Brøndby
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 2. september, Økonomiudvalget -, Brøndby

Beslutning om budgetopfølgning pr. 31. maj 2026, Økonomiudvalget

Det samlede resultat af budgetopfølgning pr. 31. maj 2026, og skal godkende de bevillingsmæssige ændringer under udvalget i forbindelse med budgetopfølgningen. Budgetopfølgningen pr. 31. maj 2026 viser et forventet merforbrug på 4,0 mio. kr. på serviceudgifter.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget -, Brøndby Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Økonomiafdelingen indstiller, 1. at budgetopfølgningen pr. 31. maj 2026 godkendes, 2. at tillægsbevillinger under Økonomiudvalget godkendes jf. notat og bilag 1, 3. at vedhæftede budgetopfølgning på anlæg for Brøndby Kommune godkendes jf. bilag 2, og 4. at vedhæftede opfølgninger på budgetforligene 2025 og 2026 tages til orientering, jf. bilag 3 og 4.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgning for Brøndby Kommune Brøndby Kommunes samlede driftsøkonomi udviser et forventet merforbrug på 12,6 mio. kr. inkl. servicerammepuljen og pulje til reformimplementering. Inden for serviceudgifterne forventes der et merforbrug på 23,4 mio. kr., hvilket primært skyldes ændrede takstgrundlag på botilbuddene samt et stigende aktivitets- og udgiftsniveau på det specialiserede voksenområde. Merforbruget på 23,4 mio. kr. er ekskl. servicerammepuljen og pulje til reformimplementering. Økonomiafdelingen forventer, at Brøndby Kommune overskrider servicerammen ved årets udgang. Det er derfor vigtigt, at den nuværende økonomiske tilbageholdenhed fastholdes. På den øvrige drift forventes området at være i balance. Der forventes færre indtægter på renovationsområdet mens der forventes øgede refusionsindtægter på det specialiserede voksenområde. På overførselsområdet forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. som følge af færre udgifter til elevløn under FGU og KUI samt færre udgifter til det borgernære område.
Side 1

På anlægsområdet peger prognosen på et forventet mindreforbrug på 98,5 mio. kr. som følge af forsinkelse i anlægsprocessen på en række projekter.
Budgetopfølgning for Økonomiudvalget
Der forventes et merforbrug på 4,0 mio. kr. på serviceudgifter, et mindreforbrug på 0,08 mio. kr. på øvrige driftsudgifter samt budgetoverholdelse på overførselsudgifter.
Nedenfor redegøres for de væsentligste afvigelser.
Politikområdet: Politisk organisation
Budgettet forventes overholdt.
Politikområdet: Administrativ organisation - rådhuspersonale mv. (-1,6)
Under politikområdet "Administrativ organisation" forventes et samlede merforbrug på 1,6 mio. kr. Heraf de 1,2 mio. kr. kan henføres til udgifter til rekruttering på socialområdet samt udgifter ifm. en fratrædelsesaftale og 0,4 mio. kr. til udgifter ifm. ansættelse af nye medarbejdere, vakante stillinger og fratrådte medarbejdere i Teknik- og Miljøforvaltning.
Politikområdet: Puljer mv. (-1,2)
Der forventes et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr. Der forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr. vedrørende direktørlønninger som følge af fratrædelsesaftaler. Endvidere forventes færre overheadindtægter på 0,2 mio. kr. på botilbuddene samt en afvigelse vedrørende effektiviseringsgevinsten på 1,1 mio. kr. under pulje mv. Derudover forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende uddannelse.
Servicerammepuljen er pr. 31. maj 2026 på 1,2 mio. kr.
Politikområdet: Fællesudgifter (0,5)
Der forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. forsikringspræmier, som følge af selvforsikring af arbejdsskader. Det forventede forbrug på forsikringer tager udgangspunkt i de nuværende forsikringsaftaler og præmieniveauet fra 2025.
Politikområdet: Bygningsdrift (-1,6)
Der forventes et samlet merforbrug på 1,6 mio. kr. Heraf skyldes 0,7 mio. kr. et øget varmeforbrug som følge af den kolde vinter, mens 0,9 mio. kr. skyldes længerevarende sygefravær, som har medført øgede udgifter til eksterne vikarer for at opretholde den daglige drift.
En oversigt over tillægsbevillingerne kan ses i bilag 1
Anlæg på Økonomiudvalgets område
Det samlede korrigerede budget til anlægsområdet på Økonomiudvalgets område udgør 136,8 mio. kr. Heraf 140,5 mio.kr. inden for rammen og -3,7 mio.kr. uden for rammen.
Det samlede forventede regnskab udgør 120,1 mio. kr. Heraf 123,8 mio. kr. inden for rammen og -3,7 mio. kr. uden for rammen. Det forventede regnskab forventes dermed at ligge 16,8 mio. kr. under det korrigerede budget. Mindreforbruget kan primært henføres til tidsmæssige forskydninger i projektet Renovering af Blok B som følge af en senere igangsættelse af udbud.
Side 2

Oversigt over detaljerede statusbeskrivelser på projektniveau samt ansøgte tillægsbevillinger fremgår af bilag 2.
Økonomiske konsekvenser
Der forventes et merforbrug på 4,0 mio. kr. på serviceudgifter på Økonomiudvalgsområdet. På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 16,8 mio. kr. Øvrige områder forventes at udvise balance.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Side 3

Beslutning

Indstillingen anbefales.

Kilde: Brøndby Kommune, Økonomiudvalget -, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.