Beskæftigelsesområdet 2027

Indstilling

Direktionen indstiller,
sagen til orientering

Sagsfremstilling

Den politiske aftale om en ny beskæftigelsesindsats udmøntes endeligt og fuldt ud med
ikrafttrædelsen af en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats den 1. januar 2027.
Formålet med reformen er at forenkle systemet markant, øge den kommunale metodefrihed og
reducere de administrative udgifter. Udvalget får her et overblik over reformens hovedlinjer pr.
1. januar 2027 og de konkrete opgaver, som forvaltningen står overfor i det kommende år.

Hovedelementer i reformen pr. 1. januar 2027:
Ny målgruppestruktur: Antallet af lovmæssige målgrupper reduceres fra 13 til 5. Det
forenkler visitation og sagsbehandling, men kræver en omfattende system- og
datamæssig omstilling i forvaltningen.
De 5 nye målgrupper er:
Dagpengemodtagere: Forsikrede ledige, der modtager dagpenge fra en a-kasse.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledige fleksjobbere: Borgere uden
forsikring, som vurderes i stand til at påtage sig et ordinært arbejde med det
samme, samt borgere, der er visiteret til et fleksjob, men i øjeblikket er ledige.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere: Borgere med komplekse eller
sammensatte problemer ud over ledighed, som har brug for en tværfaglig og
helhedsorienteret indsats, før de kan nærme sig arbejdsmarkedet.
Sygedagpengemodtagere: Borgere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom
(herunder også borgere i de nye forløb, der erstatter de afskaffede
jobafklaringsforløb).
Førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år: En samlemålgruppe,

der dækker borgere på førtidspension (som ønsker hjælp til at finde småjob),
personer uden offentlig forsørgelse, der søger job, samt unge under 18 år med
behov for en beskæftigelsesrettet indsats.
Afskaffelse af jobafklaringsforløb: Jobafklaringsforløb afskaffes endeligt. Borgere i
målgruppen overgår til andre indsatser, og der indføres en ny, lavere sygedagpengesats
for visse forløb.
Øget lokal metodefrihed: Statslige detailregler for samtaler og proceskrav reduceres
markant. Kommunen får desuden myndighed til at undtage op til 25 % af borgerne fra
det hidtidige ret- og pligt-tilbud, baseret på en konkret faglig vurdering.
Landsdækkende forsøg: Fra 2027 igangsættes to parallelle forsøgsordninger på
landsplan (henholdsvis udvidet a-kasseansvar i en række kommuner og frit valg af aktør
i 19 udvalgte forsøgskommuner).

Ovenstående er de primære ændringer i forhold til beskæftigelsesområdet. Administrationen vil
komme ind på de områder, hvor udvalget skal være med til at sætte retningen for den lokale
beskæftigelsesindsats i 2027.

Lokalpolitiske muligheder
Der er d. 21. oktober 2026 gennemført en besparelsesrunde i Center for Job, Uddannelse,
Unge og Digitalisering (CJUUD) i forlængelse af beskæftigelsesreformen og indgåelsen af
budget 2027. Berørte medarbejdere er på dagen blevet oplyst om, at der igangsættes en
partshøring med henblik på afskedigelse og evt. omplacering. Der er i samme omgang nedlagt
et antal ubesatte stillinger samt midlertidige stillinger der ikke bliver genbesat. Det er i den
forbindelse reduceret med 24 stillinger.

Virksomhedsservice – Det er et lovkrav, at kommunen skal have en virksomhedsservice som
én indgang for virksomhederne til arbejdskraft. Der er frihed til at sammensætte indsatsen, og
det er her udvalget skal være med til at sætte retning. Der er allerede nu igangsat en proces
for hvordan fremtidens virksomhedsservice skal se ud. Det er vigtigt, at man politisk har fokus
på den budgetpost der hedder ” Besparelse på erhvervsfremmeindsatsen”, da der kan være
overlap i forhold til erhvervsfremmeindsatsen og virksomhedsservice.

ØVO og mentorordning - Som følge af den nye beskæftigelsesreform, der trådte i kraft 1.
januar 2026, er der indført et loft over kommunernes udgifter til såkaldt ”øvrig vejledning og
opkvalificering” (ØVO) samt mentorordninger. Dette betyder, at kommunen ikke længere kan
anvende disse midler ubegrænset, men skal prioritere indsatsen inden for en fastsat
økonomisk ramme.
Hvad er ØVO?
For at sikre et fælles beslutningsgrundlag præciseres det, at ØVO er en opsamlingskategori for
alle de beskæftigelsesfremmende tiltag, der ikke er formelle uddannelser (såsom

erhvervsuddannelser eller AMU-kurser). ØVO dækker over:
Vejledningsforløb: Intensiv støtte til borgeren i forhold til retningsvalg,
kompetenceafklaring og strategisk jobsøgning.
Kortere opkvalificering: Workshops, virksomhedsnære kurser eller korte certificeringer,
der skal lukke et specifikt hul i borgerens kompetencer, så vedkommende kan matche
en ledig stilling.
Særlige indsatsforløb: Individuelle forløb, der skal øge borgerens jobparathed gennem
målrettet træning eller vejledning.
Med indførelsen af økonomiske sigtepunkter er det nødvendigt, at udvalget er med til at
fastlægge en politisk retning for, hvordan ØVO-midlerne skal anvendes på Bornholm.
På Bornholm er arbejdsmarkedet kendetegnet ved at være mindre og mere specialiseret.
Derfor er der et potentiale i at koble ØVO-indsatsen tættere på de lokale erhvervsbehov, så
opkvalificeringen ikke blot er “generel”, men direkte målrettet virksomheder, der mangler
arbejdskraft.
De økonomiske sigtepunkter, som Bornholm skal forsøge at holde sig inden for, er i mio. kr.:

frem

Business cases – der vil i 2027 være fokus på business cases i forhold til de dele af
beskæftigelsesindsatsen der er frisat. Der vil især være fokus på de indsatser borgerne kan
deltage i, samt de områder administrationen ser et stort behov for at understøtte borgerne i.

Der kan på nuværende tidspunkt ikke siges noget om proces eller tidsplan for den politiske
inddragelse. Det bliver udvalget opdateret på i løbet af 2027.

Økonomiske konsekvenser