Brøndby
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 23. september, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget -, Brøndby

Orientering om samarbejde vedr. digital gaming GG (Good Game) Brøndby

GG (Good Game) Brøndby er et samarbejde mellem Brøndby Kulturhuse og Biblioteker og Brøndby Ungdoms- & Musikskole, der tager udgangspunkt i gaming som en naturlig del af mange børn og unges fritidsliv.

Klima og grøntSkoler og børnUnge og uddannelseKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget -, Brøndby Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen tiltrædes.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen indstiller, 1. at orienteringen om GG Brøndby tages til efterretning.

Sagsfremstilling

GG Brøndby er et projekt, der bruger gaming som afsæt for at skabe fællesskaber blandt børn og unge i Brøndby. Gennem fælles gamingaktiviteter skal projektet samtidig understøtte digital dannelse og bygge bro mellem skole, fritidsklubber og ungdomsklubber. GG Brøndby GG Brøndby tager udgangspunkt i gaming som en vej til at skabe fællesskaber og møde børn og unge omkring en interesse, som allerede fylder i deres hverdag. Projektet har fokus på fire overordnede områder: fællesskab, digital dannelse, oplevelser og brobygning. Gennem blandt andet turneringer, skoleevents og fælles gamingaktiviteter er ambitionen at skabe nye relationer på tværs af alder, skole og klubtilbud. Samtidig skal aktiviteterne danne ramme om arbejdet med digital dannelse, herunder kommunikation og adfærd online, konflikthåndtering, balance mellem gaming og andre aktiviteter samt sikkerhed og køb i spil. Projektet bygger blandt andet på erfaringer fra Brøndbyøster Skole, hvor gamingaktiviteter på tværs af 6.-9. klasse har vist muligheder for at samle elever på tværs af alder, klasser og eksisterende grupperinger. Projektet er finansieret i et samarbejde mellem Brøndby Kulturhuse og Biblioteker og Brøndby Ungdoms- & Musikskole.
Side 1

Brobygning mellem fritids- og ungdomsklubber Et centralt fokus i GG Brøndby er at understøtte overgangen fra fritidsklubberne til ungdomsklubberne. Projektet tager særligt udgangspunkt i 6.-7. klasse, hvor de unges tilhørsforhold og fritidsvaner kan ændre sig.
GG Brøndby skal gennem fælles aktiviteter give de unge mulighed for at lære ungdomsklubberne Studiet og 1'st Floor, deres medarbejdere og andre unge at kende, inden overgangen bliver aktuel. Det kan eksempelvis ske gennem et Brøndby Gaming-OL, hvor fritidsklubberne Ventilen, Tornehøj og Strandkanten deltager i kvalifikationer og efterfølgende mødes til aktiviteter på tværs af klubberne og i ungdomsklubberne. Videre udvikling Perspektivet med GG Brøndby er at skabe en fælles platform for gamingaktiviteter på tværs af skole-, fritids- og ungdomsklubområdet. Et næste udviklingstrin kan være at etablere en fast årsplan med skoleevents, Gaming-OL og aktiviteter i ungdomsklubberne. Der er samtidig fokus på at følge deltagelsen og erfaringerne med projektet, herunder om aktiviteterne bidrager til nye relationer og understøtter overgangen til ungdomsklubberne. Derudover kan der arbejdes med partnerskaber med foreninger, organisationer og erhvervsliv omkring aktiviteter og oplevelser.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Side 2

Beslutning

Indstillingen tiltrædes.

Kilde: Brøndby Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget -, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.