På dagsordenen 21. oktober, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Brøndby
Drøftelse af kulturpolitiske tendenser og strategier i relation til ny kulturpolitik
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget skal med denne sag drøfte aktuelle kulturpolitiske tendenser og strategier, som kan være relevante i arbejdet med en ny kulturpolitik for Brøndby Kommune.
Kort fortalt
- Forslaget
- Udvalget drøfter de kulturpolitiske tendenser og strategier.
- Hvem
- Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på brondby.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen indstiller,
1. at udvalget drøfter de kulturpolitiske tendenser og strategier.
Sagsfremstilling
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget har igangsat arbejdet med en ny kulturpolitik for Brøndby Kommune. Som en del af processen præsenteres udvalget for aktuelle kulturpolitiske tendenser og strategier, der kan give inspiration til arbejdet med kulturpolitikkens retning og prioriteringer. Der er i disse år et øget fokus på kulturens betydning i relation til blandt andet fællesskaber, trivsel, demokrati, dannelse og lokal udvikling. Samtidig er der fokus på deltagelse og adgang til kulturlivet, børn og unges møde med kunst og kultur samt på samarbejde mellem kulturområdet og andre kommunale fagområder.
På baggrund af præsentationen og bilagene til denne sag bedes Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget derfor drøfte følgende spørgsmål:
1. Hvilke kulturpolitiske tendenser og perspektiver vurderer udvalget er særligt relevante for Brøndby Kommune?
2. Hvilke temaer og områder bør have en særlig prioritet i den kommende kulturpolitik, på baggrund af de særligt relevante tendenser og perspektiver?
3. Hvordan kan kulturpolitikken understøtte sammenhængen mellem kulturområdet og arbejdet med eksempelvis fællesskaber, sundhed, trivsel, skole- og dagtilbudsområdet og lokal udvikling?
Inspirationsmateriale
I nedenstående præsenterer forvaltningen udvalget for eksempler på disse tendenser og strategier. Præsentationen skal danne afsæt for en drøftelse af, hvilke perspektiver der er særligt relevante at tage med i det videre arbejde med Brøndby Kommunes nye kulturpolitik.
Side 1
KL's kulturpolitiske synspunkter
KL har formuleret syv kulturpolitiske synspunkter, der blandt andet peger på kulturens betydning for det gode liv, fællesskaber og sammenhængskraft. KL fremhæver samtidig, at alle skal have mulighed for at deltage aktivt i kulturlivet, og at kulturen kan spille sammen med andre politikområder og bidrage til løsningen af større samfundsmæssige udfordringer.
KL peger desuden på frivillighed, kulturens betydning for lokal udvikling og bosætning samt behovet for i højere grad at basere udviklingen af kulturområdet på data og viden.
Nationale kulturpolitiske ambitioner
Regeringen har i regeringsgrundlaget fra juni 2026 blandt andet varslet arbejdet med en samlet kulturpolitisk vision frem mod 2040. Visionen skal udarbejdes i samarbejde med kulturlivet og relevante aktører og sætte overordnede mål og pejlemærker for dansk kulturpolitik. Regeringsgrundlaget har under overskriften "Et deltagende og demokratisk Danmark" blandt andet fokus på deltagelse, demokrati, dannelse og fællesskab. Hertil kommer en række konkrete kulturpolitiske initiativer og ambitioner på blandt andet litteratur-, musik-, museums- og scenekunstområdet.
Kulturministeriets kulturpolitiske redegørelse giver samtidig et aktuelt vidensgrundlag om blandt andet danskernes kulturvaner, kulturens økonomiske betydning og den digitale udviklings betydning for kulturlivet.
Andre perspektiver på udviklingen af kulturområdet
En række organisationer og aktører peger på tilsvarende udviklingstendenser. Kulturens Analyseinstitut har blandt andet fokus på kulturens betydning for deltagelse og fællesskaber samt behovet for et stærkere vidensgrundlag i den lokale kulturpolitik. Statens Kunstfond har blandt sine strategiske prioriteringer fokus på kunst i hele landet, børn og unges møde med kunst samt nye og tværgående kunstformer. Trivselskommissionen peger ligeledes på betydningen af deltagelse i fællesskaber og anbefaler blandt andet, at flere børn og unge bliver en del af fritids- og foreningslivet. Forskningsprojektet DELTAG fra Aarhus Universitet og Kulturhusene i Danmark peger desuden på kulturinstitutionernes betydning for fællesskab, demokratisk deltagelse, medbestemmelse og lokal udvikling.
På tværs af de forskellige perspektiver kan der således identificeres en række gennemgående kulturpolitiske temaer om blandt andet deltagelse og tilgængelighed, børn og unge, fællesskaber og trivsel, demokrati og dannelse, tværgående samarbejde samt en mere vidensbaseret udvikling af kulturområdet.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkning.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Bilag
- Bilag 1 – KL’s kulturpolitiske synspunkter
- Bilag 2 – Kulturministeriets kulturpolitiske redegørelse
- Side 2
- Bilag 3 – Trivselskommissionen Kort om afrapporteringen Bilag 4 - KL Debatoplaeg KL’s sæt Musik og kulturskolerne i spil Bilag 5 – Kulturprofil Brøndby Kommune Bilag 6 – DELTAG - kvalitativ rapport
- Side 3
Kilde: Brøndby Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.