den bornholmske historieskrivning. Projektet
skal samtidig skabe øget forståelse for brandenes betydning for samfundsudviklingen på
Bornholm.
Ansøger oplyser, at publikationen vil blive præsenteret på et arrangement hos Bornholms
Brandvæsen i Rønne i november 2026.

Økonomi

Det samlede budget for projektet udgør 124.298 kr. og omfatter grafiske omkostninger og
udgifter til distribution. Der budgetteres med 10.000 kr. i salgsindtægter og 10.000 kr. i
fondstilskud. Det samlede finansieringsbehov udgør dermed 104.298 kr.
Sammenlignet med det budget, der lå til grund for ansøgningen af 13. april 2026, er budgettet
forhøjet med 47.000 kr. Forhøjelsen skyldes, at udgifter til distribution nu er indregnet.
Derudover er der tilføjet de forventede indtægter på i alt 20.000 kr.
Ansøger oplyser, at der også er søgt tilskud fra lokale fonde. Der er foreløbigt modtaget tilsagn
om tilskud på 10.000 kr. fra Brdr. Larsens Legat.

Beslutning

Rådet bevilger et tilskud på 10.000 kr.
Anette Eriksen og Lena Meichsner deltog ikke i behandlingen af punktet på grund af
inhabilitet.

Kilde: Bornholms Regionskommune, Kunst- og Kulturhistorisk Råd, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.