Spring til indholdet
Bornholm
Skift kommune
KøbenhavnBornholmAlle kommuner

Besluttet 2. november, Kultur- og Lokalsamfundsudvalget, Bornholm

Poulskerhallen søger om forlænget driftstilskud i 2027

Direktionen indstiller, at aftalen om driftstilskud til PIF’s drift af Poulskerhallen 2025-2026 forlænges til den 31. december 2027, såfremt der ikke forinden indgås købsaftale for hallen, samt at PIF fremsender gældende lejeaftale for Poulskerhallen for 2027, på samme vilkår som nuværende lejeaftale.

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Lokalsamfundsudvalget, Bornholms Regionskommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
aftalen om driftstilskud til PIF’s drift af Poulskerhallen 2025-2026 forlænges til den
31. december 2027, såfremt der ikke forinden indgås købsaftale for hallen, samt at
PIF fremsender gældende lejeaftale for Poulskerhallen for 2027, på samme vilkår
som nuværende lejeaftale.

Sagsfremstilling

Poulsker Idrætsforening (PIF), som driver Poulskerhallen, har indsendt ansøgning om
forlængelse af deres driftstilskud til hallen i 2027 (bilag 1).
Poulskerhallen indgår på særvilkår i driftstilskudsmodellen for de selvejende haller på en aftale,
der udløb den 31. december 2024. Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. november 2024
at tilkende Poulskerhallen en forlængelse af deres driftstilskud i 2025-2026 (bilag 2). Denne
forlængelse udløber den 31. december 2026.
PIF har en lejeaftale med Casa Kirvan ApS, der ejer Poulskerhallen og den øvrige
bygningsmasse mv., der benyttes af PIF. Denne lejekontrakt udløber ligeledes d. 31. december
2026 (bilag 3 og bilag 4).
Poulsker Idræts & SportsCenter (PISC) arbejder på at købe Poulskerhallen af Casa Kirvan
ApS og overtage driften fra PIF for at drive hallen som selvejende institution. Udvalget
forelægges selvstændig orienteringssag herom på dette møde.

PIF’s driftstilskud til drift af Poulskerhallen i 2027
Ved forlængelse af den nuværende aftale om driftstilskud til PIF’s drift af Poulskerhallen, vil
tilskudsbeløbet for 2026, som er 919.130 kr., blive pris- og lønfremskrevet sammen med
tilskudspuljens samlede beløb, og udgøre Poulskerhallens tilskud for 2027.

Økonomiske konsekvenser
Ingen. Kommunens økonomi på området forbliver uændret i det opstillede forslag jf.
indstillingen.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Bornholms Regionskommune, Kultur- og Lokalsamfundsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.