Besluttet 20. august, Folkeoplysningsudvalget -, Brøndby
Orientering om aktivitetstællere
Folkeoplysningsudvalget orienteres om de foreløbige erfaringer med aktivitetstællere i kommunens idrætsfaciliteter. Data viser, at der er et betydeligt potentiale for at forbedre anvendelsen af de tider, der er tildelt foreningerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget -, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen tiltrædes.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte i november 2025 retningslinjer for administrationens brug af aktivitetstællere i de kommunale idrætsfaciliteter. Formålet er at sikre en mere effektiv udnyttelse af faciliteterne gennem et bedre datagrundlag, større gennemsigtighed og en dialogbaseret opfølgning med brugerne. Den foreløbige data fra aktivitetstællerne viser, at der er et potentiale for at opnå en endnu bedre anvendelse af de tider, der er tildelt foreningerne. Samtidig viser data forskelle i anvendelsen mellem faciliteter, tidspunkter og brugere. Anvendelsen af tiderne er generelt størst i de tidlige aftentimer, mens anvendelsen ofte er lavere i de sene aftentimer og i weekenderne. Forvaltningen vurderer ikke, at det er realistisk at opnå fuld udnyttelse af alle timer, da foreningernes aktiviteter er baseret på frivillighed, og der derfor naturligt vil forekomme variationer i fremmøde og aktivitetsniveau. Fokus er i stedet at sikre, at de tildelte tider anvendes i videst muligt omfang, samtidig med at ledig kapacitet udnyttes bedst muligt. Erfaringerne peger på udviklingsmuligheder, herunder bedre synliggørelse af ledige tider i ydertimerne samt en mere målrettet indsats over for brugere eller faciliteter med vedvarende lav udnyttelsesgrad. I overensstemmelse med de vedtagne retningslinjer vil forvaltningen løbende indgå i dialog med de foreninger, hvor data viser, at tildelte tider anvendes i mindre grad, med henblik på at afdække årsager og finde løsninger.
Side 1
Aktivitetstællerne har samtidig givet forvaltningen et bedre grundlag for fordelingen af sæsontider. Data har været anvendt i den vedtagne sæsonfordeling i maj, hvor forvaltningen har været i dialog med de foreninger, der i den forgangne sæson har haft svært ved at anvende deres tildelte tider. Det skal bemærkes, at datagrundlaget fortsat udvikles og kvalificeres løbende. Efterhånden som datagrundlaget udbygges, forventes aktivitetstællerne at give et endnu stærkere grundlag for dialog, planlægning og kapacitetsstyring på fritidsområdet. Folkeoplysningsudvalget orienteres to gange årligt om aktivitetstællernes data. Næste gang bliver ved Folkeoplysningsudvalgets møde den 4. marts 2027. Afrapportering for aktivitetstællere for perioden 01-01-2026 - 01-06-2026 er vedlagt som bilag.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkning.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Beslutning
Indstillingen tiltrædes.
Bilag
- Bilag 1: Aktivitetstællere Afrapportering 01-01-2026 - 01-06-2026
- Side 2
Kilde: Brøndby Kommune, Folkeoplysningsudvalget -, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.