Besluttet 12. august, Økonomiudvalget -, Brøndby
Orientering om kommunikation vedrørende bygningsgennemgang
I forbindelse med en bygningsgennemgang af kommunens ejendomme er der udarbejdet 95 tilstandsrapporter. Økonomiudvalget besluttede på deres møde i juni 2026, at tilstandsrapporterne skal offentliggøres i august 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget -, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen tiltrædes.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at Økonomiudvalget tager kommunikationsplanen for offentliggørelsen af tilstandsrapporterne til efterretning.
Sagsfremstilling
Med bygningsgennemgangen er der udarbejdet 95 tilstandsrapporter for kommunens bygninger, som Kommunalbestyrelsen har adgang til.
Formål med tilstandsrapporterne: • Giver et overblik over vedligeholdelsesbehov • Et værktøj til at prioritere vedligehold • Et grundlag for prioritering i forhold til eventuelt frasalg • Er brugt til at identificere akutte opgaver, som er håndteret med det samme.
Tilstandsrapporterne offentliggøres i august 2026.
Der er tale om et omfattende og teknisk materiale, og der er derfor brug for kommunikation om tilstandsrapporterne på forskellige platforme, når tilstandsrapporterne offentliggøres i august.
Kommunikationsplan Kommunikationen omfatter: • En læsevejledning til tilstandsrapporterne (Bilag 1) • En kort tekst med budskaber om tilstandsrapporterne, som politikere og forvaltning kan
formidle til borgere og medarbejdere med flere (Bilag 2)
Side 1
• Et foreløbigt spørgsmål- og svardokument – målrettet henholdsvis borgere (forældre, pårørende, brugere af bygninger) og ansatte – som opdateres løbende (Bilag 3)
• En mailadresse (bygninger@brondby.dk) til spørgsmål om tilstandsrapporterne og vedligeholdelsen. Som automatisk svar på mails, sender forvaltningen en orientering om, at forvaltningen løbende besvarer spørgsmål i form af generelle svar i spørgsmål- og svardokumentet
• En side på kommunens hjemmeside og på Bølgen, hvor tilstandsrapporterne samt ovenstående materialer og information er samlet
• En nyhed om tilstandsrapporterne på hjemmesiden og Bølgen • Orientering til HMU og FMU i september • Orientering på chefmøder, online orienteringsmøder for ledere samt via en mail til alle
ledere i forvaltningen.
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved denne sag.
Konsekvenser for grøn omstilling
Sagen har ikke konsekvenser for den grønne omstilling.
2/3 Side 2
Beslutning
Indstillingen tiltrædes.
Kilde: Brøndby Kommune, Økonomiudvalget -, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.