Brøndby
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 26. august, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Brøndby

Orientering om JAC-Vestegnens deltagelse i ParaLeg og Idræt

Projektet ParaLeg, Idræt & Fællesskaber uddanner voksne med udviklingshandicap til instruktører, der kan skabe sjove lege- og idrætsaktiviteter for deres medborgere i lokalområdet – på bosteder, arbejdspladser og i fritiden.

Det socialeKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen tages til efterretning
Hvem
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Brøndby Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen tiltrædes.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
1. at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

JAC Vestegnen er blevet tilbudt at deltage i projektet ParaLeg, Idræt & Fællesskaber, som
forestås af Gerlev Center for Leg og Bevægelse, Parasport og LEV. Det er en unik mulighed
for at styrke de borgere, som har lyst og evne til at være ambassadører for leg og læring i
hverdagen. Bevægelse i hverdagen er en central aktivitet for JAC-Vestegnen, og mange
medarbejdere er allerede DGI certificeret.

I regi af Bevæg dig for livet iværksætter JAC Vestegnen forskellige bevægelsesinitiativer
med det formål at sikre, at bevægelse er en vedvarende og naturlig del af borgernes
hverdag. JAC Vestegnens deltagelse i projektet er således et greb til at give deltagerne på
uddannelsen kompetencer til at aktivere øvrige medborgere i fællesskabsorienteret leg og
idræt.

I august afholdes et introduktionsmøde for borgere på JAC, hvor projektet præsenteres og i
løbet af efteråret vil undervisningsdatoerne blive planlagt.

Side 1

Som deltagerkommune skal man rekruttere 14-18 mennesker med udviklingshandicap, som
uddannes til instruktører, samt minimum 8 personaler, der kan støtte de kommende
ambassadører. For at indsatsen får bred forankring, vil både borgere og medarbejdere
rekrutteres fra forskellige grupper og matrikler på JAC-Vestegnen.
Projektet løber over 11 måneder og undervisningen på JAC-Vestegnen starter i begyndelsen
af 2027. Udbyttet af deltagelse er beskrevet kort nedenfor. For uddybning se bilag.

Et praktisk uddannelses- og kompetenceforløb i ParaLeg & Idræt på 6 gange

Mennesker med udviklingshandicap uddannes som instruktører i leg og idræt.
Personalet deltager i samme uddannelsesforløb, hvor de får viden, kompetencer og
redskaber til at understøtte instruktørerne, og til at implementere ParaLeg & Idræt i
borgernes dagligdag.

En afsluttende eventdag for hele specialområdet i kommunen
• De uddannede instruktører går med personalet i front og er medskabere af en dag
med idræt, leg og fællesskab.
Pårørendedag på tværs af kommuner
• Pårørende inspireres til hvordan de kan være aktive med deres familiemedlemmer
med et udviklingshandicap.
• Instruktører på tværs af projektkommuner møder hinanden og bidrager til at inspirere
de pårørende med leg og idræt.

Om projektet ParaLeg, Idræt og Fællesskaber
Projektet ParaLeg, Idræt & Fællesskaber har til formål at skabe mere leg, idræt og
fællesskab for og med voksne mennesker med udviklingshandicap på bosteder,
aktivitetscentre, beskyttet beskæftigelse og samværstilbud. De vil uddanne mennesker med
udviklingshandicap som instruktører i leg og idræt og samtidig give personalet kompetencer
til at understøtte dem.
Projektet udspringer af, at mennesker med udviklingshandicap i gennemsnit lever 20 år
kortere end resten af befolkningen. De er mindre fysisk aktive og har færre muligheder for at
være en del af det etablerede foreningsliv.

Projektet har indgået aftale med fem af de planlagte syv kommuner. Brøndby er den sjette
Kommune og repræsenterer i/nær hovedstadsområdet.
Projektet, som bl.a. drives af Gerlev Center for leg og bevægelse, Parasport og LEV er
støttet af VELUX FONDEN. Undervisningsforløbet og øvrige aktiviteter i projektet er derfor
gratis for deltagerkommunerne. Der er endvidere tilknyttet forskere fra Københavns
Professionshøjskole.

Side 2

Opfølgning
Forskerne vil følge to kommuner og den endelige rapport om projektets virkning forventes
færdig i foråret 2028. De politiske udvalg vil herefter blive præsenteret for
forskningsresultaterne samt de konkrete resultater fra JAC-Vestegnen.

Økonomiske konsekvenser
Projekter er støttet af VELUX FONDEN. Undervisningsforløbet og øvrige aktiviteter i
projektet er derfor gratis for deltagerkommunerne.
JAC Vestegnens udgifter i forbindelse med deltagelse i projektet er relateret til de ca. otte
medarbejdere, som deltager sammen med borgerne. I praksis vil medarbejdernes opgaver
omlægges således, at undervisningen med borgerne udgør en aktivitet i lighed med andre
aktiviteter i hverdagen på JAC.

Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.

Side 3

Beslutning

Indstillingen tiltrædes.
Irfan Gilani (B) deltog ikke under punktets behandling.

Kilde: Brøndby Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.