Status på Ungeløftet Bornholm

Indstilling

Direktionen indstiller,
a) sagen til orientering
b) at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter, hvordan det politiske ejerskab til
Ungeløftet kan udmøntes, herunder kommunens rolle i Ungeløftspartnerskabet
c) at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter, hvordan Bornholms
Regionskommune som arbejdsplads kan bidrage til at skabe muligheder for unge,
der står uden for uddannelse og beskæftigelse.

Sagsfremstilling

Status på Ungeløftet på Bornholm
Ungeløftet er en landsdækkende indsats for unge uden uddannelse eller beskæftigelse, der
både har et nationalt ben, som drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR),
samt en indsats i kommunerne. Formålet er at få flere unge tættere på uddannelse eller job og
give flere mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber.
På Bornholm, som også i andre kommuner, består Ungeløftet af to spor: kommunens direkte
indsatser over for de unge, samt et partnerskab med virksomheder og civilsamfund om at
skabe flere muligheder for unge.
Indsatserne er både finansieret af projektmidler fra STAR og af Bornholms Regionskommune
frem til den 31. december 2028. Herefter vil de effektfulde dele af indsatsen blive en fast del af
beskæftigelsesindsatsen.
Projektperioden skal samtidig bruges til at opbygge viden om, hvilke unge der har behov for en
Ungeløftindsats, og hvilke indsatser og metoder der virker bedst for forskellige målgrupper. Der
er således et væsentligt lærende element i den nuværende projektperiode.

Delindsatser i Ungeløftet
I Center for Job, Uddannelse, Unge og Digitalisering (CJUUD) er der etableret to
ungeindsatser: Flere Unge Skal Med (FUSM) og Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS-

UNG).
Begge indsatser bygger på individuelle og håndholdte forløb, hvor der arbejdes tæt sammen
med den enkelte unge og med relevante aktører omkring den unge.
IPS-UNG er målrettet unge med psykiske udfordringer og de unge skal være motiverede for en
virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats – også når det i første omgang er på få timer.
Indsatsen følger en nøje beskrevet metode, hvis resultater er forskningsmæssigt anerkendte.
FUSM har en bredere målgruppe og er målrettet unge, som har svært ved at indgå i
forpligtende fællesskaber og forløb. Her kan vejen til job eller uddannelse være længere, og
indsatsen kan derfor også have fokus på at skabe tilknytning til fællesskaber og gradvist
opbygge den unges deltagelse.
Pr. 1. september er der ansat en Ungeløftkonsulent, som skal understøtte udviklingen af det
samlede Ungeløft. Det sker især gennem udvikling af samarbejdet med civilsamfundsaktører
og ved at skabe flere muligheder for, at unge kan blive en del af lokale fællesskaber.
Konsulenten understøtter desuden den virksomhedsrettede del af Ungeløftet i samarbejde med
kommunens virksomhedsservice.
Der er dermed etableret en organisering omkring de unge-rettede indsatser, og arbejdet med
at samle og videreudvikle Ungeløftet er i gang.

Det videre arbejde
I den kommende periode er der internt fokus på visitering til ungeløftet samt opstilling af
projektets effektmålinger.
Eksternt er der fokus på at udvikle samarbejdet med civilsamfundsaktører og systematisere det
virksomhedsrettede arbejde. Det overordnede formål er at gøre det lettere at skabe fleksible
veje til job, uddannelse og fællesskaber for de unge.

Politisk ejerskab og kommunens rolle
Bornholms Regionskommune er partner i Ungeløftet. Det betyder, at kommunen ikke alene har
en myndigheds- og driftsopgave, men også en rolle i at samle og engagere bornholmske
virksomheder og civilsamfund omkring Ungeløftet.
Der er i den forbindelse behov for at tydeliggøre den politiske rolle i det videre arbejde. Det kan
blandt andet ske gennem:
Politisk værtskab for Ungeløftspartnere: Bornholms Regionskommune kan påtage
sig en aktiv rolle som politisk vært for Ungeløftspartnere på Bornholm. Det kan blandt
andet indebære politisk deltagelse ved arrangementer, hvor virksomheder, civilsamfund
og andre aktører inviteres til at bidrage til Ungeløftet. Udvalget kan i den forbindelse
drøfte, om et eller flere medlemmer skal have en særlig rolle som politisk ambassadør
for Ungeløftet.
Bornholms Regionskommune som arbejdsplads: Kommunen kan også gå foran som
arbejdsplads ved at skabe muligheder for, at unge, der står uden for uddannelse og
beskæftigelse, kan få erfaringer med arbejdsfællesskaber i kommunens centre,

afdelinger og institutioner. Det kan eksempelvis ske gennem lønnede timer eller andre
arbejdspladsbaserede forløb. Udvalget kan drøfte, hvordan kommunen politisk kan
understøtte, at denne mulighed indgår i kommunens egen praksis.
Sagen lægger dermed op til, at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter, hvordan udvalget og
Bornholms Regionskommune konkret kan tage et politisk medansvar for at udvikle Ungeløftet
på Bornholm.

Økonomiske konsekvenser