På dagsordenen 4. november, Børne- og Skoleudvalget, Bornholm
Kompetencefordelingsplan 2026-2029
Direktionen indstiller, at 4. udkast til Kompetencefordelingsplan 2026-2029 godkendes
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget, Bornholms Regionskommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på brk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at
4. udkast til Kompetencefordelingsplan 2026-2029 godkendes
Sagsfremstilling
Indledning
Formelt har de stående udvalg og økonomiudvalget ikke haft det samme dokument i høring. I
2. udkast til kompetencefordelingsplan 2026-2029 har afsnittene om økonomi- og
personaleforhold ikke været repræsenteret under økonomiudvalgets område.
Økonomiudvalget fik således et 3. udkast til kompetencefordelingsplan sendt ud som bilag til
mødet den 9. september 2026, sammen med 2 udgåede udkast. 3. udkast omfattede
områderne Løn og Personale, Økonomi - Regnskab, Økonomi – Budget, Indkøb, Forsikring,
Opkrævning, men rummer ikke ændringer på andre områder.
Administrationen har efterfølgende udarbejdet et 4. udkast til Kompetencefordelingsplan 2026
– 2029, hvor bemærkningerne til både 2. og 3. udkast er medtaget.
Ud over udvalgenes konkrete forslag til ændringer, som gennemgås nedenfor, blev
administrationen af 3 stående udvalg anbefalet, at udpege og begrunde de områder, hvor
beslutningskompetencen med fordel ville kunne delegeres fra politisk til administrativt niveau.
Forslagene skulle understøtte konstitueringsaftalens ambition om tillid som et bærende princip,
mindre unødig kontrol og bedre anvendelse af medarbejdernes faglige kompetencer og
ressourcer – under hensyntagen til gældende lovgivning samt sagernes politiske, principielle
og økonomiske betydning.
På baggrund heraf har administrationen genbesøgt den overordnede fordeling af
beslutningskompetence mellem det politiske og det administrative niveau.
Bortset fra enkelte administrative tilpasninger af teksten, er det fortsat administrationens
vurdering at 2. og 3. udkast til Kompetencefordelingsplan 2026 – 2029 er udtryk for en
afbalanceret fordeling af beslutningskompetence mellem det politiske og det administrative
niveau.
4. udkast til kompetencefordelingsplan svarer, efter administrationens vurdering, til andre
kommuners kompetencefordelingsplaner og imødekommer konstitueringsaftalens ambition om
tillid som et bærende princip, mindre unødig kontrol og bedre anvendelse af medarbejdernes
faglige kompetencer – under hensyntagen til gældende lovgivning samt sagernes politiske,
principielle og økonomiske betydning.
Konkrete forslag til ændringer i kompetencefordelingsplanen
Ændringer er medtaget i det omfang, der forventes at være flertal for ændringerne i
kommunalbestyrelsen.
Dispensationer jf. lov om statsligt udpegede energiparker for forhold reguleret i
planloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven, råstofloven og museumsloven.
Overskriften er ændret til ”Energiparker”. Beslutningskompetencen er fastholdt i
administrationen uden orientering af Miljø- og Erhvervsudvalget.
HBL § 16a Godkendelser til IE- husdyrbrug og husdyrbrug med ammoniakemission >
3.500 kg. NH3-N pr. år. Beslutningskompetencen er fastholdt i administrationen uden
orientering af Miljø- og Erhvervsudvalget.
Vedrørende omorganisering og økonomisk tilpasning af driften inden for de enkelte
centre. Der var flertal i Ældre- og Sundhedsudvalget for at ændre
beslutningskompetencen til udvalget. Administrationen har dog fastholdt
beslutningskompetencen i administrationen med orientering af Ældre- og
Sundhedsudvalget.
Økonomiudvalget har besluttet at ændre følgende områder
Indgåelse og ændring af leje- og Leasingaftaler u/ 2 mio. i årlig ydelse
Ændret til at grænsen er u/ 1 mio. i årlig ydelse
Beslutningskompetencen ligger i administrationen
Indgåelse og ændring af leje- og Leasingaftaler o/ 2 mio. i årlig ydelse
Ændret til at grænsen er o/ 1 mio. i årlig ydelse
Beslutningskompetencen ligger i økonomiudvalget
Køb, salg og leje af fast ejendom, leasing og indkøb af vare- og tjenesteydelser
herunder bygge- og anlægsopgaver er nu beskrevet under økonomiudvalget. Ligesom
der er flyttet enkelte afsnit og ændret overskrifter på økonomiafsnittene, for at give en
bedre sammenhæng og af hensyn til systematikken.
Endelig er formuleringen vedrørende befolkningsprognosen ændret til
”Befolkningsprognosescenarium”. Sagen skal behandles som beslutningspunkt, hvor
beslutningskompetencen ligger i økonomiudvalget.
Administrationen har i 4. udkast til Kompetencefordelingsplan 2026 – 2029 fjernet følgende
afsnit under overskriften ”Anvendelse af kompetencefordelingsplanen”:
Udvalgene kan uden forelæggelse for kommunalbestyrelsen uddelegere opgaver tillagt
udvalget til administrativ behandling eller afgørelse. De respektive udvalg kan også uden
kommunalbestyrelsens godkendelse beslutte at flytte kompetencer fra administrationen til
behandling eller afgørelse i udvalget.
Udvalgene skal dog være opmærksomme på, hvis de træffer beslutninger inden for deres egen
kompetence, men beslutningen medfører en overskridelse af udvalgets bevilling på området
som vedtaget i budgettet. Her vil sagen tillige skulle behandles i økonomiudvalg og
kommunalbestyrelsen, uanset hvad der frem går af kompetencefordelingsplanen.
Begrundelse for ændringen er, at det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at
beslutte kompetencefordelingen på alle niveauer. De stående udvalg har ingen selvstændig
kompetence på området.
Administrationen skal hermed anbefale 4. udkast til Kompetencefordelingsplan 2026 – 2029.
Kilde: Bornholms Regionskommune, Børne- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.